Det, formanden vil gøre anderledes

For små to uger siden satte Jesper Rothe sig på formandsposten, og han meldte ud – via en kortfattet pressemeddelse fra Danske Advokater – at ”retsikkerhed og advokaternes rammevilkår er afgørende” for ham, samt at han overordnet vil arbejde for, "at borgernes og erhvervslivets retssikkerhed bliver styrket".

Vi bad på dagen for formandsvalget om en times interview. Vi vil vide mere, end pressemeddelelsens overskrifter gav samt høre hans tanker om overhovedet at ville posten som formand.

”Da vores glimrende formand ønskede at stoppe, sidder jeg i bestyrelsen hos Danske Advokater på fjerde år, og synes det er spændende arbejde. Så da muligheden bød sig, sagde jeg ja til at fortsætte arbejdet – og udvide det. For det er klart, at det er et større arbejde som formand end almindeligt bestyrelsesmedlem”.

- Hvad er med dine egne ord det spændende?

”Der er to ting i det. Som brancheforening er der nogle foreningsmæssige forhold, hvor der jo er erhvervspolitik i det, for eksempel som det diskuteres i konkurrenceredegørelsen, hvordan der skal komme øget konkurrence på markedet. Men vi vender os også mod samfundet som advokater, og derfor er der hele den offentlige debat om retssikkerhed og den udvikling, der sker i retssystemet, og hele det politiske system, der har berøring med retlige forhold”.

- Opgaven som formand, hvad ligger du i den?

”Umiddelbart handler det jo om at lede bestyrelsen og have et løbende samspil med sekretariatet og direktionen om løbende sager. Og det handler om engagement i den retspolitiske debat. Der har været en række sager, alle de coronarelaterede sager og andre, hvor der har været stigende diskussion om retssikkerhed.”

Det er en brance, hvor der ikke tales så meget om det som i andre brancher

Jesper Rothe om sexisme og krænkelser

Jesper Rothe får om lidt mulighed for at detaljere, hvad det er, han præcist har i tankerne, når han taler om en ”række sager”. Men først efter vi har spurgt ham om hans holdning til nogle af de sager, hvor vi med et scan gennem de sidste to års artikler kan se, at Danske Advokater har været i centrum af en konfliktfyldt debat.

For hvad ser han som nytiltrådt formand i 2022 af konklusioner og dermed fundament for fremtidige skridt og tiltag, når det kommer til seksuelle krænkelser i og liberaliseringen af advokatbranchen. Vi kaster med andre ord et blik tilbage på emner, der har været i fokus i den foregående periode. Har noget ændret sig?

Sexisme-debatten

For næsten præcis to år skrev vi her på K-NEWS om den kritik, der ramte Danske Advokater for deres udmelding om krænkelser. Der var historier fremme om personer i mediebranchen efter Sofie Lindes tale ved Zulu Awards. Og i kølvandet derfra udtalte den daværende formand for Danske Advokater, da han blev spurgt om behovet for en kortlægning af problemet i advokatbranchen, bl.a. sådan her:

”Der skal alligevel noget til, før man sætter store projekter i værk, hvis man ikke har en formodning om, at der er store problemer. Det ser det ud til, at der har været i for eksempel mediebranchen, men jeg har ikke nogen antagelse om, at noget tilsvarende skulle være i vores branche”.

Sådan lød den daværende formands citat i AdvokatWatch. En yngre jurist, tidligere advokat, kritiserede på LinkedIn på det kraftigste hans og brancheorganisationens udmelding. Vi bragte et længere interview med hende, hvor hun uddybede, hvordan hun fandt, at udtalelsen fra Danske Advokater sendte et signal til brancheorganisationens medlemmer om, at der antageligvis ikke er et problem med sexisme og sexchikane i advokatbranchen. Dermed legitimerede udtalelsen at de enkelte advokatkontorer ikke erkender, at der er et problem.

Hun kritiserede altså, at fokus blev rettet mod, hvorvidt der overhovedet er et problem i stedet for, hvordan problemet kan blive løst. Og hun mente, at udtalelsen var dybt uansvarlig og skadelig for branchen.

Artiklen fra 9.oktober 2020 kan læses HER.

I dag - to år efter - har Jesper Rothe ikke det samme fokus, som hun dengang kritiserede.

”Man kan ikke sige i dag, at det problem ikke er der. Det problem er i alle brancher. Og vi har siden lavet en rigtig god rapport om sexisme og diskrimination i branchen. Og det er noget, der er meget stor opmærksomhed på i dag. Og det er kommet siden dengang”.

- Vores kilde efterlyste bl.a. data om, hvordan det reelt er i branchen? Hvad ved I idag?

”Holdningen har måske været oprindeligt, at der var ikke et åbenlyst problem, men det er jo ikke det samme som, at der ikke er et problem. Det er måske en branche, hvor der ikke tales så meget om det som i andre brancher. Siden da har vi sammen med Djøf lavet en grundig undersøgelse, og vi har som brancheorganisation lanceret en række værktøjer til vores medlemmer, der skal hjælpe dem til, at der tales om problemstillingen ude i medlemsvirksomhederne, så den helt uacceptable adfærd kan begrænses mest muligt.
Selvfølgelig vil vi helt være det helt foruden, men det er nok noget nær umuligt at opnå”.

- Kommer der til fremadrettet at være nye dataindsamlinger, er det noget I kommer til at lave løbende?

”Det er svært at sige. Vi kommer til at lave det igen, utvivlsomt, fordi det er et spørgsmål, vi er nødt til at følge op på hele tiden. Der er jo ingen, der tror på, at fordi der har været så meget fokus på det de seneste år, så forsvinder sådan uden videre. Det kræver en længerevarende indsats, hvor vi har fokus på det hele tiden. For jo mere fokus, jo mindre forekommer det forhåbentligt.”

Og - tilføjer Jesper Rothe.

”Det er jo vigtigt for os, at vi kan bevare en store gruppe af kvindelige medarbejdere. Der er en stor gruppe kvinder, også mange mænd, der forlader branchen og tager ud og arbejder andre steder end advokatbranchen. Og det skal vi være opmærksomme på, sådan at vi får fastholdt vores talenter og deres kompetencer”.

”Problemet med at holde på vores kompetencer er også noget, vi har talt om på vores nylige generalforsamling. Vi skal prøve at se på arbejdsmetoder, på hvordan de unge mennesker kommer ind i vores branche, og hvordan de ønsker at arbejde. Det generelle indtryk er, at mange i dag selvfølgelig ikke ønsker at arbejde fra tidlig morgen til sen aften syv dage om ugen. Så vi skal i det hele taget se på, hvordan, hvor meget og hvor hurtigt vi skal arbejde. Vi har fået et stort indspark fra hjemmearbejdstiden, hvor folk har vænnet sig til at kunne arbejde hjemme. Og de indspark er trods den triste baggrund, epidemien og alt, der fulgte, også et hjælpemiddel for os i den sammenhæng. 

- Taler vi også om, hvordan arbejdet, time-konteringen, skal organiseres på en anden måde?

”Det er mit indtryk, at man på mange kontorer de seneste år har arbejdet meget med modellerne, så man ikke kun kigger på timerne men også på andre ting. Vi skal i hvert fald finde nogle balancer, så de yngre har lyst til at blive i vores branche”.

Liberaliseringsdebatten

Med de ord tager Jesper Rothe selv snakken over til branchens overordnede rammevilkår og den diskussion om liberalisering af advokatbranchen, der er en følge af det, og som er on-going.

Jesper Rothe har – nok ikke overraskende – ikke noget klart svar på, hvad der skal gøres anderledes, men understreger i stedet vigtigheden af advokatens klientfortrolighed.

Snakken fortsætter med afsæt i nogle udtalelser som Christian Bachmann, som formand for Advokatrådets Skatteudvalg, kom med i en artikel vi på K-NEWS bragte i maj. Det var kort efter, at Østre Landsret havde frifundet Bech-Bruun i den nok så berygtede sag om erstatningsansvar.

I artiklen fastslår Christian Bachmann, at det er en god dom, som mange i advokatbranchen skal være glad for. Men, siger han også, Østre Landsret fastslår også med deres dom, at advokater på problematisk vis i skattesager skal indtænke en ekstra part udover klienten. Han omtalte det, som du kan læse mere om HER, som at have en anden part med på bagagebæreren.

Artiklen med Jens Rothe-interviewet fortsætter efter billedet.

Jesper Rothe fotograferet umiddelbart, da interviewet er afsluttet.

Lad det kortfattet her være fastslået, at Skattestyrelsen, siden vi 11. maj bragte artiklen med Christian Bachmann, har anket dommen samt, at Jesper Rothe, når han ikke er formand for Danske Advokater, sidder som partner hos Bech-Bruun, der jo er den stævnede part i sagen. Han udtaler sig derfor udelukkende her i sin egenskab som formand for Danske Advokater og svarer af samme årsag ret kortfattet og overordnet på, hvad han synes om den udpegede problematik med en ekstra part på bagagebæreren, og hvordan han ser det spille ind i debatten om liberaliseringen af advokatydelser.

”Vi har set nogle afgørelser, hvor retten har lagt vægt på, at man som advokat er nødt til at lægge vægt på visse samfundsmæssige hensyn også i sin rådgivning af klienterne. Men på en eller anden måde kan det godt fungere sammen, medmindre det bliver noget systematisk. Nu f.eks revisorernes opgave med at afgive erklæring om regnskab, det kan ikke altid kombineres med advokatens opgave om at rådgive klienten Der bliver hurtigt modsatrettede interesser, da revisorerne er offentlighedens tillidsrepræsentanter og advokaterne har tavshedspligt. Der er en udfordring, det er klart. Der kan være et samfundshensyn man i en eller anden grad er nødt til at tage. Men det må ikke blive sådan, at vi skal tilsidesætte klienternes interesse, fordi vi skal varetage en eller anden abstrakt og måske skiftende samfundsinteresse”.

Corona-lektierne

Og dermed tilbage til Jesper Rothes detaljering af, hvilke sager, ”de coronarelaterede sager og andre, hvor der har været stigende diskussion om retssikkerhed.”

- Hvilke sager har du i tankerne, når du siger sådan?

”Minksagen er jo den oplagte, der dukker op først. Og hele reguleringen ifm med nedlæggelsen af minkerhvervet, da det skete, måden det skete på, opfølgningen med erstatningen efterfølgende og hele spørgsmålet om en branches rettigheder.
Og hele udrulningen af testsystemet afstedkom også en masse retlige relevante spørgsmål”.

- Hvad er det, du vil have, I skal gøre anderledes?

”Der har måske været for lidt debat under hele det coronaforløb, vi har haft. Og der mener vi, at der er et grundlag for, at vi med vores kompetencer i højere grad skal gå ind i debatten om, hvad man kan, og hvordan det skal gøres. Vi skal jo beskytte borgernes og erhvervenes retssikkerhed. Så der skal vi deltage mere aktivt i debatten, hvis der skulle opstå en lignende situation igen, som vi har set under corona -  hvad vi jo ikke håber på sker”.

- Hører jeg dig italesætte, sagt i bagklogskabens ulidelige lette lys, et ønske om, at Danske Advokater havde været mere højlydte og hurtigere ude i debatten, selv om det jo var love, der blev til ekstrem kort tid?

”Om det er bagklogskaben, ved jeg ikke, det er måske mere erfaringens lys. Og ja, det var meget meget hastig lovgivning. Jeg synes ikke man kan bebrejde nogen for ikke at have været mere aktive i debatten - især i starten, fordi det var så speciel en situation. Der var jo en række advokater og andre jurister, universitetsfolk, der gik ind i debatten. Men hvis der sker noget tilsvarende, skal vi nok være mere aktive, end vi var, og tage større del i debatten end vi gjorde”.

”Når man ser tilbage på det i dag, kunne vi godt have været mere aktive. Så næste gang, hvis der sker noget, der ligner det en gang mere, så tror jeg vi vil være mere alert på, at gå ind i den retssikkerhedsmæssige debat”.

Forbedringerne

- Ved annonceringen af dig som ny formand, talte du i pressemeddelelsen om at arbejde for retssikkerheden. Hvad er det, du vil arbejde på?

”Der kommer mere og mere regulering, og det bliver vanskeligere og vanskeligere for borgerne og erhvervslivet at agere i forhold til den regulering – særligt i pressede situationer. Og der er et stort behov for, at vi er der til at varetage de gruppers interesser. Men når vi taler retssikkerhed er det også i bredere forstand. Det er adgang til advokatbistand for borgerne, og det bringer os ud i diskussionen om retshjælp og fri proces og retshjælpsforsikringerne, som vi har meget fokus på.”

Hvis der sker noget tilsvarende, skal vi være nok være mere aktive, end vi var

”Det kræver en indsats fra vores side at få gjort de vilkår bedre, så borgerne har mulighed for at føre sager, det lyder forkert at sige mod systemet, men altså hvis de kommer op imod en eller anden form for regulering. Og det samme gælder for erhvervslivet. De skal have mulighed for at få ekspertise, så de kan agere mod den regulering, de bliver udsat for. Det handler i den grad også om adgang til at få sager prøvet ved domstolen. Det er et problem at behandlingstiderne er så lange ved domstolene. Det er et problem, vi ser som advokater, og det er et problem, som dommerne ser. Det er et stort problem. Og det kræver, at vi arbejder sammen med de forskellige interessenter og myndigheder.”

- Hvad kan gøres? Kan der skæres i retssikkerheden nogen steder? Hvor kan der gøres noget for at få sagerne hurtigere gennem systemet?

”Vi skal nødig tilsidesætte nogen grad af retssikkerhed for at få sagerne igennem, det vil være uhensigtsmæssigt. Men der kan jo sagtens være nogle systemiske ting, man kan ændre på, for at få tingene til at glide igennem. Jeg ved, at Dommerforeningen har mange ideer til, hvad man kan gøre – og det har vi også som advokater”.

Med afsæt i et eksempel fra kriminalforsorgen, som K-NEWS har skrevet om i sidste uge, forsøger vi at få nogle konkrete eksempler på bordet fra Jesper Rothe. Vel vidende af der er mangel på fængselsbetjente har de set på, hvilke tidsslugende opgaver de havde, som der kunne ændres på. De har så skruet op for, at indsattes fremmøde for en dommer kan ordnes via video, hvilket sparer rigtig mange betjenttimer på transport til retten. Det er blot et eksempel på en type tiltag, der udover at spare timer til betjente også kan forhindre en velkendt tidsspilde.

- Du har masser af medlemmer, der har prøvet at møde i retten, hvor tiltalte, vidner eller andre ikke er mødte fysisk op. Og så kan dine medlemmer konstatere egen og dommeres tid blive spildt. Og dermed til spørgsmålet om, hvordan I kan blande jer i den debat. Hvad  synes I og du, der kan gøres for at effektivisere?

”Den synes jeg er svær at tage fra min position på nuværende tidspunkt i hvert fald. Det er helt klart domstolene, der er hovedspillerne der. Vi vil gerne medvirke, og vi har et glimrende forhold til dommerforeningen. Det er så ikke en dialog, jeg i min hidtidige position i bestyrelsen har været dybt involveret i, så mere detaljeret er det svært for mig at gå ind i. Men det er klart, vi vil gerne være i dialog med andre interessenter og aktører om hvordan man kan bruge ressourcerne bedst mulig”.

- Med det forbehold, at jeg beder dig svare på det, som Thomas Rørdam netop er udpeget til at lave en undersøgelse af, har du så for nuværende et bud på, hvordan man kan speede behandlingstiden op i retssystemet?

”Nej, det har jeg ikke”, siger Jesper Rothe med et grin, inden vi afrunder den aftalte time med at tage fotos.

”Men det er ikke længe siden, Danske Advokater mødte Folketingets Retsudvalg, hvor vi delte en række ideer med dem. Jeg har stor respekt for Thomas Rørdam, og jeg synes vi skal se, hvad det udvalg kommer med. Men jeg er meget villig til at indgå i dialog om, hvad man kan gøre – og hvad vi kan gøre som branche for en effektivisering.”

Kommentar til statsministerens afsluttende konklusion

Med statsministerens åbningstale har et enkelt spørgsmål efterfølgende banket på.

For da hun tirsdag i denne uge åbnede folketingsåret, sluttede hun sin tale, efter hun i den også kort strejfede, at kriminalitet skal retsforfølges, med konstateringen om ”tingene skal fungere – og det gør de i Danmark”.

I forlængelse af de alarmerende og velkendte tal, der fortæller om alt for lange ventetider i retssystemet og i lyset af, at Jesper Rothe netop har kigget os i øjnene og fastslået, at Danske Advokater skal være mere fremme i den retspolitiske debat, har vi efter åbningstalen bedt om en kommentar fra ham til statsministerens konklusion. Han har svaret på skrift:

”Med hensyn til dit spørgsmål til statsministerens udtalelse om, at tingene fungerer kan jeg bemærke følgende. Jeg er enig i, at domstolene fungerer, men man kan diskutere, om de fungerer godt nok.

Som udgangspunkt har vi meget velfungerende domstole i Danmark, men domstolene mangler ressourcer, og det medfører urimelige ventetider, ikke mindst i de civile sager.

Der er derfor behov for, at vi dels ser på, om noget kan gøres på en mere hensigtsmæssigt måde, og dels tilfører domstolene flere ressourcer. Det sidste kommer vi ikke uden om.”