De grønlandske børn får erstatning uden retssag

Billedet: Udsnit af LinkedIn-opslag

”Jeg taber telefonen, falder ned på gulvet og begynder at tude. Jeg er 46 år, og jeg kan slet ikke stoppe med at græde. Jeg blev så ulykkelig og rystede”.

Sådan fortæller Helene Thiesen til DR’s nyhedspodcast Genstart, da hun fortæller om den dag, hvor hun hun som 46-årig får at vide, at hun som barn har været en del af eksperimentet.

”Eksperimentet var en fiasko. Det er stadig ufatteligt for mig, at de kunne finde på at gøre det,” tilføjer hun senere.

Det kan forekommer åbenlyst, at den danske stat med sine handlinger pådrog sig et ansvar for uacceptable handlinger, og at staten - i samme stil som ved andre sager - skulle betale erstatning.

Men så åbenlyst var det ansvarspådragende åbenbart ikke.

Det er jo et stort problem, at det er nødvendigt at stævne for at få staten i tale. Jeg synes, at man burde behandle den slags sager, før man sender dem til domstolen

Mads Pramming

Tilbage i november, da de seks grønlandske eksperimentbørn rejste hvert deres erstatningskrav på 250.000, fik de en kort besked om, at deres krav var blevet afvist.

”Der har ikke været nogen begrundelse for, hvorfor man ikke ville betale, og hvorfor man afviste kravet. Man fik bare besked via Kammeradvokaten, hvor der stod, at de måtte anlægge en retssag, hvis de ville have erstatning”, fortæller advokat Mads Pramming til K-NEWS og pointerer samtidigt, at han ikke ved, hvorfor staten har skiftet mening.

Men det har de, sådan som Ehmer Pramming Advokater i sidste uge kunne meddele under  overskrift på LinkedIn, der ses på billedet i denne artikel: Grønlandssagen vundet!

Sagen i centrum handler om de grønlandske børn som i 1951 blev taget fra deres familier og sendt til Danmark som led i et større eksperiment. I Danmark skulle de 22 eksperimentbørn lære at tale dansk, og formålet med hele eksperimentet var at skabe en dansktalende elite i Grønland, så man kunne sikre Danmarks indflydelse.

Stævningen mod Statsministeriet

I sejrsopslaget skriver Ehmer Pramming Advokater at:

”På den måde mistede vores klienter altså deres barndom, deres familier og deres sprog, identitet og kultur – alt sammen som led i et internationalt spil om magt.”

Derfor udtog de i december 2021, kort efter beskeden fra Kammeradvokaten på vegne af Statsministeriet, en stævning mod ministeriet på vegne af de 6 tilbageværende grønlandske eksperimentbørn.

Og i sidste uge blev det så meddelt, at Statsministeriet endte med at indgå et forlig, og sagen nåede altså ikke til retten.

”Vores klienter er meget glade for, at sagen er vundet – og de er lettede over, at de ikke skal igennem en årelang retssag.”

Jeg tror, at det er i strid med ånden i menneskerettighederne, og jeg er sikker på, at det er i strid med forvaltningsretten

Selvom Mads Pramming er rigtig glad for at have vundet sagen, så udtrykker han også en stor utilfredshed med statens ageren i forbindelse med erstatningskravet.

”Det er selvfølgelig en stor succes for både mine klienter og mit kontor, at vi har vundet sagen. Men det er jo et stort problem, at det er nødvendigt at stævne for at få staten i tale. Jeg synes, at man burde behandle den slags sager, før man sender dem til domstolen. Man tvinger de her krænkede mennesker til en retssag, hvor man så alligevel overgiver sig. Det, synes jeg, er en mærkelig måde at behandle sådan et fuldstændigt velunderbygget menneskeretligt krav på”, uddyber han til K-NEWS.

Han har tidligere kaldt statens ageren i den slags sager "et bureaukratisk shitshow". Det sagde Mads Pramming, da han repræsenterede Godhavnsdrengene tilbage i juni 2021, hvor staten også endte med - men først efter de formelle skridt mod en retssag var taget - at imødekomme Godhavnsdrengenes erstatningskrav.

Og ifølge Mads Pramming er der mange ligheder i begge sager.

”Der er ikke nogen, der tager ansvar. Staten vil slet ikke tale med nogle af de her krænkede mennesker – hverken Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn. De afviser bare alt og siger, ’I må gå rettens vej’. Jeg tror, at det er i strid med ånden i menneskerettighederne, og jeg er sikker på, at det er i strid med forvaltningsretten, at man ikke behandler en menneskeretlig sag i staten,” afslutter Mads Pramming.