En ny ændring i forvaltningsloven, der vil fjerne reglen om, at borgerne skal partshøres i forbindelse med afgørelser i forvaltningen, risikerer at underminere gennemsigtigheden for borgerne. Det mener leder af Københavns Universitets digitale hub Hanne Marie Motzfeldt, der på twitter har kommenteret regeringens lovforslag, der har titlen 'Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning)'.
Det skriver netmediet Version2.
Lovforslaget lægger op til en tilføjelse i forvaltningsloven i en ny paragraf fire, der lyder således:
"En myndighed kan, medmindre retssikkerhedsmæssige hensyn taler imod, ud fra en konkret vurdering beslutte, at et udkast til afgørelse (agterskrivelse), som myndigheden skriftligt har varslet over for den, der er part i en sag, efter udløbet af en rimelig frist anses for endelig uden yderligere meddelelse til parten, når parten efter at være opfordret hertil i det skriftlige varsel ikke er fremkommet med bemærkninger til udkastet."
Lovforslaget kan muligvis lede til, at afgørelser om eksempelvis sociale ydelser fremadrettet skal bero på algoritmer, der kan træffe beslutninger på baggrund af digitale oplysninger om borgeren, uden at borgeren høres først.
På Twitter kommenterer Hanne Marie Motzfeldt forslaget og kalder det beklageligt, at regeringen ønsker at fjerne partshøringspligten, som tidligere af justitsministeren er blevet betegnet som en betryggende hegnspæl. Motzfeldt peger på vores skandinaviske nabolande, der via loven er gået den anden vej.
»Svenskerne går hele vejen og foreslår samtidig krav om algoritme-transparens for at sikre tilliden til myndighedernes automatiske beslutningsprocesser. Hvorfor gør vi ikke det samme?", lyder det på Twitter ifølge Version2.
Lovforslaget skal gavne borgerne
I lovforslagets kommentarer lyder det, at forslaget vil fjerne en hel del administrativt bøvl og reducere mængden af ligegyldige henvendelser fra det offentlige.
"Forslaget vurderes at kunne danne grundlag for positive administrative konsekvenser for borgerne (færre partshøringer/henvendelser fra det offentlige, der kan opfattes som overflødige)."
Men til Version2 opfordrer Hanne Marie Motzfeldt regeringen til grundigt at sætte sig ind i, hvad digitalisering af den offentlige forvaltning egentlig betyder.
"Kernen i mine protester er, at vi bruger en 'salami-metode' til at fjerne hindringer for automatiseret forvaltning. Det er fornuftigt nok at tilpasse vores lovgivning til den digitale forvaltning. Men der er en meget udpræget og usund tendens til at placere dette i embedsværket via bemyndigelser", siger hun til Version2.