Danmarks "mest principielle ophavsretsdom" og Kold Krigs bedrageri

Billedet: Udsnit af foto fra Shutterstock, der viser en velkendt havfrue, som hun stadig ser ud efter en tur i landsretten, samt screenshots fra podcastet Entertainmentretten og thirdear.dk  

Er du til større fortællinger om bedrageri, kærlighed og spionage under Den Kolde Krig – eller mere til at få lov til at dykke ned i og nørde juraen i en af de mest principielle ophavsretslige domme i Danmark, så har vi her to anbefalinger til lidt lyd til påskedagene.

”Operation Romeo”

Det er en historie om spionage, en kompleks efterretningsoperation – og handler samtidig om romancer og bedrageri i særklasse. Og så er det en fortælling med et koldkrigs-efterspil ved domstolene, hvor skurkene bliver vidner mens ofrene bliver dømt.

Podcasten, Operation Romeo, afdækker - over fire afsnit - historien om en Stasi efterretningsoperation, der lyder så utrolig, at man tænker, at den må være opdigtet.

Men først starter vi lige ved slutningen. I 1996 bliver hele 48 kvindelige sekretærer anholdt rundt omkring i Tyskland – alle anklaget for spionage under Den Kolde Krig. Og under deres retssager sidder tidligere Stasi-agenter og vidner imod dem.

Den ene af kvinderne hedder Margarete. Det er hendes historie, vi følger tættest. Over adskillige år har hun smuglet mere end 554 hemmelige NATO-dokumenter med hjem, gemt i sine støvler, og videregivet dem til Kaj Petersen, en mand hun troede arbejdede for den danske efterretningstjeneste, og som var hendes forlovede.

Men da hun sidder der i retten i Düsseldorf i 1996, vidner han imod hende. Han har nemlig aldrig elsket hende, fortæller han. Hun var en opgave, der skulle udføres.

”Jeg gjorde det for DDR,” siger han.

Kaj Petersen er nemlig ikke dansker. Han er en tysk agent for efterretningsorganisationen Stasi – og ikke bare en hvilken som helst agent, men en Romeo-agent. Hvilket vil sige, at han er blevet ansat grundet sit udseende, sin charme og sin evne til at tale med kvinder til at få dem til forelske sig i ham, for så at få dem til at videregive fortrolige oplysninger til ham og Stasi.

Og det er først der i retten, 30 år efter hun sidst så Kaj, foran dommeren, foran ham hun troede, var hendes elskede, at Margarete finder ud af, hvor stor en løgn hun har levet i – og hvad han i virkeligheden fik hende til at gøre.

Alt, lige fra den forlovelsesfest, hvor hun mødte ham – hvor han spildte sin øl ud over sin hvide, lidt for stramme skjorte, og hvor han kunne citere samtlige af hendes yndlingsteaterforestillinger – har været et stort skuespil. Arrangeret til punkt og prikke af Stasi, fordi Margarete havde en stilling, der gav adgang til lige præcis de oplysninger, de gerne ville have fat i.

Du kan lytte til hele historien, fra det første møde og frem til, hvordan det ender for henholdsvis Margarete og de andre kvinder – og også de mænd, der forførte dem – der hvor du nu lytter til dine podcasts.

”Entertainmentretten: Den Lille Havfrue”

”Jeg ville mene, at den her dom er sådan cirka den mest principielle ophavsretsdom, der er afsagt i Danmark. Den handler om sammenstødet mellem ophavsret og ytringsfrihed. Jeg har aldrig set en mere principiel dom nogensinde end den her.”

Sådan lyder det fra professor Morten Rosenmeier i Entertainmentrettens særafsnit, der handler om Østre Landsrets dom fra 9. februar, der erklærede Berlingskes brug af parodi-tegninger af Den Lille Havfrue for at være i strid med ophavsretten.

Sammen med advokat Jakob Plesner Mathiasen og professor i it- og medieret Søren Sandfeld Jakobsen, diskuterer de tre dommen, ”der har sendt store bølgeskvulp gennem det ophavsretslige miljø i Danmark”.

Særligt diskuterer de, hvordan de savner flere forskellige afvejninger i landsrettens dom – der ellers er hele 79 sider lang. Søren Sandfeld efterlyser blandt andet afvejningen af, hvordan man i denne sag har to rettigheder på grundniveau overfor hinanden – henholdsvis ytringsfriheden og immaterialretten.

”Her har vi et af de vanskelige spørgsmål i juraen, hvad vejer så tungest? Og det kan man ikke sige noget generelt om, men der må foretages en afvejning fra forskellige perspektiver, og det er et af de spørgsmål, jeg ledte efter i dommen. Jeg glædede mig til at se en dansk domstol lave den her solide, grundige afvejning. Og den synes jeg ikke rigtig, jeg bliver præsenteret for. Og her synes jeg godt retten kunne have gjort sig lidt bedre umage,” lyder det blandt andet fra ham.

Så hvis du har brug for noget rigtig juranørderi til din ferie, kan du her få lov til i næsten en time at dykke helt ned i detaljerne i sagen, hvor der bliver diskuteret alt fra parodiundtagelse, til hvilket samfund vi ønsker herhjemme, til hvordan landsrettens udmelding potentielt har skabt forskellige retstilstande afhængig af hvilken platform, der er tale om.