Kryptovalutaen Libra fra Facebook er et angreb og et forsvar

Roman Beck fortæller, at han blev overrasket da Facebook for nylig annoncerede, at de i 2020 vil lancere den digitale valuta - eller kryptovalutaen - Libra. De sidste år har han sådan set ikke været i tvivl om, at de store techfirmaer ville lancere egne valutaer, men havde nok regnet med, at en anden var først ude af starthullerne.

”Jeg er overrasket over at Facebook er de første. Jeg forventede Amazon ville være det”

Libra er lanceret som Facebooks valuta. Men der er flere andre store virksomheder med i projektets fundament. VISA, Mastercard, Uber, Paypal, booking.com er nogle af de – indtil videre circa 30 – firmaer, der også spiller en væsentlig rolle i projekt 'skab-en-kryptovaluta'. Mere om den rolle om lidt.

Tyske Roman Beck på IT-universitetet i København er en af Europas stærke hjerner, når det kommer til blockchainteknologi. Med titel af professor og leder af European Blockchain påpeger han, at en valuta baseret på blockchain med et af de store techfirmaer som afsender måtte komme, for blockchain er i sin grundform den store trussel mod selvsamme firmaers nuværende forretningsmodel.

Firmaer ved, at det kan disrupte deres forretningsmodel

”Alle de firmaer her, de lever af at have data centraliseret et sted – nemlig hos dem selv. Og blockchains store potentiale er blandt andet, at adgangen til data udbredes; data ligger åbent og ejerskabet deles med mange. Og de firmaer ved, at det kan disrupte deres forretningsmodel”.

Forsvar af forretningsmodel

Facebook og andre der laver blockchainbaseret valuta – Roman Beck forventer, at der kommer flere – gør det, fordi de helt naturligt forsøger at beskytte deres egen forretningsmodel. 

Libra er ganske vist blockchainbaseret, men vi skal næppe forvente, det bliver en åben blockchain. Og det vi kommer til at diskutere i fremtiden, i forhold til om en blockchain-tjeneste er 'god' eller 'dårlig', om den er demokratiserende eller det modsatte, det bliver – ifølge Roman Beck – hvor mange, der har adgang til data, og hvordan de kan bruge dem. 

Er det en eller er det alle? Eller er det som projektet Libra måske lægger op til, de indtil videre circa 30 firmaer, der har meldt sig ind i projektet? Og hvis det er en gruppe på 30, hvad vil de så internt aftale af klare regler og aftaler om for eksempel bøder og andre restriktioner, hvis en af dem med adgang misbruger data? Det er nogle af de forhold, der vil afgøre, om det er ’god’ eller ’dårlig’ blockchain.

”Dem der i de tidlige år arbejdede med at udvikle blockchain-ideen og teknologierne, de gjorde det for at kæmpe mod ’the bad companies’” (Roman Becks engelske formulering, red). 

Og Roman Beck nævner for perspektivets skyld en af visionerne hos den første bølge af blockchain-skabere. 

”Faktisk var netop de firmaers (firmaer som Facebook og Amazon, red.) forretningsmodeller ’targets’ for dem, der udviklede blockchain. De ville skabe et redskab, der kunne underminere selve forretningsmodellen”.

Kort opsummeret vil data gemt og distribueret og delt globalt i en åben blockchain jo grundlæggende underminere alle de forretningsmodeller, der baserer sig på et firmas lukkede dataindsamling, dataopbevaring og deraf følgende udnyttelse af den data.  

Facebooks interesse

Facebook er ifølge Roman Beck reelt ikke interesseret i selve valutaen. De ønsker formentligt at være den platform, hvor alle betalingerne foregår. Med det opnået har de adgang til en hulens masse data om de kunder, der betaler med Libra, og så kan de bevare og videreudvikle deres nuværende forretningsmodel.

At Facebook til hans overraskelse blev de første før Amazon, forklarer han ved at skele til firmaets troværdighedskrise og siger, at det i den sammenhæng er et smart træk, at de nu går sammen med andre store firmaer, der har masser af troværdighed. VISA, Mastercard, Uber, Paypal, booking.com er som sagt nogle af dem, der er med i projekt Libra. Det er et samarbejde, der både handler om, at de i deres forretninger i fremtiden accepterer Libra som betaling, men også at de med indskud er med til at gøre Libra til en valuta med en fast værdi. Firmaerne smider mange millioner dollar som fundament, så Libras værdi er fastlåst til dollaren – en markant forskel i forhold til andre cryptocurrencies som for eksempel bitcoin.

Foto: Roman Beck (ITU)

De trækker deres regler ned over vores samfund

På spørgsmålet om det her ikke er en helt naturlig evolution inden for digitale betalingsformer, svarer Roman Beck et markant nej. 

Nogen kan måske udlægge det som en naturlig udvikling, når vi i dag tænker tilbage på for eksempel PayPal. For tyve år siden startede de som ’bare’ en god ide uden mange brugere, men blev på kort tid reelt den første virkelig velfungerende globale digitale betalingsform. 

Og eftersom vi i de sidste årtier jo absolut ikke har oplevet en teknologisk langsommere udvikling, er nye betalingsmuligheder fra firmaer som Amazon og i det her tilfælde Facebook vel helt naturlig evolution. Men svaret fra Roman Beck lyder:

Facebook har en stor gruppe af brugere, som er låst til deres platform, og Libra har dermed en forudinstalleret base af potentielle brugere

”Libra er ikke en naturlig evolution indenfor, hvordan vi kan udveksle penge digitalt. PayPal startede som en ide, der skulle skabe deres fundament af brugere. Det er ikke det, der er tale om her. Facebook har en stor gruppe af brugere, som er låst til deres platform, og Libra har dermed en forudinstalleret base af potentielle brugere”.

På den måde er Libra ikke en evolution, der følger processerne for, hvordan innovation adopteres og udbredes. Som helt konkret paralleleksempel nævner Roman Beck, hvordan Microsoft i sluthalvfemserne i Europa blev fundet skyldige i misbrug af monopol. Som en del af deres styresystem, der kørte på langt de fleste computere, fik brugeren også installeret Microsofts søgemaskine Explorer, der på det tidspunkt lå og kæmpede med konkurrenten Netscape. Det træk er sammenligneligt med det Facebook gør med Libra, siger Beck.

”Det her er et monopol, der bruger deres position. De trækker deres regler ned over vores system, vores samfund”.

Roman Beck har sidste år udgivet et researchdokument med titlen ‘The Paradoxical Effects of Blockchain Technology on Social Networking Practice’, hvor han med to kolleger undersøger forhold omkring det blockchainbaserede sociale netværk Steem. Steem har også deres egen valuta. Kort fortalt er ideen med Steem, at al værdi, der genereres ved deling af indhold eller deling af data, tilkommer ophavsmænd og -kvinder, fremfor den platform der distribuerer. Steem er bygget på langt mere åben blockchain.

For at uddybe konkurrencesituationen for et sådan, skal vi kalde det værdidemokratiserende blockchainprojekt, påpeger Roman Beck til K-News, at Steem-netværket har lidt over to millioner brugere mod Facebooks over to milliarder. 

”Selv om det virker som en David-Goliath-kamp, tager Facebook konkurrencen meget alvorligt, som introduktionen af Libra illustrerer, for at holde kunderne på deres sociale medie platform”.

Vi skal professionalisere os

Professoren fra ITU, med fortid i Tyskland og på Goethe Instituttet, der forsker i, hvordan blockchain kan ændre vores arbejdsgange med fokus på styring og værdiskabelse i decentraliserede systemer, har meget mere, han kunne sige om kryptovalutaer og Libra. Han har talt med europæiske ledere, der ifølge ham totalt undervurderer potentialet i det her. Han forsøger at pege beslutningstagernes og vi andres opmærksomhed mod øst, når han siger, at det i Kina ikke er internethandelsgiganten Alibaba men Den Kinesiske Centralbank, der formentlig er allerlængst fremme i arbejdet med cryptocurrencies. Og han griner, når han hører folk tale om, at Facebook lancerer Libra med fokus på tredjeverdenslande, hvor der er dårligt fungerende bankvæsen. Det er ’pure marketing language’, siger han. Det kan godt være, at det er et godt entry-punkt for Libra, men det er ikke dem, der er hovedmålgruppen, vurderer han.

Så i direkte forlængelse af udtalelsen om, at de store techfirmaer har mulighed for at trække deres regler ned over vores samfund, konkluderer Roman Beck:

”Som samfund er vi nødt til i højere grad at professionalisere os i den her business.”

I den kommende tid er det en debat som har høj prioritet at få kvalificeret gang i. Blandt andet med fremstød fra ITU, der skal få alle brancher i Danmark til at afklare ”blockchainparatheden” i vores forskellige forretninger. K-News følger op på den udvikling.