Billedet: Udsnit af det seneste politiske udspil 'Børnene Først' fra regeringen.
Kig godt på de her tre sætninger.
'Styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene.'
'Sikre udsatte børns rettigheder.'
'Sikre mere kvalitet i både sagsbehandlingen og i indsatsen.'
Ovenstående tre formål er taget fra en enkelt af de seneste års reformer, der har været på området for udsatte børn, der alle har forsøgt at styrke børnenes retssikkerhed. For dem har der været flere af.
Men et sjovt spørgsmål at stille er, om de tre formuleringer er fra den nyeste eller fra en tidligere, en f.eks. ti år gammel reform?
Lad os for sammenligningens skyld opliste tre andre formål:
'Vi vil være på børnenes side. Også når det er på bekostning af forældre.'
'Barnets rettigheder skal styrkes.'
'Vi skal styrke kvaliteten af sagsbehandlingen, så anbragte børn og unge oplever, at deres mening, håb og drømme bæres med ind.'
De tre øverste formål er fra Barnets Reform fra 2011. De sidste er fra Børnene Først, regeringens nye udspil fra 2021, der for nylig har fået et bredt, politisk flertal bag sig. Og forskellen er umiddelbar svær at gennemskue.
De overordnede linjer har ikke ændret sig
Der er dog lagt op til nogle nye tiltag med Børnene Først.
Blandt andet vil regeringen sikre, at børn fremover skal have partstatus allerede fra de fylder 10 år – hvor grænsen nu ligger ved 12 år – hvilket giver dem ret til at klage over afgørelser i deres egen sag og modtage advokatbistand. Derudover bliver der foreslået, at alle udsatte børn på institutioner skal have adgang til en mentorfamilie, samt at når ét barn i en søskendeflok anbringes, skal det automatisk vurderes, om de resterende søskende også bør blive anbragt. Derudover skal der fremover være to sagsbehandlere tilknyttet til de svære og komplicerede sager. Regeringen vil ligeledes give kommunerne mulighed for at træffe beslutning om bortadoption af et barn, allerede før barnet er født.
I både den nyeste reform og den fra 2011, findes der ’overskrifter’ på de vigtigste initiativer.
I udspillet til Børnene Først fra 2021 står der, at:
• 'Vi skal give børnene et trygt hjem tidligere'
• 'Færre skift og mere stabilitet'
• 'Flere rettigheder til børnene'
• 'Bedre kvalitet i anbringelser og sagsbehandling'
Da Barnets Reform landede i 2011, stod der til sammenligning, at reformen skulle styrke følgende områder:
• 'Trygheden i børns og unges opvækst (samt sikre stabil og nær voksenkontakt)'
• 'Børn og unges rettigheder'
• 'Den tidligere indsats (samt kontinuitet i anbringelsen)'
• 'Kvalitet i indsatsen'
Regeringen kommer altså med nogle få, nye initiativer, men når det er sagt, er de helt overordnede linjer stort set enslydende, hvilket ovenstående eksempel igen viser.
Et knap så markant første skridt
Allerede tilbage i 2006 kom Anbringelsesreformen, fordi det haltede med børnenes retssikkerhed på området. Dens formål var, at ’indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier skal forbedres’. Der skulle sikres et kvalitetsløft i sagsbehandlingen, der skulle fokus på tidlig indsats, sagsbehandlerne skulle uddannes bedre, og børnesamtalerne skulle være det vigtigste led i at opkvalificere indsatsen. Derudover fik børnene bedre klagemuligheder.
Men – som vi pegede på i den første artikel i serien – har hverken Anbringelsesreformen eller Barnets Reform givet det løft af området, som var intentionen.
Både Rigsrevisionens kritik, stikprøveundersøgelser fra forskellige kommuner samt Ankestyrelsens Børnesagsbarometer viser, at sagsbehandlingen stadig har lang vej igen. En VIVE-undersøgelse fra marts 2021 viser yderligere, at de regler, der blev indført med Barnets Reform ”sjældent bliver brugt i praksis”.
I første artikel i serien, "Ny børnereform er en feel-good aftale ingen kan være uenig i", fortalte advokat Gitte Leth Thomsen, at fine intentioner alene ikke er nok til at løfte børnenes retssikkerhed.
Regeringen skriver i den nye reform anno 2021, at de vil udforme en Barnets Lov, som anerkender børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme.
Allerede i 2006 blev der dog som nævnt lagt op til, at det var børnesamtaler – og det at lytte til børnene – der skulle styrke området. Barnets Reform fra 2011 forsøgte sig også med en ny formålsbestemmelse, §46 i Serviceloven, der skulle være med til at sikre, at formålet med og kvaliteten i indsatsen var bygget omkring barnet og dets ønsker. Dette skulle sikres gennem netop børnesamtaler, børnefaglige undersøgelser og handleplaner.
Alle sammen elementer, som Børnesagsbarometret viser, ikke bliver overholdt.
Endnu en gang er det derved svært umiddelbart at få øje på nogle helt store forskelle i det nye udspil, som regeringen ellers kalder ”et markant første skridt”. Det er både svært at gennemskue det markante, men ligeledes det første ved netop dette skridt.
Det samme mener Caroline Adolphsen, der er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet med særligt fokus på børneret. For også hun har svært ved at se forskelle og det nye ved reformen.
”Når man ser på de indholdsmæssige kriterier, er det lidt en sludder for en sladder, for det er sådan set ikke en rigtig ændring, det man foreslår. Det er fuldstændig det samme, de siger, som der allerede står,” slår hun fast.
Hvorfor er det så svært?
Dette er anden artikel i en serie, hvor vi på K-NEWS undersøger den nyligt vedtagne reform, Børnene Først, og børns retssikkerhed mere generelt.
I næste artikel folder vi betydningen af "en sludder for en sladder ud" – suppleret af andre eksperter på området - der alle peger på den nye reforms manglende forståelse for de nuværende regler og juraen omkring dem.