Advokatsamfundet foreslår et 'hurtigtarbejdende' coronaklagenævn

For en måned siden kunne man læse, hvordan professor Frederik Waage fra SDU foreslog at oprette en decideret coronadomstol, der udelukkende skulle behandle alle de sager, der i hans optik forventeligt vil komme på bagkant af de mange afviste sager om lønkompensation i relation til coronakrisen.

Men at føre en sag gennem retssystemet kan både være tidskrævende og omkostningstung og for at sikre, at alle virksomheder har lige vilkår til at få prøvet deres sag, foreslår Advokatsamfundet nu et coronaklagenævn. Det siger generalsekretær Andrew Hjuler Crichton til K-News.

"Vi forslår et coronaklagenævn af to årsager: først og fremmest for at redde virksomheder og sikre deres retssikkerhed. Der er en række virksomheder, som er i en svær situation, hvor de reelt er afskåret fra at klage over de afgørelser, der træffes efter kompensationsordningerne. Vi er normalt varme fortalere for brugen af retssystemet, men vi må også bare se i øjnene, at det er mere tidskrævende, end et hurtigtarbejdende coronanævn, og mange virksomheder har ikke tid eller penge til at vente på, at deres sag når igennem retssystemet. Til den tid kan det være for sent. For det andet vil oprettelse af et klagenævn betyde, at man ikke får de klagesager ind i det retslige system. Her har man i forvejen rigeligt med sager at håndtere", siger han.

Helt konkret foreslår Advokatsamfundet, at det nye klagenævn lægges ind under Erhvervsankenævnet, og nævnet skal have kompetence til at træffe afgørelser, så virksomhederne kan få de penge, de egentlig var berettiget til.

"Vi foreslår jo, at der oprettes en hurtigtarbejdende afdeling af Erhvervsankenævnet. Afdelingen skal kun have kompetence til at træffe afgørelser vedrørende kompensationsordningerne – ikke andre typer af sager, som coronakrisen måtte medføre. Med en afgørelse i hånden fra nævnet skal en virksomhed kunne få udbetalt det beløb, de er berettiget til. Som med andre nævn skal det være muligt for både klageren og staten at tage sagen videre til domstolene, fordi det giver den højeste retssikkerhed. Det vil dog formentlig være et begrænset antal sager, som vil blive bragt videre for domstolene", siger Andrew Hjuler Crichton til K-News.

Usikkerhed om problemets størrelse

K-News har begæret aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen for at få et overblik over, hvor mange virksomheder der har søgt om lønkompensation, og hvor mange der har fået afslag. Her fremgår det, at 30.588 virksomheder har ansøgt om lønkompensation (pr. 18. maj 2020), siden Folketinget lancerede den første hjælpepakke. Af det fremsendte fremgår det desuden, at 5.663 virksomheder har modtaget afslag, mens 28.098 har fået godkendelse. 

Og her bliver det kringlet, for virksomheder, der har fået afslag, kan sagtens efterfølgende have rettet sin ansøgning til, sendt en ny og dermed fået godkendelse. Ligesom den samme virksomhed godt kan have sendt flere ansøgninger og fået afslag på nogle, godkendelse på nogle andre.

Regeringens egen prognose fra marts pegede på, at 70.000 mennesker ville være omfattet af lønkompensationspakkerne – et tal der siden er blevet opjusteret til 150.000. Uanset det reelle tal, så skal der ikke mange klagesager til, før det bliver en stor administrativ byrde, mener Andrew Hjuler Crichton.

"Vi ved reelt ikke, hvor mange af dem som har fået afslag eller fået mindre, end de mener, de er berettiget til, og hvor mange der vil klage. Omvendt må vi sige, at der ikke skal en ret stor fejlprocent til, før det kommer til at dreje sig om mange klagesager."

Han hæfter sig ved, at et nævn er langt mere smidigt i forhold til at behandle administrative tvister, end det vil være at oprette en helt ny domstol.

"For os at se, så kan man tænke flere modeller. For os er den afgørende faktor hastigheden, og et nævn vil alt andet lige kunne behandle sagerne hurtigere og mere smidigt end en domstol. Det er også betydeligt hurtigere at oprette en ny afdeling af det allerede eksisterende Erhvervsankenævn end at etablere en ny domstol. Endelig kan man sige, at et nævn egner sig godt til at behandle klager over administrative afgørelser – det er det, som Erhvervsankenævnet allerede gør i dag."