Klima- og miljøkriser fylder efterhånden meget i den offentlige debat, både i nyhedsstrømmen og gennem budskaber samt initiativer, der skal sørge for, at vi passer bedre på vores klode. Og på mange måder giver det anledning til at tro, at det også er kommet på advokater og juristers læber.
Men kigger man på dette års ‘Fremtidens jurist’, kan man godt få en mistanke om, at det ikke helt står sådan til.
Her viser en kvantitativ online-undersøgelse med svar fra 3.134 norske (n=429), svenske (n=1.422) og danske (n=1.283) fuldtidsansatte jurister, at kun 21% af respondenterne mener, det er meget vigtigt med en bæredygtighedsplan, og 28% mener, det er vigtigt.
Dykker man ned i tallene for den danske juriststand, er det kun 16 %, der finder det meget vigtigt, mens 29 % finder det vigtigt.
Det vil sige, at man må formode at 55 %, altså over halvdelen af de danske jurister og advokater, der har deltaget i undersøgelsen, ikke mener, at en bæredygtighedsplan er et vigtigt redskab i den virksomhed, de er en del af.
Et alvorligt problem
Kigger man på, hvor udbredte bæredygtighedsstrategier er på de juridiske arbejdspladser, viser undersøgelsen, at 45 % mener, at der er en strategi hos dem, 22 % siger nej, og de sidste 33 % ved det ikke.
Undersøgelsen viser dog også, at Danmark falder bagved sine skandinaviske søstre. For hvor 55 % af de adspurgte svenske jurister mener, at der på deres arbejdsplads findes en strategi for bæredygtighed, og kun 14 % siger nej - er det blandt de danske respondenter 32 %, der siger, der ikke findes en strategi på deres arbejdsplads og 35 %, der siger, at der er en.
Det betyder også, at 33 % ikke ved det.
Resultaterne fra ‘Fremtidens jurist’ får Marc Malmbak, der er advokat hos SIRIUS Advokater og beskriver sig selv som engageret i klimaspørgsmålet, til at sige, at: “Juriststanden lader til at stå med et alvorligt problem.”
Som nævnt viser Karnov Groups undersøgelse, at den grønne omstilling ikke lægger de skandinaviske og specielt de danske juristers hjerte nært - hverken i forhold til vigtighed, viden om eller strategi for. Derudover peger Marc Malmbak også på udfordringen i, at 54 % af de skandinaviske respondenter svarer, at en af de vigtigste grunde til at implementere en bæredygtighedsstrategi er virksomhedernes generelle omdømme.
“Det bekymrer mig, at mere end halvdelen af juristerne fortsat anser den grønne omstilling og klimaforandringerne som noget, der relaterer sig til virksomhedens brand. Alligevel må jeg indrømme, at juristernes svar ikke kommer som nogen overraskelse,” skriver han i en artikel, der er en del af ‘Fremtidens jurist’ rapporten.
Han tilføjer yderligt, at:
“Grøn branding bliver brugt med særlig ivrighed i brancher og sektorer, hvor selve virksomhedens forretningsmodel er på kollisionskurs med fremtidens krav om et samfund med markant lavere klimaaftryk.”
Vi har brug for juridiske løsninger
Marc Malmbak skriver også i sin artikel, at de samfundsforandringer, der vil blive nødvendige i en omstilling mod det grønnere, vil kræve holdbare juridiske løsninger, og her har juristerne deres mulighed for at spille en afgørende rolle.
“Samtidigt skal jurister passe på, at de ikke kommer til at spille den modsatte rolle, Historien mangler ikke eksempler på, at juraen har været brugt til at retfærdiggøre det bestående samfund i situationer, hvor nødvendige samfundsforandringer har banket på,” skriver han.
Som eksempel på et sted hvor juraen kan gøre en afgørende forskel, nævner han de mange klimaretssager, der lige nu kører flere steder i verden. Blandt andet i Tyskland, hvor regeringen sidste år blev dømt for ikke at overholde den tyske forfatnings bestemmelser om beskyttelse af naturen.
Her blev regeringen pålagt at indføre specifikke mål for reduktion af drivhusgasser.
“Kort tid efter dommen skruede den tyske regering markant op for klimaambitionerne,” fortæller han og tilføjer:
“Klimaretssagerne viser, at advokaterne har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling, og advokater har da også historisk haft en rolle som vagthund overfor systemet. Det bringer mig tilbage til Karnovs undersøgelse og en anden bekymring. For hvis jurister generelt har et problem, har advokatbranchen det i særdeleshed.”
At advokatbranchen i særdeleshed har et problem, siger Marc Malmbak med udgangspunkt i en anden del af ‘Fremtidens jurist’. For undersøgelsen viser, at det specielt er juristerne på advokatkontorerne, der svarer nej til, at der findes en strategi for bæredygtighed i deres firma.
I Danmark svarer 45 % af juristerne i advokatfirmaer nej til spørgsmålet om, hvorvidt deres virksomhed har en bæredygtighedsplan - 29 % svarer ja. Hos henholdsvis private virksomheder og den offentlige sektor er det 24 %, der svarer nej og 61 % ja samt 27 % nej og 27 % ja.
“Hvis advokatbranchen prioriterer klimaspørgsmålet så lavt, som Karnovs undersøgelse tyder på, er det svært at forestille sig, at advokaterne har en rolle at spille som våbendragere i den grønne omstilling,” afslutter Marc Malmbak i sin artikel.
Du kan læse hele rapporten her: Fremtidens jurist