Det er et demokratisk problem, når love ikke er til at forstå

Billedet: Gerd Dahl Sinding. Foto: Justitia. Derudover screenshot af forslaget til Barnets lov.

Mange love er skrevet i et unødigt svært sprog, så de fleste mennesker ikke kan læse dem. Det mener Gerd Dahl Sinding, der er chefkonsulent og leder af Justitia Akademi.

At mange mennesker ikke har en chance for at forstå de love, der vedrører dem, udgør ifølge Gerd Dahl Sinding et retssikkerhedsmæssigt og dermed et demokratisk problem.

”Det er et demokratisk problem, når love er meget svære at læse for helt almindelige mennesker. For man risikerer jo, at når loven er vedtaget, så kan folk, der skal bruge den, ikke forstå den, og de borgere, der bliver berørt af loven, kan heller ikke forstå den,” siger Gerd Dahl Sinding og tilføjer, at det også kan være et problem for lovgivningsprocessen, hvis loven er skrevet i et så vanskeligt sprog, at politikerne heller ikke forstår den.

Det er ikke altid, at man kan gøre loven let at læse og forstå, men ifølge Gerd Dahl Sinding burde man gøre sig mere umage rent sprogligt.  

”Man bør have som ambition, at det ikke skal være sværere end nødvendigt. Jo mindre sproglig præcision, der er, desto nemmere opstår der konflikter, om hvad der egentlig står,” siger hun og tilføjer, at der er mange sproglige tricks, man kan bruge, for at gøre love lettere at læse.  

Bedre sprog er en træningssag

Som eksempel på et lovforslag, der i særklasse er svært at læse, nævner Gerd Dahl Sinding forslaget til Barnets lov, som Folketinget for tiden behandler. Loven har til formål at tilbyde børn og unge og deres familier rådgivning, hjælp og støtte for at forebygge sociale problemer.

Og netop fordi denne lov især henvender sig til udsatte borgere, burde der være fokus på sproget. Men det er langt fra tilfældet, mener Gerd Dahl Sinding.

”Problemet med Barnets lov har jeg påpeget fra starten. Jeg har opfordret til, at man gjorde sig ekstra umage med sproget, fordi så mange af de sagsbehandlere, som skal anvende loven, ikke er jurister, og loven henvender sig til udsatte borgere. I det tilfælde, synes jeg, det er særligt vigtigt at skrive loven, så den er til at forstå,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har for eksempel foreslået, at man erstatter det lange ord ’forældremyndighedsindehaveren’ med ’den, som har forældremyndigheden’. Der er jo nogle mennesker i lovens målgruppe, som står af alene på grund af et ords længde.”

K-NEWS: Kræver det ikke flere ressourcer at skulle bruge tid på at forenkle lovteksterne?

”Det tror jeg ikke. For mig at se er det et spørgsmål om opmærksomhed og træning. I den fase, hvor man skal indøve en ny skrivestil, bruger man måske lidt mere tid på sit skrivearbejde, men den tid kommer igen, når det er indlært,” siger Gerd Dahl Sinding.

Hun peger især på tradition og kultur som faktorer, der gør, at man endnu ikke har ændret praksis. Men de sproglige fejl, som hun kalder det, opstår også, fordi tingene skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til en ordentlig sproglig gennemarbejdning.

”Jeg synes, det er ærgerligt, for der er faktisk en udmærket vejledning fra Justitsministeriet om lovkvalitet, som er helt tråd med mange af mine pointer. Hvis man fulgte den på Slotsholmen, var man allerede nået rigtig langt,” siger Gerd Dahl Sinding.

Og denne vejledning fra Justitsministeriet er værd at tage et nærmere kig på. For her står der:

”…i øvrigt er det et grundlæggende element i lovkvalitet, at enhver, som lovteksten henvender sig til, så vidt muligt let skal kunne læse og forstå den. Lovforslag skal således affattes klart, systematisk, let læseligt og pædagogisk.”

Derfor undrer det Gerd Dahl Sinding, at man i ministerierne ikke prioriterer det at skrive love lige så højt som det at skrive eksempelvis taler.

”Lovene har stor betydning for os alle sammen i det daglige, derfor bør de være skrevet sådan, at de både er et godt arbejdsredskab og kan læses af ’almindelige’ mennesker,” siger hun.