/pinkwashing.jpg)
Billede: Shutterstock collage.
I denne uge fejres mangfoldighed, kærlighed og kampen mod diskrimination og social stigmatisering. Copenhagen Pride fylder de københavnske gader med glimmer, kærlighed og regnbueflag.
Men det er ikke kun Copenhagen Pride, der flager. Flere virksomheder har hejst det regnbuefarvede banner eller ændret deres logoer, Facebook-, eller LinkedIn-billeder, så de røde, orange, gule, grønne, blå og lilla striber kan ses i baggrunden.
K-NEWS har spurgt Heidi Højmark, der er partner hos CO:PLAY Law og har speciale i markedsføringsret, hvornår en virksomhed har vasket sig selv for lyserød og kan klandres for pinkwashing. Pinkwashing, der ligesom sine søster greenwashing er ulovlig markedsføring og i virkeligheden handler om, at man siger noget, men gør noget andet, og dermed snyder man forbrugeren.
“Jeg plejer at sige, når jeg taler om greenwashing, at man smykker sig med grønne fjer. Her kan man sige, at man smykker sig med regnbuefarvede fjer. Hvis man hejser et regnbueflag på sit domicil, men man reelt ikke gør noget i forhold til diversitet, som priden er et symbol på, så siger man et og gør noget andet. Det er dobbeltmoralsk. Og det er vildledende,” siger hun.
Diversitetsdagsordenen må ikke runge hult
Ligesom med greenwashing, hvor en af de første sager i Danmark lige nu udfolder sig, så kan man også blive sagsøgt for pinkwashing.
Og ifølge Heidi Højmark er det grundlæggende spørgsmål, hvordan en gennemsnitsforbruger tolker dét, at en virksomhed har hejst et regnbueflag.
For eksempel min egen branche - advokatbranchen. Hvor vi i hvert fald har nogle udfordringer med kvinder i de øverste ledelseslag.
“Jeg tænker, at en gennemsnitsforbruger tolker et regnbueflag på enten en hjemmeside eller et fysisk hejst flag på en bygning, som om virksomheden bag det har en diversitetsdagsorden. Uanset om man er homoseksuel, transkønnet, kvinde i et mandefag eller en anden minoritet, så er det her en virksomhed, hvor det er lidt nemmere at være,” siger hun og uddyber, at virksomheden vil blive tolket som et sted, hvor man eksempelvis ikke bliver mobbet af chefen som minoritet, hvor køn ikke spiller nogen rolle i forhold til forfremmelse, og hvor sager om eventuel seksuelle krænkelser bliver håndteret. Hvis det så viser sig, at der er tale om en virksomhed, der gør det stik modsatte, så kan der være grundlag for en sag. Selvom der, ifølge Heidi Højmark, selvfølgelig skal noget til, og at det skal kunne dokumenteres.
“Men man kunne da godt komme med nogle eksempler på, at noget ville blive anset som vildledende. For eksempel min egen branche - advokatbranchen. Hvor vi i hvert fald har nogle udfordringer med kvinder i de øverste ledelseslag, der synes jeg da godt, man kan overveje, hvor langt man vil gå i markedsførelsen af sin egen diversitetsdagsorden,” siger hun og fortsætter:
“Kan man virkelig markedsføre sig med en diversitetsdagsorden, hvis der kun er 10% i det øverste ledelseslag, der er kvinder?”
Så er det et spørgsmål, du godt kunne finde på at stille til nogle af dem, der har skiftet deres logoer til pride-flag i løbet af ugen?
“Ja, og nu lyder jeg lidt provokerende, og det er ikke, fordi jeg siger, det uden videre er ulovligt at gøre det, men jeg synes, det er et relevant spørgsmål at stille sig selv. Om man med rette kan sige, at man er fortaler for en diversitetsdagsorden, hvis de faktuelle tal viser noget andet.”
“Jeg vil så tilføje til spørgsmålet, at hvis man reelt har nogle planer og tiltag i forhold til diversitetsdagsorden, som viser, at man reelt går ind for diversitet og ønsker at fremme diversitet, så er det ikke sådan, at man er afskåret fra at lave den her markedsføring. Rom blev ikke bygget på en dag, og det er jo ikke sådan, at man skal hamres i hovedet med, at det ikke er lykkedes endnu, men hvis det eneste, man gør, det lige er en gang om året at skifte logoet på hjemmesiden, så der er regnbue i, og resten af året gør man, fuldstændig som man plejer, så begynder det at lugte af vildledning.”
Selvom der måske er grundlag for søgsmål, der går på pinkwashing hos nogle virksomheder, så er det, ifølge Heidi Højmark, en meget svær sag at rejse. Både fordi den typisk skal rejses af en allerede meget travl forbrugerombudsmand, men også fordi der skal mere til end et regnbueflag en gang om året, før man har en sag.
“Der skal nok mere aktivt pinkwashing til. En større dobbeltmorale. Det kunne for eksempel være en tidligere medarbejder, der rejste en sag mod et sted, hvor det har været rædselsfuldt at være, hvis man ikke lige er gennemsnittet. Det kunne også være en fagforening, der gik ind i sagen,” siger hun.
Man skal sige, hvad man ønsker
Hvis man som virksomhed gerne vil støtte pride-budskabet, men ikke vil ende med at blive beskyldt for pinkwashing, er Heidi Højmarks bedste råd, at man skal lade være med at sige så meget om, hvad man er, men mere fokuserer på at sige noget om, hvad det er man vil, og hvad man har af målsætninger.
“Hvis man siger, man er en virksomhed med diversitet, eller at man er båret af en diversitetsdagsorden eller siger, at her er der højt til loftet og plads til alle, så er det en faktuel ting, som man skal være her og nu,” siger hun og uddyber, at det er bedre at tale om fremadrettede målsætninger, og noget man altså arbejder hen imod.
“Det er jo båret af noget dynamisk, noget der ikke er statisk og noget, der kan udvikle sig. På den måde får du ikke det samme behov for dokumentation her og nu.”
Heidi Højmark understreger dog, at man selvfølgelig ikke skal sige noget om nogle målsætninger, hvis det ikke er reelle målsætninger, men bare noget man finder på til lejligheden.