/Jens%20B%C3%B8dtcher%20web.jpg)
Kammeradvokataftalen skal helt eller delvist konkurrenceudsættes.
Så klar er konklusionen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop udgivne rapport om konkurrence i advokatbranchen.
Konklusionen vækker glæde hos Dansk Erhverv, der længe har været fortaler for, at netop Kammeradvokatens aftale med staten blev opsagt. Ifølge chefkonsulent Daniel Møller Jensen peger rapporten på, at det nu er tid til et endeligt opgør.
”Med Konkurrencerådets grundige analysearbejde står det nu helt klart, at den nuværende Kammeradvokataftale svækker konkurrencen på både det offentlige og private marked. Derfor opfordrer vi til, at finansministeren meget snart indkalder til forhandlinger om en ny model”, siger Daniel Møller Jensen.
Ikke et sort-hvidt billede
Hos Kammeradvokaten selv har man også kigget nærmere på rapportens anbefalinger. Og her deler managing partner Jens Bødtcher-Hansen ikke rapportens konklusioner. Et øget udbud og konkurrenceudsættelse vil i hans optik føre til et fragmenteret marked, hvor bedre kvalitet og pris ikke nødvendigvis vil følge med.
”Det er ikke naturgivet, at det at man konkurrenceudsætter er lig med bedre kvalitet og lavere priser. Vi kan se på de udbud, som nogle af de statslige virksomheder har gennemført de senere år, at priserne lander væsentligt højere end satserne i kammeradvokataftalen. Boston Consulting Group gennemførte for nylig en uafhængig undersøgelse af markedspriserne, der viste, at satserne i kammeradvokataftalen allerede ligger 11,2 % lavere end andre konkurrenceudsatte aftaler", siger han til K-News og uddyber:
”Dertil kommer, at man ved at opbryde aftalen i flere delaftaler risikerer at miste mange af de stordriftsfordele, der ligger i en samlet aftale. Ofte er der tale om ensartede juridiske problemstillinger på tværs af myndighederne, hvor ét primært advokatkontor kan ”bygge videre” på den rådgivning, kontoret allerede har ydet. Hvis to myndigheder gør brug af to forskellige advokatkontorer, risikerer staten at skulle betale for, at den ”dybe tallerken opfindes to gange”. Det øger samtidig også risikoen for forskellige svar med den konsekvens, at borgere og virksomheder ikke bliver behandlet ens og konsistent på tværs af staten. Det er et problem ift. retssikkerheden.”
Han henviser til, at aftalen med staten forpligter Kammeradvokaten til at tage alle opgaver, også dem der ikke giver det bedste afkast.
Men er det ikke fair nok, at andre også kan få mulighed for at byde ind på statens opgaver?
”Der er rigtig mange begrænsninger ved at levere til staten, så det handler ikke bare om at få en bid af kagen. For siger man ja til statens opgaver med den forsyningsforpligtelse, der følger med, så skal vi jo levere på alle opgaver. Og det betyder jo også, at vi skal sige nej til mange private opgaver med højere satser. Det er jo ikke sådan, at man med et opbrud med kammeradvokatordningen bare kan gå ind og "pick and choose" fra et katalog. Der følger jo altså begrænsninger med.”
Hos Dansk Erhverv forholder man sig kritisk til den udmelding. Det vigtigste, mener Daniel Møller Jensen, er, at man får opsagt aftalen med Kammeradvokaten.
"Det understreger jo netop, at vi har skabt en model, hvor vi giver et advokathus lov til at få alle de statslige opgaver, men at man samtidig giver dem lov til at føre privat virksomhed ved siden af. Hvis vi gør som i Sverige, hvor man har etableret rammeaftaler på forskellige områder, så skaber man jo den bedst mulige konkurrence", siger han til K-News og uddyber:
"Når man skaber en ny model, skal man selvfølgelig have for øje, at opgaverne er attraktive for flere advokathuse. Men det er et helt grundlæggende princip for os, at den her kammeradvokataftale opsiges. Og så skal vi have fundet en model, hvor der er styrket konkurrence om opgaverne. Hvis Advokatfirmaet Poul Schmidt vil byde ind på de opgaver, så er det jo fint. Men der skal være en fair og lige konkurrence."