Det kan indskrænke advokaternes frihed, men også løfte et åg af deres skuldre

Ressourceforbruget af juristtimer er uændret, mens antallet af færdigbehandlede civile sager er faldende. Det er konklusionen på baggrund af Justitia nye rapport, der bl.a. viser, at produktionstallet af civile retssager ved de danske domstole er faldet i periode 2008-2018.

Umiddelbart giver denne udvikling ingen mening. Det mener Henrik Rothe, der er hovedforfatter til rapporten.

"Vi har tænkt, at domstolene ville mene, at sagerne over en bred kam er blevet mere komplekse, men vores opgørelse over, hvor mange sager, der tager en dag, og hvor mange der tager længere tid, kan ikke forklare udviklingen", siger han til K-News.

Trods bred politisk enighed og flere tiltag, der skulle speede sagsprocessen op, så er der stadig et kæmpe efterslæb i det danske retssystem, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile sager er over 17 måneder. Derfor foreslår Justitia, at man konkret ændrer retsplejeloven, så man ved lov indskriver en tidsfrist, hvor sager med syn og skøn ført ved byretten højst må tage ét år. 

For at det skal kunne lade sig gøre, skal man derfor også kigge på, hvem der har ansvaret for at føre sagerne frem, mener Henrik Rothe. Derfor er det Justitias anbefaling, at der i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, der fastslår, "at retten har et primært og selvstændigt ansvar for at sikre sagens fremme, således at det overordnede ansvar for sagens fremme flyttes fra parterne og advokaterne til retten." Altså at dommerne skal indtage en langt mere aktiv rolle end nu.

"Med den rolle dommeren har i dag, er det en noget passiv rolle som forhandlingsleder – hvis en advokat beder om udsættelse, er der jo sjældent indvendinger. Der kan jo være interesser i at trække en sag i langdrag. Vi foreslår derfor at dommeren bliver den gatekeeper, der skal overholde retningslinjerne. Vi kender jo det her system fra Norge", siger han.

Og det vil få betydning for advokatstanden, der i dag har det primære ansvar for at føre sagerne igennem.

"Hvis denne bestemmelse blev en realitet, ville det indskrænke advokatens frihed, men måske også løfte et åg af deres skuldre ved ikke at skulle forholde sig til alting. Der kan være en part, der har en konkret interesse i at forhale en sag, og der er det jo advokatens rolle at være partens repræsentant, og her kan advokaten blive lidt klemt mellem hensynet til retssamfundet og klientens interesser."