Advokatens 13 pointer til et bedre retssystem 

Billedet: Udsnit fra danskeadvokater.dk og ft.dk

Ventetiderne i retssystemet bekymrer så godt som alle steder i branchen. Advokatkræfter, dommerkræfter, fagforeningskræfter gør sit til at tydeliggøre, hvor skidt det står til, og at der er brug for både økonomi og nytænkning.

Både i artikler og i vores podcastserie Magtens Tredeling, har også K-NEWS givet taletid til nogle af branchens profiler, der med deres indsigt efterlader det tydelige billede af, at systemets tilstand bekymrer. Og at der ikke er nogle hurtige løsninger.

Thomas Rørdam blev af regeringen, kort inden valget blev udskrevet, sat i spidsen for projekt kom-med-tiltag-der-kan-forbedre-borgernes-møde-med-domstolene-og-nedbringe-sagsbehandlingstiderne. 

Rørdams dygtighed er der næppe mange, der stiller spørgsmål ved. Men den slags udvalg kan være en god måde at imødekomme en overhængende kritik og også lægge låg på, hvor meget det skal diskuteres, hvis der f.eks er en valgkamp.

Og, hov, valgkamp, det er der jo. Den skød statsministeren i gang små to uger efter udvalget blev nedsat.

Men problemerne i systemet, der har domstolene som det centrale grundlovssikrede frie ben, er så tyngende, at ”ventetider skal ind i valgkampen”. Direkte citeret var det overskriften, da Andrew Hjuler Chrichton, Advokatsamfundet, tog ordet i sidste uge. Og advokat Nikolaj Linneballe er bare en af flere fagfæller, der blander sig på blandt andet LinkedIn, hvor han for nylig malede alvoren vedrørende ventetiderne i retssystemet op med disse ord: ”Det er et demokratisk problem, som skal håndteres hurtigt - for ellers kommer vi i en situation, hvor det næsten bliver umuligt at håndtere.”

Så bliver vores forslag lidt vildere nu. Men vi mener det lige så alvorligt.

Paul Mollerup, da han er halvvejs gennem punkterne

Ideer, forslag, input til nye tiltag, der kan forbedre ventetiderne i retssystemet til det bedre, har sådan set været skudt i gang også inden valgkampen.

Da vi på K-NEWS interviewede den nyvalgte formand for Danske Advokater for et par uger siden, gav han blandt andet dette svar:

”Det er ikke længe siden, Danske Advokater mødte Folketingets Retsudvalg, hvor vi delte en række ideer med dem."

Det siger Jesper Rothe i artiklen, 'Det, formanden vil gøre anderledes'.

Umiddelbart efter bad vi Danske Advokater, om de vil uddybe, hvad der blev givet af konkrete ideer om nye tiltag til Retsudvalget. Det var Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup, der sammen med hans næstformand fremlagde for Retsudvalget, hvad de foreslår gjort.

Ikke et ord om penge – i pressemeddelsen

Der er ikke i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet den 22.september nævnt økonomi, midler, penge. Men ingen kan være i tvivl om, at det også handler om flere penge som forudsætning for de tiltag, Thomas Rørdam skal stå i spidsen for at pege på. Agendaen fra Retsudvalgets møde den 1. september efterlader heller ingen tvivl om det. Agendaen lyder: "Møde med organisationer vedr. domstolens økonomi."

I denne artikel uddyber Paul Mollerup de pointer, der i meget kortfattet form kan læses som bilaget til agendaen for mødet 1.september.

Det er 13 hovedpointer i alt fra Danske Advokater. Og de indbudte organisationer var i øvrigt Advokatsamfundet, Dommerforeningen, HK/Stat og Dommerfuldmægtigforeningen. Det, som Dommerforeningen havde med til mødet, handlede i høj grad om at gå i rette med udtalelser som Venstres Retsordfører, Preben Bang Henriksen, var kommet med i en kronik en måned tidligere. Bilaget, Dommerforeningen tog med til mødebordet, kan læses HER.

Overordnet om mødet i Retsudvalget den 1. september siger Paul Mollerup:

”Det var vores tretten bullets. De lyttede meget, og vi var så heldige, at vi havde vores daværende næstformand Marianne Fruensgaard med, og hun kunne fortælle om praktisk dagligdag, og hvordan det konkret er, at møde i retterne i Aalborg og Hjørring som hun tit er i. Og på den måde var det en supergod dialog, vi havde med retsudvalget.”

De første af de 13 pointer

Alle 13 pointer går vi ikke lige meget ned i. Men lad med det samme være sagt, at økonomi kun bliver nævnt i den første og så igen i den sidste.

I den første håndfuld pointer fastslåes i nogle overordnede linjer, at det aldrig kun må handle om penge til flere dommere, at det også handler om andre hænder, og at retterne skal have mere frihed til at prioritere.

Og så i den sidste halvdel kommer en række konkrete ideer til tiltag, som Paul Mollerup indleder med sætningen:

”Så bliver vores forslag lidt vildere nu. Men vi mener det lige så alvorligt.”

Om hovedpointe et, der har overskriften, 'Der skal flere ressourcer til nu', siger Paul Mollerup:

”Det første, vi sagde, var, at man kommer ikke uden om flere ressourcer her og nu. Ressourcer, både til dommere men også til øvrige personale, it-udvikling og til at sørge for ordentlige fysiske rammer ved retterne. Vi lagde vægt på, at det ikke kun er et spørgsmål om at sende penge til flere dommere. Hvis dommerne skal arbejde mere effektivt, så er det ikke en dommer, der skal kravle rundt på gulvet og sætte et stik i, hvis der er en eller anden videoskærm, der ikke virker.”

- Det, du siger med at kravle på gulvet, er det en karikatur eller virkelighed?

”Virkeligheden er, at dommere løser rigtig mange praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af et retsmøde. Vi går ikke og forventer en grad af herskab og tjenestefolk, men hvis de havde nogle flere folk, der kunne tage sig af de praktiske ting, når de ikke virker, så var de godt hjulpet.”

Om hovedpointe to, 'Domstolene henter mere end de koster', siger han:

”Vi gjorde opmærksom på en pointe, som vi godt ved kan skydes på. Men vi mener stadig, den er interessant at huske på. Nemlig at domstolene henter mere, end de koster. De er ikke kun en udgift, de er også en indtægt. Indtægterne på finansloven fra domstolene er 9,9 milliarder. Og det er fordi, de henter 8,7 milliarder i tinglysningsafgifter og 0,4 milliarder ind i retsafgifter. Og udgifterne på domstolene inklusive sagsgodtgørelser og fri proces, de er på 2,7 milliarder. Så hvis man laver et isoleret regnestykke på domstols-Danmark, så henter de meget mere hjem, end de koster.”

Hovedpointe nummer tre lyder 'Hav fokus på alle typer sager':

”En af de ting, der er allervigtigst for os, det er et at man skal have fokus på alle sager. Det er ikke nok kun at snakke om, hvordan det går med straffesager. Civile sager, familieretlige sager og skiftesager, er alle sammen rigtig vigtige. Lange ventetider, ved de sager, underminerer også retsfølelsen. Et trafikoffer eller et offer for en arbejdsulykke med en arbejdsskadeerstatningssag er jo også ofre, og de fortjener også at få deres sag behandlet hurtigere end på to år. Vi har eksempler på, at det kan tage fire måneder fra en person er død, til dødsboet bliver udleveret fra skifteretten, og i den tid er alle konti låst, de efterladte kan ikke betale regninger eller noget som helst andet. 

Når man som professionel bruger, som advokat, kommer i flere forskellige retter, så kan man godt blive forundret over, at de gør tingene forskelligt

Om manglende ensartethed ved landets forskellige domstole

Pointe fire i bilaget har overskriften 'hele retssystemet er forbundne kar'. En pointe Paul Mollerup understreger som 'vigtig'.

”Det er ikke mærkeligt, når man hælder penge i anklagemyndigheden og politiet, at så kan de producere flere sager. Men hvis man glemmer, at hælde penge i domstolene, så er det der proppen opstår – og de, og også kriminalforsorgen, der skal huse de her mennesker, får et problem. Så man er nødt til at kigge på deres økonomi i en sammenhæng, og ikke kun lave flerårsaftaler for dem enkeltvis. For så laver man bare propper og forstoppelser forskellige steder i systemet.”

Hvis pointe fem bliver til virkelighed, skal retterne bestemme mere – prioritere friere – selv og løsrives fra politisk bestemte vinde.

”Man skal lade retterne prioritere selv. Hver gang politikerne bestemmer at for eksempel nu skal personfarlige sager for retten inden for 37 dage, så låser man domstolenes mulighed for at prioritere fornuftigt imellem sager. Vi har det synspunkt, at hvis man kigger på en gennemsnitlig fornuftig retspræsident, så kan den retspræsident godt sammen med sit personale vurdere hvilke sager, der haster mere end andre.
Den mulighed får de frataget ved at blive pålagt af politikerne, at der er nogle sager, der per definition haster mere end andre.

Pointe seks er, som Paul Mollerup kalder det, en ”afart af den samme” som nummer fem. 

”Vi synes man skal opdele straffesager med mange tiltalte. Der er kommet flere sager, hvor det er et kæmpe sagskompleks med 10 tiltalte, rigtig mange advokater, mange betjente, mange vidner, og der er bare en af dem, der skal have forfald en dag, så er man nødt til at aflyse. Og de store sager med for mange mennesker giver for mange aflysninger, så dem er man nødt til at dele op igen.” 

Pointe nummer syv: 'Gennemfør flere retsmøder i sager, selv om tiltalte udebliver':

”Vi foreslår at gennemføre flere sager, selvom tiltalte udebliver. I sager hvor en part udebliver uden gyldig grund, så bør retsmødet i højere grad end i dag gennemføres uden partens tilstedeværelse. Der er simpelthen for mange mennesker, der er trimmet sammen til en sag, og så skal der omberammes, og så skal man læse op på sagen på ny.” 

Lidt vildere men ligeså alvorligt

Her – lidt over halvvejs – mellem syvende og ottende pointe når vi til det sted, hvor direktøren for Danske Advokater siger, at forslagene bliver ”lidt vildere nu. Men vi mener det lige så alvorligt".
 
Nummer otte lyder:

”Overbook retsmøder ved retter med mange retssale og dommere. Som et fly med 300 sæder, der booker 305, fordi man ved, at det næsten aldrig er alle, der møder op. Så hvis man har 30 retssale, kunne man så booke 31 retsmøder den dag. Eller 32. Det findes der masser af systemer, der kan hjælpe med. Så overvej ligesom med operationsstuer, at det simpelthen er for dyrt at have dem stående tomme. Vi synes, det er værd at overveje. Der er nogen, der siger, at de faktisk gør det i et vist omfang allerede, det er bare ikke noget, de taler om.”

Nummer ni er et forslag, der skaber en vis grobund for at udvide advokaters arbejdsområde. 

”Gør mere brug af retsmægling. Se på de steder i for eksempel København og Lyngby, hvor man for øjeblikket gør en ekstra indsats cirka tre måneder inden en sag skal for, for at retsmægle. Sager bliver generelt løst hurtigere, når de går til retsmægling, og det er også billigere for samfundet. Og der er også et korps af advokater, der er retsmæglere, som jo så kan bistå ud over dommerne med retsmægling. Jeg tror, at cirka halvdelen af retsmæglerne er advokater.”
 
Og blot for at opsummere, siger han:

”Man har gode erfaringer, med de steder jeg lige nævnte, at ringe og give et ekstra puf  i de sager, der virkede egnede til retsmægling, tre måneder inden hovedforhandling."

Som indledning til pointe 10 beklager Paul Mollerup den lidt tekniske overskrift, der er: 'Øget adgang for tiltalte til at vedtage en sanktion uden fysisk fremmøde.'

”At man for eksempel ved frakendelse af kørekort eller noget andet, det er særligt på færdselsområdet, hvor der nok er nogle muligheder, kan vælge ikke at skulle møde op til et retsmøde for at få sanktionen.”

Altså en mulighed for at tiltalte vedkender sig skyld og modtager sanktion uden at bruge sin og dommerens og andres tid i retslokalet. 

Hovedpointe 11 dækker over det kæmpestore område, som teknologi er.

”Vi har foreslået øget anvendelse af teknologi og kunstig intelligens som beslutningsstøtte for dommerne. Der skal investeres i løsninger, der kan give dem et hurtigt overblik om afgørelser i tilsvarende sager. En række løsninger vil kunne hjælpe med, at de hurtigere får de rette data op foran sig.”

Pointe 12 er med fire linjer den længste, man finder i bilaget til Retsudvalgsmødet. Og den indeholder ikke et nyt tiltag. Tolveren handler mest om, at det ifølge Danske Advokater ikke er advokaternes og deres travle kalenderes skyld, at det er svært at få berammet tider, og ventetiderne er eksploderet.

Mollerup uddyber:

”Vi hører tit, at det er advokaterne, der er problemet, når der er kalenderproblemer hos retterne. Det er altså i hovedreglen ikke vores oplevelse. Vores oplevelse er generelt, at det er berammelsestiderne og politiet og anklagemyndighedens forberedelse af sagerne, det handler om. Og så er det noget så banalt, som at der ikke er et interaktivt system, der kan være fleksibelt over for både advokaternes og retternes tid. Det fungerer i dag med mails frem og tilbage om hvilke tre dage, den ene part kan, og hvis den anden part ikke kan dér, så kommer en ny mail med nye forslag, indtil det passer sammen. Så er det klart, at der går mange mails frem og tilbage.”

Og så afsluttes Mollerups snak om pointe 12 alligevel med et tiltag, en efterlysning, en ret simpel ide, man som udefrabeskuende godt kan undre sig over, ikke allerede for længst er realiseret.

”Tænk hvis man havde et system som Doodle, der selvfølgelig er lavet særligt til retterne, så det er sikkert. Så tror jeg nok, man noget hurtigere kunne finde de dage."

Ved vejs ende ender vi i provinsen.

13. og sidste pointe handler om bitingsteder. Og det lykkes med at slutte fremlægningen, hvor det startede. Nemlig ved økonomi og at den gode ide om mere geografisk nærhed til retfærdighedens altre også handler om netop det - pengene, der er nødt til at følge med ambitionerne.

”Som det sidste siger vi også til retsudvalget, at vi er enige i den dagsorden, der hedder 'Danmark i balance', og at der skal være adgang til advokater og så videre i hele Danmark. Og derfor er det fint, at der rundt omkring i Danmark findes de her bitingsteder som i for eksempel Grenaa og Thisted og for Østre Landsret i både Nykøbing Falster og i Odense. Det, synes vi, er en rigtig god ide, men så er de som politikere nødt til at indrømme, at det koster.”

Appel til domstolene om mere ensartethed

Afslutningsvis spørger K-NEWS Paul Mollerup om Danske Advokaters syn på domstolenes måde at arbejde på i øvrigt.

- Er der noget med jeres blik ind på domstolenes måde at arbejde på, hvor I kan pege på noget, de kan arbejde på at forbedre? 

”Vi gør jo generelt rigtig meget ud af at være i dialog med dommerne om de it-systemer, de udvikler. Og vi synes for eksempel, at det system, der er oprettet omkring de civile sager, altså min retssag.dk, har været med til at skabe en bedre proces end tidligere og også en mere ensartet proces.”

Ensartetheden er, siger Paul Mollerup, noget af det, der efterspørges allermest hos domstolene. Og det er det, centrale systemer skal være med til at skabe. Han understreger, at han godt ved, at ensartethed er et strategisk indsatsområde i domstolenes nuværende strategi, ligesom det var i den forrige.

”Virkeligheden er jo, at de arbejder i et system, hvor vi med grundloven har besluttet, at domstolene er uafhængige. Hvor hver dommer træffer egne afgørelser, og hver retspræsident bestemmer hvordan tingene fungerer i deres ret. Vi har stor respekt for domstolenes uafhængighed, men når man som professionel bruger, som advokat, kommer i flere forskellige retter, så kan man godt blive forundret over, at de gør tingene forskelligt. Og det gør det selvfølgelig mere bøvlet at være både professionel bruger og klient, at der ikke er en rød tråd altid. En af vores appeller er derfor, at de arbejder meget med den ensartethed. Vi siger ikke, at de ikke gør det, vi siger bare, at det er et projekt, som ikke er slut, og det kommer de nok til at arbejde på nogle år endnu.”