Billedet: Udsnit af Shutterstockfoto samt fra kriminalforsorgen.dk
“Elektronisk overvågning har karakter af straf.”
Sådan skriver formand for Ungdomskriminalitetsnævnet Sanne Bager i et udkast til en høringsskrivelse til Justitsministeriet, der har anmodet nævnet om eventuelle bemærkninger til indførelse af mulighed for at pålægge børn og unge elektronisk overvågning. Det skriver Dagbladet Information i dag i en artikel.
Udkastet til høringssvaret er sammen med en initiativbeskrivelse fra ministeriets Politikontor de dokumenter, som Dagbladet Information er kommet i besiddelse af.
Initiativbeskrivelsen fra Politikontoret lægger op til at indføre en hjemmel, som skal gøre det muligt at anvende elektronisk fodlænke eller lignende teknisk anordning med gps-funktion.
De 10-15 årige, som kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet, er ikke dømt for noget
Gerd Sinding, Justitia
Formålet er at kontrollere efterlevelsen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Samtidigt står der i beskrivelsen, at muligheden for fodlænker er et pædagogisk værktøj.
Selvom Justitsminister Nick Hækkerup i en mail til Information afviser, at regeringen står overfor at indføre fodlænker til børn, afviser han ikke, at der foregår overvejelser om sagen.
Straf er ikke formålet
Og det er disse fodlænker til børn og unge, som Ungdomskriminalitetsnævnet er imod. Idet straf ifølge høringsskrivelsen fra nævnet aldrig har været formålet med ungdomskriminalitetsloven, som indførte nævnene.
Det er samme argumenter Gerd Sinding, der er konsulent i tænketanken Justitia, lægger sig op af, når hun advarer mod indførelse af fodlænker til børn og unge.
"Fodlænker bruges i dag som straf og er ikke et pædagogisk værktøj. De 10-15 årige, som kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet, er ikke dømt for noget," siger hun til Dagbladet Information.
Gerd Sinding gætter på, at forslaget om fodlænker til børn er en del af regeringens plan om at fremstå mere konsekvent.
“Det er naturligvis også vigtigt at bekæmpe kriminalitet af enhver art. Det ændrer dog ikke ved, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt eller proportionalt at kæde et ungepålæg med et forebyggende sigte sammen med en kontrolforanstaltning, som har karakter af straf,” siger hun til Information.
Hun mener, at overvejelserne om at genindføre fodlænken til børn, som ellers blev afskaffet af S-R-SF-regeringen i 2012, efter at en VK-regering med støtte fra DF to år forinden havde indført den, skal ses i sammenhæng med regeringens udspil om ‘Et tryggere Danmark’. Et udspil, der blev lanceret kort før kommunevalget i november, og som med sine zoneforbud for børn og unge vil øge behovet for tilsyn med, om opholdsforbud/pålæg efterleves.