Kvinder skal opmuntres til at søge lederstillinger i advokatbranchen

Der er ikke en eneste kvindelig managing partner i Danmark. Og den danske advokatbranche er ikke den eneste branche, hvor fordelingen af mænd og kvinder i topledelsen er skæv. Den seneste udgave af Erhvervsstyrelsens evalueringsrapport, som udkom i december 2017, viser, at der er langt flere mandlige topledere end kvindelige. Og netop den problematik blev taget til debat i Axel Towers, da Gorrissen Federspiel var vært ved 'Paneldebat om kønsdiversitet på topledelsesniveau'.

Onsdag aften var stort set alle brune klaplæderstole besat inde i auditoriet på Gorrissens kontorer på Axel Torv 2. Kun få mandlige hoveder var at spotte blandt publikum, hvor massen spændte fra studerende til partnere hos de større advokathuse og selvstændige erhvervsfolk. En aften hvor spørgsmålene blandt andet lød: Er der forskel på mandlige og kvindelige ledere? Er kønsdiversitet godt for selskabsledelse? Og bør man iværksætte tiltag for at fremme kønsdiversiteten på topledelsesniveau?

De spørgsmål var blandt nogle af dem, som paneldeltagerne skulle runde i løbet af debatten. Panelets syv deltagere var ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, Nordic Director for UN Women Caroline Rusten, konsulent hos Boston Consulting Group Jacob Bech Hansen, postdoc på CBS Lotte Holck, advokat hos Gorrissen Federspiel Gitte Dehn Lansner, medlem af Komitéen for god selskabsledelse Rikke Schiøtt Petersen og SVP of HR hos GN Store Nord Pierre Berkmann.

Fokus på talentmassen

Et af de ord, ligestillingsminister Eva Kjer Hansen brugte flere gange under debatten, var ordet ’talenter’. Hun mener, at det er vigtigt at have fokus på kønsdiversitet på topledelsesniveau:

”Fordi der er rigtig mange områder, hvor vi ikke har en god nok fordeling mellem mænd og kvinder, og der er brug for at få alle talenter i spil, og derfor skal kvinderne i højere grad tænkes ind bl.a. på toplederposter”, siger hun til K-News og påpeger i løbet af debatten, at det er ligegyldigt, om man er mand eller kvinde, men at det handler om, hvor dygtig man er.

Det er absolut et problem. Både i den private og i den offentlige sektor kan vi se, at der er en lille andel kvinder på topposter, altså det er mændene, der sidder på langt de fleste topposter. 

Et af de områder, hvor man kan tænke kvinder ind, er ifølge hende på uddannelsesområdet.

”Det er absolut et problem. Både i den private og i den offentlige sektor kan vi se, at der er en lille andel kvinder på topposter, altså det er mændene, der sidder på langt de fleste topposter. (…) Men desværre er det jo også sådan, at noget af det – og det, der bliver en hæmsko for karrieren – det starter faktisk med det uddannelsesvalg, man træffer. Og blandt andet der skal vi også have kvinderne til i højere grad at vælge de uddannelser, der giver optimale muligheder for en karriere”, siger hun, da K-News spørger hende, om den skæve kønsfordeling er et problem. 

Uddannelse kan være vejen til flere kvindelige ledere

Blandt andet uddannelsesvalg er en del af debatten, der optager partner hos Gorrissen Federspiel Camilla Collet. Hun er nemlig rollemodel for ”Lead the future”, en kampagne lanceret af ligestillingsministeren og The Diversity Council, som bl.a. Gorrissen Federspiel er en del af. Kampagnen har til formål at få flere kvindelige ledere. Camilla Collet og de øvrige af kampagnens rollemodeller tager blandt andet rundt på uddannelsesinstitutioner og fortæller om, hvordan det er at være kvindelig partner i et stort advokathus. Målet er, at pigerne skal forstå, at det er muligt at vælge uddannelser, der fører til ledelsesposter.

Vi skal jo ikke bestemme, hvad folk vælger af uddannelse, men de skal i hvert fald vide, at muligheden er der, og at det godt kan lade sig gøre.

”Jeg tror, det er vigtigt, fordi de unge piger normalt ikke har valgt de uddannelser. Det er rigtig svært at få en kvindelig topleder, hvis ikke der er nogen i mellemleddet. Man skal jo have erfaring, man skal have prøvet noget og igennem hele møllen, før man kommer til det punkt, hvor man er klar til at blive topleder. Vi skal jo ikke bestemme, hvad folk vælger af uddannelse, men de skal i hvert fald vide, at muligheden er der, og at det godt kan lade sig gøre”, fortæller hun til K-News.

Som kvindelig partner er Camilla Collet er én af de syv kvinder, der udgør Gorrissen Federspiels partnerstand på 49, og netop det er en motivationsfaktor for Camilla Collet.

”Det har gjort mig lidt mere bevidst om, at man også har et ansvar for at opmuntre unge kvinder og piger til, at det kan lade sig gøre”, siger hun til K-News og uddyber, at hun ikke i sin hverdag tænker over, at hun er rollemodel, men bare føler, at hun gør sit arbejde.

 Er der forskel på mænd og kvinder?

Camilla Collet havde ved dagens debat taget plads på rækkerne af læderklapstole. Her skulle hun ligesom de andre publikummer tage stilling til spørgsmål flere gange i løbet af debatten. Til at starte med foregik det ved klassisk håndsoprækning, indtil den store skærm på auditoriets bagvæg blev sat i gang, og mobilerne taget i brug. Et spørgsmål, der især fyldte debatten, var, hvorvidt der er en grundlæggende forskel på mænd og kvinder, og om denne forskel er biologisk eller kan forklares med vores kultur. Det spørgsmål delte både panelet og publikum. Postdoc på CBS og forsker i bl.a. organisatorisk ulighed og diversitet Lotte Holck var en af de syv paneldeltagere. Hun fortæller, at skævvridningen i fordelingen af mænd og kvinder kan skyldes flere ting:

”Jeg synes, vi er inde på rigtig mange spændende ting i debatten. Jeg er helt enig i, at det er en kulturændring, og der er nogle forventninger omkring roller i familien, som også afspejler sig ift. erhvervslivets top. (…) Men når det så er sagt, kan jeg fra min forskning se, at der er den her enshedstiltrækning, der gør, at man udvælger dem, der ligner en selv”, fortæller hun til K-News.

Bør man iværksætte tiltag for at fremme kønsdiversiteten på topledelsesniveau? Sådan lød spørgsmålet, som anden og sidste del af debatten blev indledt med. Den store skærm bag panelet viste, at 87 procent syntes, at der skal iværksættes tiltag, mens 13 ikke syntes. Ved paneldebattens afslutning blev samme spørgsmål vist, og denne gang var der 98 procent, der stemte ja, og 2 procent, der stemte nej. Men hvad skal man så konkret gøre? Det spørgsmål blev af panelet sendt ud til publikum og endte i delte meninger og fortsatte i foyeren, da debatten var rundet af klokken 19.30.