Den danske stat agerer i strid med EU's charter om menneskerettigheder. Det er omdrejningspunktet i det søgsmål, som Østre Landsret skal afgøre i næste uge.
Sagen er anlagt af Foreningen mod Ulovlig Logning som et anerkendelsessøgsmål, som har til sigte at slå fast, hvorvidt den danske stat har handlet ulovligt, da logningen startede tilbage i 2006, og også at den fortsat er ulovlig i dag i 2021.
"Det betyder, at man beder domstolen om at gøre bekendt, at det her altså er ulovligt – vi anlagde den ved Københavsn Byret, og den er henvist til Østre Landsret. Vi har
to påstande: 1) Det er ulovligt, og 2) det har hele tiden været ulovligt. Med den første kan vi tage i fogedretten og (i teorien) få politiets hjælp til at destruere de indsamlede data hos teleselskaberne. Med den anden kan vi anlægge erstatningssager imod teleselskaber og ministeriet. I civilprocessen," siger menneskeretsjurist og talsperson for foreningen Rasmus Malver.
Statens logning er ifølge Rasmus Malver og det 822 sider lange anklageskrift ulovlig, fordi det præsenterer en omvendt bevisbyrde.
"Det flipper bevisbyrden – i stedet for at myndighederne skal bevise, at du har gjort noget ulovligt, så har de et bevis for, at du var til stede, og så skal du bevise, at du var til stede uden at gøre noget ulovligt. Men hvis du viser med din teledata, at du var et andet sted, så vil de kunne hævde, at det var planlagt", siger han til K-NEWS.
Hvad understøtter den påstand, at de, altså myndighederne, altid vil hævde, at det var planlagt, at din teledata viser du var andetsteds?
"De danske domstole skriver jo ikke ting ned – de skriver kun det ned, som understøtter dommen, så selve transkriberingen af proceduren, som vi ser det i USA, er svær at henvise til, for den findes ikke."
Sagen taler dog også ind i et andet kompleks, nemlig ytrings- og informationsfriheden, siger Rasmus Malver.
"Man er mindre tilbøjelig til at sige og gøre noget, hvis man ved, at man potentielt er overvåget. Det er noget, som justitsministeren jo har sagt – "uden tryghed ingen frihed, og med overvågning stiger trygheden – deraf kan man udlede at med overvågning stiger friheden."
Rasmus Malver er også sikker på, at sagen vil falde ud til deres fordel.
"Regeringen sagde selv, det var ulovligt i 2017, så jeg er sikker på, vi vinder. Det handler om at etablere charteret i dansk ret, for i Danmark har vi ikke nedskrevet nogle menneskerettigheder i dansk ret. Ved at domstolene anvender det aktivt på national lovgivning, vil det betyde, at vi får menneskerettigheder, som folketinget ikke kan afvige – for så skal de melde sig ud af EU, hvis de bliver ved med at krænke de her rettigheder."
Det flipper bevisbyrden – i stedet for at myndighederne skal bevise, at du har gjort noget ulovligt, så har de et bevis for, at du var til stede, og så skal du bevise, at du var til stede uden at gøre noget ulovligt
Rasmus Malver
LÆS også K-NEWS' artikel om dommen, der faldt i Østre Landret den 29.juni 2021, der ikke giver Rasmus Malver ret - artiklen fra 1.juli 2021 finder du HER.
Tidslinje (Kilde: Foreningen for Ulovlig Logning)
Juni 2002
RPL § 786, stk. 4 vedtages
Marts 2006
Logningsdirektivet vedtages
Juni 2006
Den planlagte revision af logningsreglerne udskydes, da man mangler erfaringer med logning
September 2006
Logningsbekendtgørelsen vedtages
Marts 2010
Tysklands forfatningsdomstol afgør at generel og udifferentieret telelogning er i strid med den tyske forfatning (1 BvR 256/08)
Juni 2010
Lovrevisionen udskydes med henvisning til forestående revision af EU's regler på området
Juni 2012
Lovrevisionen udskydes med henvisning til forestående revision af EU's regler på området
Juni 2013
Lovrevisionen udskydes med henvisning til forestående revision af EU's regler på området
April 2014
Digital Rights Ireland-dommen underkender bl.a. logningen af internetaktivitet og metadata, herunder placeringen af fysiske personer når deres telefon bruger internettet.
• Den norske regering ophævede deres logningsregler (NRK).
• Sveriges Post- och telestyrelse orienterede telebranchen om at logning ikke længere var nødvendigt (PC World)
Juni 2014
Justitsministeriet konkluderer, at Digital Rights-dommen ikke medfører, at de danske telelogningsregler strider mod EU-retten. Ophæver dog logning af internetaktivitet (Bkg. 660 af 19/6 2014).
Marts 2015
Domstol i Nederlandene anvender Charteret på national ret og standser logning (Den Haag, C-09-480009-KG ZA 14-1575).
April 2015
Slovakiets forfatningsdomstol erklærer at Charteret har forfatningskraft i Slovakiet, jf. EU-traktaternes retskraft. De slovakiske logningsregler suspenderes (PL. ÚS 10/2014).
Juni 2016
Lovrevisionen udskydes. Rigspolitiet ønsker udvidet logning, og der er behov for dialog om de økonomiske konsekvenser herved for telebranchen.
December 2016
Tele2/Watson-dommen: Nationale logningsregler, der kræver generel og udifferentieret logning, er i strid med EU-retten.
Marts 2017
Justitsministeriet/Justitsministeren anerkender, at Tele2-dommen giver anledning til at ændre de danske regler. De danske regler suspenderes ikke, da man ifølge Justitsministeriet/justitsministeren blot skal tilpasse nationale regler "hurtigst muligt"
Januar 2018
UK's Court of Appeals ophæver generelle og udifferentieret logning på baggrund af Tele2/Watson (C1/2015/2612 & 2613).
November 2018
Justitsministeriet anfører, at EU-Domstolen bør genoverveje Tele2-dommens konklusioner. Regeringen mener, at der i forbindelse med La Quadrature du Net-dommen bør argumenteres for, at tilpasning af national ret blot skal sek "Hurtigst muligt"
Juni 2018
Lovrevisionen udskydes, da man fortsat er i gang med at udrede Tele2.dommens konsekvenser. Der er behov for dialog med øvrige medlemsstater, og man afventer retningslinjer fra Kommissionen
Juni 2018
Foreningen imod Ulovlig Logning indgiver stævning mod justitsministeren. Påstand om at minsteren skal anerkende, at de danske logningsregler er ugyldige
Juni 2019
Det kommer frem, at der i mindst syv år har været fejl i de teledata, som politiet har brugt til bevisførelse
Oktober 2019
Portugals forfatningsdomstol anvender Charteret til at underkende politi og efterretningstjenestes adgang til loggede data (464/2019)
2020
Det kommer frem at teleselskaberne har udleveret for mange teleoplysninger til politiet om op mod 4.000 kunder, samt at visse selskaber har udleveret indholdet af kommunikationen. I en årrække har politiet forandret udleverede beviser, så de lettere kunne føre til dom. Embedsværket har kendt til det, men har holdt det hemmeligt for forsvarsadvokater, domstole, Folketinget og ministeren.
Maj 2020
Lovrevisionen udskydes, da man fortsat er i gang med at udrede Tele2-dommens konsekvenser. Der er fortsat behov for dialog med øvrige medlemsstater, og man afventer fortsat retningslinjer fra Kommissionen. Man afventer desuden de verserende sager ved EU-Domstolen
Oktober 2020
La Quadrature du Net-dommen: Tele2-dommen bekræftes. Der åbnes dog snæver mulighed for generel og udifferentieret logning. En national domstol kan ikke opretholde nationale logningsregler, der strider mod EU-retten - heller ikke midlertidig.
November 2020
Justitsminsteriet meddeler at ministeriet studerer La Quadrature-dommens konsekvenser for de danske regler. La Quadrature-dommen betyder ifølge justitsministeren ikke, at de danske logningsregler sættes ud af kraft. Selskaberne skal derfor fortsat følge logningsbekendtgørelsen.
Januar 2021
Justitsministeren:
• erkender (fortsat), at de danske logningsregler strider mod EU-retten.
• fastholder, at La Quadrature-dommen ikke betyder, at de danske logningsregler sættes ud af kraft. Ministeren erkender samtidig, at logningsreglerne ikke kan håndhøves overfor telebranchen.
• anfører, at der efter databeskyttelsesreglerne fortsat kan logges som hidtil, når logningen sker til bekæmpelse af grov kriminalitet og beskyttelse af den nationale sikkerhed.
Januar 2021
Lovforslag om endnu en udskydelse af revision sendes i høring. Man er i gang med at udrede La Quadrature-dommens konsekvenser. Der er behov for dialog med øvrige medlemsstaer og Kommissionen. Regeringen forventer at kunne præsentere en skitse til revision af de danske regler i løbet af foråret 2021.