Svømmepigesagen skal for Højesteret

"Efter min opfattelse er det en sag, der hører til i Højesteret."

Sådan sagde advokat Mads Krøger Pramming, da han i januar skulle forholde sig til Østre Landsrets afgørelse i den principielle Svømmepigesag, der altså dengang blev afvist.

Og nu bringes sagen for Højesteret, der afgører, hvorvidt praksis på området skal ændres.

For sagen, der handler om manglende udbetaling af kommunal støtte til en handicappet elitesvømmer trods utallige afgørelser fra Ankestyrelsen, er vigtig for retspraksis på hele det sociale områder. Sådan siger vicedirektør hos tænketanken Justitia, der sammen med Advokatsamfundet har ført sagen som principiel prøvesag.

"Sagen er vigtig for Justitia, fordi vi har det her projekt om socialt udsattes retssikkerhed. Og der kan vi se, at det er i den helt borgernære sagsbehandling, hvor der tit er udfordringer, og hvor der nogle gange kan være eksempler på, at kommunerne kan spekulerer i det her. Og i den her sag har Lolland Kommune jo bevidst handlet imod Ankestyrelsens afgørelser, og det er jo et kæmpe problem. Så sagen er principiel, fordi den viser, at man altså skal gøre sig rigtig umage, når man sidder med de her sager", siger hun.

Da sagen blev afvist hos Østre Landsret tilbage i januar kom det ikke som et chok for advokat Mads Pramming, da landsretterne historisk er mere konservative i deres beslutninger.

"Jeg forstår godt, at landsretten er tilbageholdende – det er en konservativ institution, hvor Højesteret måske er lidt mere fri i deres vurderinger, lidt mere samfunds- og helhedsorienterede", sagde Mads Pramming dengang til K-News.

Og Birgitte Arent Eiriksson afventer da også med spænding sagens udfald.

"Det er svært at gisne om udfaldet, indtil videre har jeg faktisk ikke forventet at vinde sagen, for praksis har ligget helt fast. Men lige i forhold til Højesteret, så er de jo praksisændrende, så derfor kan denne sag gå begge veje, og derfor er det netop så spændende. Enten ændrer de praksis, og det får kæmpe betydning for alle borgere. Eller også slås det endeligt fast, at praksis ikke kan ændres uden en lovændring. Og så skal vi jo gå en helt anden vej."