Den fulde version af navnet er Jens Bertel Rasmussen, gennem mange år specialiceret i sportsret. Mød ham her i EM's finale-uge, når vi på K-NEWS spørger ind til hans personlige holdninger om paragraffer og retssale, der kombineres med fodboldstøvler og tilskuerpladser, mens danskerne kaster med øl, og gaderne er fyldt med røde og hvide farver.
Minister med forstand på sport
”Lav et sportsministerium og udpeg mig som minister. Så ville man få en, der har forstand på det”, siger Jens Bertel Rasmussen uden at tøve.
Han har drevet advokatkontor i Svendborg under navnet Bertel Rasmussen Advokater. Kontoret er specialiseret i sportsret. Nu er han ansat der som senior-advokat. Ministertilbuddet er aldrig kommet.
”Jeg ville have sagt ja med det samme. Det kan du fandeme tro. Men nu er jeg ved at blive for gammel. Der fik du overskriften”, siger han, mens han griner venligt.
Det er sagt med et glimt i øjet, men der ligger en vis alvor bag. For sport spiller en kæmpe rolle i hans privat- og arbejdsliv. Han har skrevet flere bøger om det.
”Vi skal have et sportsministerium i Danmark, for nu er vi under kulturministeriet. Men tænk på, hvor mange der hver weekend mødes på fodboldstadioner, cykler og motionerer?”
Jeg var til fødselsdagsselskab, hvor mange af dine artsfæller sagde, de ikke gad se fodbold, da der ofte kun var 1-2 mål på 120 minutter. Hvorimod os der spiller fodbold, ser en god aflevering, sikke en tackling, sikke en præstation
Det kommer ikke som en overraskelse, at Bertel altid har været sportsmand. Han har dyrket de fleste sportsgrene, men mest håndhold og fodbold. Han har spillet på divisionsniveau i håndbold og siddet i divisionsforeningens bestyrelse, DBUs bestyrelse, været formand for disciplinærudvalget og har mange flere titler bag sig.
Han går helt tæt på optageren for at fremhæve vigtige navne og tal, ligesom han siger ekstra højt og tydeligt når noget ”er uden for referat”. Fx hvad kulturministeren gør forkert og alt omkring økonomi - men man hører efter, hvad Jens Bertel Rasmussen siger. På bordet i mødelokalet ligger tre bøger, hvor han er på forsiden af de to. Der ligger notater og papir, han bladrer rundt i undervejs og en blok, hvor han blandt andet tegner et alternativ til offside-reglerne – han synes skal indføres - for at forklare. Men det vender vi tilbage til.
Sportsret i praksis
Kontoret specialiserer sig i foreningsjura. De optræder som dirigenter, når der er problemer i de store foreninger indenfor fx ishockey eller håndbold, for når der er konflikter, vil klubberne gerne have én udefra. De ændrer vedtægter og kører disciplinærsager. Mange af kontorets sager, handler om sportsstjerner, der sidder i klemme i dopingsager. Det kan være i dopingnævnet og på vegne af den dopingdømte, for at sikre at rettergangen er retfærdig.
”Dem har vi mange af. De synes måske, det er forkert, de er blevet dømt, da det måske kan være træneren, der har givet dem noget uden deres viden. Det er der fast praksis for nu, at det skal de selv kontrollere. Objektivt ansvar hedder det. Du kan ikke forsvare dig imod det. Det er dit eget problem, hvis du har en læge, der giver dig det”.
Disciplinærsager har altid været hans store interesse indenfor sportsret, hvor han har siddet med både håndbold og fodbold disciplinærsager. Det kan være spillere, der mener, de har fået for lange karantæner eller ikke er blevet behandlet ordentligt i en kontrakt-situation.
Han er inde over processerne, når det skal besluttes, om et rød kort i en fodboldkamp skal føre til sanktioner. Det kan være karantæne, en bøde eller i værste fald en omkamp. Sanktionerne kan komme ved klipninger, ved ulovlige kontrakter eller ved forkerte udskiftninger. Har det fx afgørende betydning for kampens resultat, at der sker en forkert udskiftning, så der kortvarigt er for mange på banen, kan det resultere i en omkamp. Han har sager med både cykelryttere, løbere, svømmere, boksere håndbold og fodboldspillere. 20 procent af kontorets sager er indenfor sportsret.
Sport manglede objektivitet
Bertel havde bemærket, at når der i sportens verden skulle dømmes en sag eller hvis vigtige beslutninger skulle træffes, var dem der sad med magten sjældent i stand til at være objektive og processen og dermed udfaldet var ofte derefter.
Han refererer til den franske politolog Montesquieus teori om magtfordelingsprincippet med den lovgivende, udøvede og dømmende magt, som han fandt det nødvendigt at indføre i klubber og foreninger.
”Før svarede det til at regeringen dømmer, og man appellerer til folketinget. Det var nødvendigt med et selvstændigt uafhængigt organ med juridisk instans, hvor vi kunne vælge personer, der ikke sad i egne organer med en appelret, som er helt uafhængig af det, vi kalder den udøvende instans. Det har jeg været med til at få indført i sportens verden, og det er ved at blive indført alle steder”.
Alt det fik ben at gå på, da Anja Andersen-sagen florererede. Sagen drejer sig om, at hun vandrede ud med et håndboldhold i Aalborg, da hun var utilfreds med dommeren.
”Det at bare gå ud med sit hold afstedkommer en voldsom straf. Det blev besluttet i bestyrelsen, men der blev anket til forretningsudvalget, som er stort set de samme der derfor selvfølgelig stadfæstede dommen. Hun fik ca. et års straf.”
Han skrev i den sammenhæng en artikel sammen med den daværende sportsredaktør på Jyllands Posten, hvor han fik forklaret helle princippet med Montesquieus og magtfordelingsprincippet.
”Det må ikke være de samme mennesker der dømmer, så får de ikke en fair straf. Anja Andersen kom for igen og fik en straf, der svarede til 3-4 dage”, fortæller Bertel.
Og så griner han griner mens han fortæller hvad der så skete fra håndboldforbundets side.
”DHF ringede derefter og sagde, at nu havde jeg gennemkritiseret deres systemer, og at jeg skulle komme ind i et udvalg, så vi kunne lave reglerne, som de skulle være. Vi lavede alle reglerne i regelbogen, der omhandler et disciplinærudvalg med uafhængige personer og en jurist, hvor man kan appellere til et appeludvalg, som også skal have en jurist”.
Bertel betragter sig selv som regelnørd og har kæmpet for fair regler, hurtigere behandling af sagerne og mere retfærdig behandling af sagerne.
Lamslået under EM
Snakken falder på sommerens EM og det helt uundgåelige, Christian Eriksens kollaps på banen under kampen mod Finland.
”Det var skrækkeligt. Jeg kunne ikke forstå, det kunne lade sig gøre. Jeg så også, da de spillede kampen færdig. De var helt ved siden af sig selv og total uskarpe,” siger Bertel.
”Jeg var lamslået. Der gik så lang tid, før man hørte noget. Man kunne godt have fortalt, at han lever”, siger Bertel.
Det var først senere på natten, at han begyndte at tænke på det juridiske i den forbindelse. Han tænkte på, at publikum skulle blive derinde så lang tid, og hvordan han selv ville have reageret.
”Jeg var gået ud. Der var nogen, der gik, de kunne så bare ikke komme ind igen. Det kan skabe en lille konflikt i forhold til, om de skal have godtgørelse for billetten, men det er ingenting forhold til andet”.
Der er flere forskellige paragraffer, der bliver sat i spil i sådan en situation.
”Jeg har hørt, en tysk læge har citeret Christian Eriksen. Foreløbigt har han undskyldt, men jeg ved ikke, hvad det får af konsekvenser. Man må ikke sige noget, når en spiller er skadet. Træneren må fx ikke sige, en spiller har brækket benet. Det skal spilleren selv sige i dag,” forklarer Bertel.
”Vi så jo også, han gik på Twitter og har sendt billede og hilsen ud. Spilleren skal selv sige, om de er skadet, og hvornår de kommer tilbage. I hvert fald i Danmark. Jeg ved ikke om det er anderledes i UEFA-regi. Det er persondataloven, der gør det. Den beskytter personerne, så der ikke går rygter”.
I forbindelse med Christian Eriksens kollaps var der flere sportsretlige principper, der kom i spil.
”Det er en turnering, og den skal afvikles. Vi kan ikke lukke ned og spille om otte dage, så de kan komme sig, for turneringen fortsætter”.
”UEFA valgte den forkerte beslutning, mener jeg. De lod det være op til det danske landshold, det, synes jeg, var forkert. UEFA skulle have truffet beslutningen. De skulle sende publikum hjem og medgiver over højtaleren at kl. 23 kommer der en afgørelse over, hvad der skal ske på UEFAs hjemmeside og Twitter. Så skulle repræsentanter kaldes ind til høring, hvorefter de skulle trække sig tilbage og træffe en afgørelse. Det havde været det rigtige i mit hoved”.
K-NEWS spørger ham, hvem der har retten til at sætte sig imod UEFA i sådan en situation.
”Det er der ikke nogen, der har. Hvis de nægtede at spille, var de nok blevet smidt ud af tuneringen. Det gætter jeg på. Så tror jeg, man havde smidt dem ud og givet dem en kæmpe bøde. Måske ville de heller ikke kunne deltage i næste EM. Gætter jeg på”.
Fodboldregler transformeres
Bertel har helt klare tanker om, hvad der bør være anderledes i reglerne i fodbold. Der er allerede blevet ændret væsentlige ting.
”Der kom pludselig en overgang, hvor man så, jeg ved ikke hvor mange straffespark. Det har vi aldrig set før. Det var når bolden ramte hånden, selvom den var inde i bukserne, så blev der dømt straffespark. Det går ikke. Det har man ændret nu. Hvis hånden ligger naturligt langs legemet, er der ikke straffe. Den skal flagre ude, for at der dømmes straffe”.
”I sådan en situation løber dommeren ud for at vurdere, og kampen standses. Det er ødelæggende for publikumsinteressen i mit hoved”, siger Bertel.
”Jeg mener ikke, man skal have VAR. Jeg mener, man skal holde sige til det gamle system af hensyn til publikum og TV. Selvfølgelig bliver der begået fejl, men det plejer at udligne sig selv. Man taber og vinder pga. dommerfejl. Det er i sidste ende sjældent, man har været uheldig hele sæsonen igennem”.
Noget helt andet der ifølge Bertel bør ændres er offside-reglerne. Da han mener, der er alt for få mål i fodbold. Det er her, han begynder at tegne på sin lille blok med streger og små prikker som spillere, for at forklare, hvordan reglerne bør ændres.
”Jeg var til fødselsdagsselskab, hvor mange af dine artsfæller sagde, de ikke gad se fodbold, da der ofte kun var 1-2 mål på 120 minutter. Hvorimod os der spiller fodbold, ser en god aflevering, sikke en tackling, sikke en målmandspræstation. Man har haft forslag om at lave målene højere, men det blev nedstemt”.
På en sidenote skal det siges, at når Bertel taler om mine artsfæller, så er det med et stort smil, og at han henviser til, at familiemedlemmerne var - ligesom K-NEWS' udsendte - kvinder, uden synderlig interesse for detaljerne i fodbold. Og derefter fortsætter han sin uddybning af regelændringer, der vejes på en vægt med kolossale økonomiske interesser i den modsatte lodskål.
”Fifa har et udvalg, der behandler regelændringer. De vurderer, om vi skal gøre det eller ej. De er meget konservative. Der er så mange publikummer, så mange tv-stationer, så mange penge i det, så ind til videre har det ikke været nødvendigt, men det tror jeg, det bliver”.
Sport i privaten
Der blev sat en stopper for alt den sport Bertel selv dyrkede, da han fik en hjerneblødning nogle år tilbage, der ramte hans balanceevne. Heldigvis kan han sagtens gå og cykle, og han træner meget, for også at komme til at stå på ski igen, for det er noget, han elsker.
”Heldigvis ramte det ikke hovedet. Det er både lige så godt og lige så dårligt som altid” joker han.
Han bor ned til vandet i Svendborg og svømmer derfor også meget. Det er friskt med en badetur, når han kommer hjem fra en lang dag på kontoret. Han er gift og har tre børn.
En søn er journalist, der laver kommunikation for kontoret Bertel Rasmussen Advokater. En datter er advokat og endnu en søn, der er fodboldspiller og spiller professionelt på Færøerne. Han blev færøsk mester og han havde selvfølgelig sin far som sportsadvokat.
Advokat og sportsjurist, Bertel, Jens Bertel Rasmussen, med et eksemplar af sin erindrings- og debatbog, For sportens skyld, hvor han blandt andet argumenterer for et decideret sportsministerium til at varetage sportens interesser.