/Polen.jpg)
Tirsdag blev en historisk stor aftale indgået EU-landene i mellem for at holde hånden under den europæiske økonomi i kølvandet på corona. 13.600 milliarder har man forpligtet sig til at sætte ind på en fælles coronagenopretningsfond. Rådsformanden, Charles Michel, udtalte at: ”Det her er et afgørende øjeblik i EU’s historie.”
DR’s EU-korrespondent, Ole Ryberg, sagde om aftalen: ”Aldrig nogensinde har EU-landene påtaget sig et så stort fælles ansvar for at hjælpe økonomisk ramte lande ud af en krise uden at kræve noget igen.”
Men det er nu netop det, som flere eksperter har været ude og kritisere. Flere EU-lande ønskede nemlig at kunne tilbageholde EU-støtte fra lande, der ikke lever op til retsstatsprincippet. Men med den nye aftale, ser det ikke ud til at være lykkedes. Det skriver både Berlingske og Politiken.
Eksperter har overfor begge medier vurderet, at både Polen og Ungarn har formået at smyge sig elegant uden om den såkaldte retsstatsmekanisme i aftalen. Retsstatsmekanismen betyder ellers, at et EU-land kan blive straffet økonomisk, hvis de ikke lever op til og overholder EU’s demokratiske retsstatsprincipper, herunder et uafhængigt retsvæsen.
”Endnu en gang har vi set, at Orbán og de illiberale ikke ønsker at forbinde det at få penge fra EU-kassen med at leve op til demokratiske principper. Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det,” siger Marlene Wind, der er EU-ekspert og professor på Københavns Universitet, til Berlingske.
Stækker grundpillerne i demokratiet
Marlene Wind har tidligere til K-News udtrykt bekymring for, at der er ved at ske ”et skred i hele vores opfattelse af demokrati”, netop i forhold til det, som er ved at ske i både Polen og Ungarn.
I en podcast omkring den smuldrende retsstat i Polen, der kom efter, at man i Polen forsøgte at indføre en såkaldt ”mundkurvsklausul”, der skulle gøre det muligt at indføre disciplinærstraffe over for dommere, der kritiserede regeringen, sagde Marlene Wind:
”Det, der sker både i Polen, men også i Ungarn sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved demokratiet, som vi forstår det i Vesten, når det kommer til den uafhængige domstol, retsstatsprincippet, menneskerettigheder. Når det kommer til politik og jura, så prøver man at holde tingene fra hinanden. Og at dommerne skal have lov til – og har pligt til – at overvåge om politikerne går for vidt, når de laver lovgivninger i forhold til forfatningen. Og i EU-sammenhænge handler det jo ikke kun om forfatningen, det gælder også EU-traktaterne,” og uddybede:
”Vi har den her større debat om, hvad er det liberale demokrati egentlig. Og kan vi overhovedet tillade os at mene, at det er den eneste måde, vi kan have demokrati på? Der mener de fleste medlemmer i EU, at det var det, man skrev under på, da man indgik i EU, og det kan man ikke begynde at gradbøje.”
Med i podcasten var også Michael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, som sagde:
”Det, den polske regering gør, er at stække grundpillerne i demokratiet. Når den ene magt begynder at undergrave den anden, så er det netop, at det går galt.”
I den nye EU-aftale står der, at ”Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af respekten for retsstatsprincippet.”
Alligevel er det dog ret tydeligt, hvordan den ungarske premiereminister Viktor Orbán har valgt at tolke aftalen, da han efterfølgende sagde:
”Før forhandlingerne eller endda under forhandlingerne var der nogle forsøg på, at… jeg vil ikke sige at ydmyge os, men i det mindste uddanne os om vores retsstatsprincipper. Og det lykkedes os ikke blot at få en stor pakke med penge, men også at forsvare vores nationers stolthed,” skriver Berlingske.