Det er ikke hver dag, at en dansk advokat vinder i en principiel sag mod de danske myndigheder, og da slet ikke ved EU-domstolen. Men det er ikke ikke desto mindre tilfældet for partner Thomas Ryhl fra Njord Law Firm, der i går vandt en stor sag ved EU-domstolen.
Sagen handlede kort om et tyrkisk par, der havde søgt om familiesammenføring i Danmark, men som på grund af tilknytningskravet i dansk udlændingelov ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark på trods af, at deres børn var født og opvokset her.
I 2017 anmodede Østre Landsret EU-domstolen om at kigge på, hvorvidt det danske tilknytningskrav var lovligt i forhold til gældende EU-ret og Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og EU-domstolen har altså nu afsagt dom i denne specikke sag, som underkender tilknytningskravet.
”Vi har længe set frem til, at EU-Domstolen nu sætter tingene endegyldigt på plads: Hvor går grænsen for, hvad en medlemsstat kan kræve af folk, der gerne vil have sin familie boende hos sig, mens de passer deres arbejde langt fra hjemlandet? EU-domstolen har givet sit svar i dag, og vi er glade for, at det danske tilknytningskrav – ganske som forventet – er underkendt som urimeligt strengt. Fordi det netop ikke stiller krav om en god og vellykket integration i Danmark, men derimod på forhånd udelukker, at en sådan vellykket integration overhovedet kan finde sted", siger Thomas Ryhl i en pressemeddelelse på firmaet hjemmeside.
Kan ændre retspraksis
Ifølge Thomas Ryhl er dommen principiel, da reglen om tilknytningskrav nu ikke længere kan anvendes i danske afgørelser om familiesammenføring.
”Man kan endda håbe, at også andre af de stramninger, der blev indført i 2003 og 2004, vil blive genvurderet i lyset af EU-Domstolens dom i denne sag. De blev alle af regeringen vurderet at være i overensstemmelse med EU-retten, da de i sin tid blev fremsat som lovforslag – men det gjorde tilknytningskravet netop også. Viser det sig at være en forkert vurdering, kan det ikke udelukkes, at en række andre stramninger også blev vurderet forkert i forhold til EU-retten, og at de derfor også falder bort som ”ulovlige”, med mindre de vedtages i en ny og mere proportional form", siger Thomas Ryhl i pressemeddelelsen.