15/03/2020 - COVID-19

GDPR står i vejen for europæisk teknologisk løsning af coronakrisen


Det er ikke uproblematisk at lade techgiganternes apps være en del af løsningen på coronakrisen, som vi har set eksempler på i Kina. Sådan siger ekspert i persondata Heidi Højmark Helveg.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: YT HUI / Shutterstock.com


Torsdag kunne Politiken fortælle, hvordan Tencent og Alibaba i Kina har lanceret apps, der via geotracking og sammenkøring af brugerdata på millioner af kinesere kan analysere risikoen for smitte hos den enkelte kineser og herigennem være med til at inddæmme smitten. Men en lignende manøvre er ikke uproblematisk i Europa.

Sådan siger advokat hos Synch og ekspert i persondata Heidi Højmark Helveg. For mens hensynene er nok så gode, så er der grænser for, hvor langt man må gå i forhold til persondata på nuværende tidspunkt.

"Det er som sådan ikke ulovligt, men man skal igennem en temmelig grundig GDPR-øvelse for at gøre det her. For der virkelig nogle seriøse overvejelser om proportionalitetsprincippet. De her apps skal være virkelig effektive for at man kan tale om det her, og hvis det er så effektivt, så skal man overveje, hvilke behandlinger der skal til. Vi har en bestemmelse i databeskyttelsesloven, f.eks. proportionalitetsprincippet og minimeringskravet, som kunne give hjemmel til indsamling af data til det her formål, men det man kunne frygte er, at det her bliver kommercialiseret", siger hun til K-News.

 

Hastelovgivning med rette

I de europæiske lande arbejder man som bekendt lige nu på højtryk for at skabe foranstaltninger, der kan inddæmme smitten og samtidig holde samfundshjulene igang. Fredag kunne regeringen præsentere en nye hastelov, der giver myndighederne øgede beføjelser i en periode, en såkaldt 'solnedgangsklausul'. Et af punkterne i den nye lov giver bl.a. myndighederne ret til at tvinge sig adgang til private hjem uden dommerkendelse ved mistanke om smitte hos personer, der nægter at lade sig indlægge. Altså en midlertidig og kontekstbaseret tilsidesættelse af Grundlovens §73. 

Men ifølge Heidi Højmark Helveg har politikerne haft proportionalitet i tankerne, da de godkendte loven.

"Da Folketinget skulle gennemføre lovforslaget var der flere ting, som ikke blev ansæt som proportionalt, f.eks. det her med indgang til folks hjem uden retskendelse i et helt år. Det her skal ikke bare give frit løb til at man foretage retsstatsingribende tiltag uden grund. Det man skal huske er, at man jo stadig kan få adgang til folks hjem via en retskendelse. Det vigtige her er, at man har garantier, så grundlaget for indtræden på privat grund sker under de rette forudsætninger. Det her handler i høj grad om at sikre borgernes grundlovssikrede rettigheder", siger hun.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak