/domstol%20pres.jpg)
”Advokater sværger til voldgift – uanset om ventetiderne ved domstolene falder”.
Sådan lød overskriften i en artikel på Advokatwatch onsdag d. 3. maj. Her fortæller tre advokater uafhængigt af hinanden, to af disse til citat, at voldgift er et yndet redskab, når det kommer til tvistløsning for deres klienter. Én siger endda, at han altid anbefaler sine klienter at vælge voldgift.
Der bliver med andre ord sat lighedstegn mellem lange ventetider ved domstolene på den ene side og advokaters brug af voldgift på den anden.
Spørgsmålet er bare om den slutning er korrekt. Særligt når der nederst i artiklen anføres, at der ikke er tegn på stigning i brug af voldgift. Som generalsekretær hos Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad påpeger, så er det 'interessant' om man vil kunne læse noget i statistikken om fem år. Men også, om man kan trække en direkte linje mellem et par advokaters forhold til voldgift og så hen til de lange sagsbehandlingstider ved domstolene.
Den tilgængelige statistik tegner dog et andet billede, end det som ovenfornævnte artikel tegner.
Hos Voldgiftsinstituttet er der ikke registreret en stigning de sidste fem år. Gennemsnittet af indløbende voldgiftssager lå i 2021 på 116 sager per år, men samme år så man faktisk et markant fald fra 134 i 2020 til 95 sager i 2021. Samtidig er andelen af danske voldgiftssager i forhold til det samlede antal sager faldet fra 52 procent i 2020 til 46 procent i 2021.
Kigger man på statistikken fra Voldgiftsnævnet, der behandler tvister i bygge- og anlægssager, viser tallene, at antallet af sager har ligget nogenlunde konstant de sidste fem år; fra 1812 sager i 2018 til 1853 sager i 2022.
Tager man turen til domstolene, er der heller ikke noget, der peger på, at de civile sager flytter sig væk fra domstolene og over i voldgift. Her har antallet af modtagne civile sager, herunder almindelige civile sager og boligretssager også ligget konstant de sidste fem år. Dog siger statistikken ikke noget om det mørketal af civilretlige tvister, der aldrig føres, fordi virksomhederne helt dropper at tage sagerne op. Det kan hverken tallene fra domstolene eller fra voldgiftsinstanserne sige noget om.
Dog kan der være en sandhed i, at nogle virksomheder foretrækker voldgift men altså ender med at bruge domstolene eller helt fravælger at føre en tvist. En rapport fra 2021 fra det finske advokatfirma Roschier viser, at kun hver fjerde danske virksomhed foretrækker domstolene, når de skal løse kommercielle tvister, mens 63 procent foretrækker voldgift. Undersøgelsen bestod af blot 299 respondenter spredt over hele Norden, og ingen danske advokathuse var at finde blandt respondenterne.
Voldgift i Danmark
Voldgift er som bekendt i sin enkelthed ”det forhold, at parterne i stedet for at lade en tvist afgøre af domstolene enes om at overlade den endelige afgørelse af tvisten til en eller flere uafhængige og upartiske voldgiftsdommere, som de selv vælger hertil, eller om hvis valg de selv træffer bestemmelse”. Voldgift gør sig desuden bemærket, ved at den er inappellabel, og det kræver altså en særskilt aftale mellem parterne, hvis man skal kunne tage den endelige afgørelse videre til domstolene.
Brugen af voldgift som retsligt organ har eksisteret i mange år i dansk kontekst og blev første gang forfinet i 1972 med en mindre revidering af den gældende voldgiftslov efter et pres på at få gennemført nogle konventioner om international voldgift i dansk lov.
Praksis for voldgift har i dansk sammenhæng fulgt international praksis, og i 2003 modtog Justitsministeriet en redegørelse fra Advokatrådet om reform af den gældende 1972-lov. Udgangspunktet var et ønske om, at man med en ny reformering af voldgiftsloven ville fremstå som et mere attraktivt land set med internationale briller, når det kom til at føre internationale erhvervsretlige tvister på dansk jord. Samtidig var håbet, at man med den nye lov, som trådte i kraft i 2005, også lagde sig tættere op ad UNCITRAL’s (United Nations Commission On International Trade Law) modellov for international handelsvoldgift.
En af de tilbagevendende diskussioner i relation til voldgift beror på den potentielt manglende præcedens ved domstolene, hvis erhvervslivet fravælger domstolene til fordel for den mere anonymiserede voldgift. Men det skal man ikke være så bekymret for, mener Steffen Pihlblad, generalsekretær hos Voldgiftsinstituttet.
"Det er klart, hvis man er professor på universitetet og gerne vil til bunds i, hvordan virksomhedsoverdragelser sker på dybt juridisk niveau, så mangler der er jo mulighed for at udvikle retten. Men der sidder jo professorer som voldgiftsdommere, som skriver bøger på baggrund af de sager, de er en del af", sagde Steffen Pihlblad til K-NEWS tilbage i 2021.
Han nævner også, hvad han ser som fordelene ved brug af voldgift:
"Det, der nævnes som det væsentligste, er jo fortroligheden i processen. Det kan vi virkelig se, at virksomhederne er glade for. Så det er en meget vigtig pointe. Men det er også processens fleksibilitet og effektivitet - altså at man selv kan tilrettelægge forløbet parterne imellem, man kan selv vælge sin voldgiftsdommer. Og så nævnes der afkaldet på at appellere afgørelsen, og det er jo både en grund til at gå til domstolene og ikke at gå til domstolene. Det er jo rart at have en appelmulighed, men på den anden side er det rart at få en afgørelse, der er definitiv, da appel ved domstolene er en dyr øvelse", sagde Steffen Pihlblad til K-NEWS.