Er du kontrolleret af en digital platform, er du som udgangspunkt ansat

Billedet: Madbude fra ind- og udland, udsnit af Shutterstockfotos

Et EU-kommissionsforslag, der forventes offentliggjort i denne uge, viser kommissionens bud på en regulering af gig-arbejdernes ansættelsesforhold og deraf rettigheder.

På K-NEWS har vi løbende skrevet om emnet gig- og platformsøkonomi. Vi har afdækket hvordan der herhjemme er et arbejdsmarked med plads til ulovligheder i ansættelsesforholdene, og vi har uddybet, hvordan det skattemæssigt er et uafklaret gråzoneland.

Artiklen 'Platformsøkonomi med plads til ulovligheder' kunne du læse i december sidste år. Og det med skatten dækkede vi i en række artikler i oktober-november i år, da det det nye medie satte det på dagsordenen igen.

Bloomberg skriver, at forslaget fra kommissionen offentliggøres i denne uge.

Kommissionen lægger op til, at udgangspunktet fremover skal være, at enhver arbejdstager, hvis arbejde kontrolleres af en digital platform, skal betragtes som ansat - uanset hvad de og deres ansættelsesform bliver kaldt i kontrakten med arbejdsgiveren.

Og som Bloomberg skriver (bag betalingsvæg) videre, skal det være op til arbejdsgiveren at bevise, at den, der løfter arbejdsopgaven, ikke er ansat. Dette har hidtil været en åben gråzone, hvor fagforbund har kæmpet for at trække i den ene retning, mens et firma som Wolt argumenterer for det moderne og mere fleksible arbejdsmarked.

I den boldgade - madudbringningsgaden - har vi for et år siden på K-NEWS også skrevet om et af de mindre budfirmaer, der stillede ulovlige krav til deres bude. Og helt konkret i den historie ser vi et eksempel på, hvordan det er en digital platform, der er i centrum.

Et bud havde sagt op fra firmaet og ville returnere sin kubiske pizzavelegnede varmeisolerede rygsæk men fik at vide af firmaet, at han ikke skulle aflevere den, førend han havde udført de vagter, han var tildelt.
Firmaet skrev til budet, at de ville indeholde hans allerede optjente løn, hvis ikke han tog de vagter - 3-4 stykker der lå i december og januar måned - som han var tildelt i den digitale platform.

Som de fleste nok har bemærket har også et af landets mest succesrige digitale supermarkeder, Nemlig.com, været i søgelyset for deres ansættelsesformer. Spotlightet var her rettet mod både deres lageransatte og dem, der tager sig af udbringningen. En opgave, der udføres af underentreprenører.

Flere modeller er under udvikling i Dk

Men platformsvirksomhederne herhjemme er i bevægelse og udviklingen er i dag bedre beskrevet end længe.

Blandt andet har Anne Ilsø og Trine P. Larsen, begge lektorer på Københavns Universitet i november udgivet deres gennemgang af platformsvirksomhederne i Danmark og opsummerer blandt andet deres konklusioner i en artikel i Mandag Morgen med afsæt i en række casestudier af firmaer, der har udviklet forskellige veje i platformsøkonomien.

Rengøringsplatformen Hilfr har forhandlet en virksomhedsoverenskomst, der - som de to lektorer skriver i Mandag Morgen -

'ikke kun skaber et vist sikkerhedsnet for platformsarbejdere, men også gør det muligt at ansætte platformsarbejdere på nultimerskontrakter. Den danske platform Chabber [...] har skabt en vikarmodel, hvor platformsarbejdere ansættes som vikarer, og som trækker på vikarloven og eksisterende bestemmelser i sektoroverenskomsterne.
Begge eksempler gør platformsarbejderne til ansatte, men uden nødvendigvis at sætte fleksibiliteten over styr. Hilfrs ansatte har ingen garanterede timer og kan frit vælge vagter, mens Chabbers model kombinerer et frit valg af vagter med en garanti om minimum fire timers løn i tilfælde af en aflyst vagt.'

De opridser videre i Mandag Morgen, at mere end 40 platforme har udviklet forsikringsordninger - ofte udarbejdet i samarbejde med private forsikringsselskaber – der dækker ansvar og ulykke. Det gælder blandt andet Happy Helper og Wolt.

Og - hvilket taler ind i de tidligere nævnte artikler om den grå skattezone - de beskriver, at der er platforme, der arbejder hen mod at CVR-registrerer deres freelancere, således at registreringen hos skattemyndighederne og andre offentlige systemer lettere kan bringes i orden.

Fem EU-definerede kriterier

Ifølge Bloomberg bliver der af kommissionen defineret fem kriterier, der skal danne grundlaget for en vurdering af ansættelsesformen. Altså kriterier der skal bruges til at definere hvilke og hvor mange elementer i ansættelsen, der er platformsstyrede.

Det handler, ifølge Bloombergs gengivelse, om fastsættelse af løn, fastsættelse af fremtoning/udseende og adfærdsstandarder, kvalitetsovervågning, begrænsning af retten/muligheden for at acceptere eller afvise opgaver og begrænsninger af mulighederne for den ansætte opbygger egen kundebase.

Diskussionen - eller kampen om man vil - vedrørende gig-arbejdernes rettigheder og manglen på samme, har været særligt tydelig og intens i Californien. Her blev der reelt i 2019 indført en lov, der på lignende manér definerede, hvornår en arbejder er at anse for ansat og ikke selvstændig. Loven blev omstødt ved et direkte valg i 2019, hvor et stort flertal af californiere stemte imod loven AB5 (Assembly Bill No.5). Den slags er muligt ‘over there’ på et detailplan, vi i Danmark mest kender fra EU-relaterede-folkeafstemninger. Valget blev vundet af platformsvirksomhederne efter en massiv kampagne til over en milliard kroner, hvor firmaernes budskab og ønske blandt andet blev sendt direkte til alle brugere af deres app’s direkte i telefonerne.

Platformsvirksomhederne i USA har dog også rykket sig hen mod nogle af de kritiske gig-arbejderes ønsker.

Blandt andet - og det skrives her med direkte reference til nogle af punkterne i kommissionens version - ved at give f.eks. Uber-chauffører muligheden for at differentiere priser, altså tage højere pris end app’ens minimumsforeslåede pris, og give dem en mere udvidet ret til at afvise opgaver.

Derudover har der også været - og er stadig - i USA diskussion om, hvordan virksomhederne skal tage større ansvar for både bilforsikring og sygeforsikring i USA.

Reguleringsarbejdet i EU er i sin tidlige fase og har fortsat foran sig at skulle gennem EU-godkendelsesproceduren. 

Kommissionen varslede tilbage i februar,  at det var på vej. Flere detaljer om arbejdet blev beskrevet på Lexology i september.