Når jeg - forfatteren til denne artikel - scroller igennem mit feed på Instagram, støder jeg blandt andet på kropsaktivister, genbrugsprofiler og feministiske memes. Det meste er noget, jeg selv har valgt at følge, men oftere og oftere dukker der sponsorerede profiler op, som Instagram foreslår mig at kigge på. Tit siger jeg nej, men nogle gange også ja.
For Instagram har regnet mig ud, de ved, hvad jeg godt kan lide, og hvad jeg gerne vil se mere af. Engang imellem suger de mig ned i et hul, og de influencere, jeg møder i mit feed, overbeviser mig om at købe mere genbrug, blå strømpebukser eller vingummivitaminer, der styrker mit hår.
Jeg er 27 år, bør kunne tage ansvar for mig selv, kunne gennemskue reklamer og vælge fra og til. Men det er svært nogle gange ikke at lade sig påvirke. Så hvad med alle de børn, der også færdes på de samme platforme som mig og følger forskellige influencere med forskellige budskaber - hvem har ansvaret for dem? Er det farligt for dem? Og bør lovgivningen på området skærpes for at skærme samfundets mest sårbare?
K-News skrev for nyligt om børn, der arbejder online, og hvordan der mangler ansvarstagen for at beskytte dem.
Men mangler der også beskyttelse af de børn, der bare følger med fra deres skærme?
Det har K-News spurgt Børns Vilkår samt Mie Oehlenschläger, der er ekstern lektor i nye medier og uafhængig rådgiver om online-beskyttelse af børn, om.
Samtalen om influencere er nuanceret
For Børns Vilkårs digitale medieekspert Camilla Mehlsen er svaret på spørgsmålet, om influencere er gode eller dårlige for børn og unge, mere nuanceret end blot ja eller nej.
“Influencere kan skabe godt indhold for
børn og unge, men de kommer også med en risici. For på den ene side, kan en influencer være en stemme, der repræsenterer og taler højt om emner, der vedkommer børn og unge - det kan handle om at bryde tabuer eller lære ting om livet. Fra et demokratisk perspektiv er det jo positivt,” siger hun.
Men der er også en bagside. På eksempelvis Instagram, der primært fungerer ved, at brugere kan lægge billeder op for på den måde at dele ud af deres liv, kan man møde 'de perfekte billeder'. Det handler ofte om det perfekte udseende og indebærer tit fotoshoppede eller retoucherede billeder. For børn og unge kan drømmen om det perfekte give ekstra pres i hverdagen.
“Sociale medier er med til at forstærke præstations- og perfekthedskultur hos børn og unge. Selv om mange børn og unge godt ved, at influencere på sociale medier som Instagram viser et poleret udsnit af verden, kan det virke, som om alle andre lever et mere perfekt liv end en selv og ser bedre ud,” siger Camilla Mehlsen og henviser til Børns Vilkårs undersøgelse ’Krop, køn og digital adfærd’, der viser, at særligt mange piger i 9. klasse oplever et pres om at se perfekt ud på sociale medier - et pres, som influencere er med til at forstærke.
Men også reklamer kan have en negativ indflydelse på de børn og unge, der følger influencere online. For de relationer og den tillid, som influencere kan skabe til børn og unge, giver influencerne en kommerciel værdi. Influencerne har social kapital, for de er gode til at få opmærksomhed og gode til at opbygge relationer til deres følgere. I opmærksomhedsøkonomien kan denne sociale kapital meget nemt omdannes til økonomisk kapital i form af sponsorerede samarbejder - eksempelvis på YouTube, hvor der både er reklamer før videoer, men også i bjælker på selve platformen og i betalt indhold.
“Fra undersøgelser ved vi, at mediebrugere lader sig påvirke af de influencere, de selv har valgt at følge. Børn og unge er mere udsatte, når det kommer til reklamer og anbefalinger fra influencere, idet de har sværere ved at gennemskue det end voksne,” siger hun.
Markedsføringsloven
Camilla Mehlsen peger på markedsføringsloven som et redskab, der i dag er sat i verden for at beskytte børn mod reklamer.
I markedsføringslovens § 3 står der, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugeren og almene samfundsinteresser. Og stk. 2 siger, at handelspraksis rettet mod børn eller unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med særlig hensyntagen til børns naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge.
“Men disse regler bliver bare ikke håndhævet på samme måde, når man ser på det digitale,” siger Camilla Mehlsen og tilføjer, at markedsføringsloven dog er blevet strammet på nogle punkter, såsom at man som influencer nu skal tilkendegive, hvis indholdet er sponsoreret, eller hvis man reklamerer for et produkt. Hun henviser dog til, at den praksis ikke er nok, når det gælder børn som influencere.
Hun bakker op om, Forbrugerombudsmandens vurdering, at det er i strid med god markedsføringsskik, hvis virksomheder benytter børn under 15 år til markedsføring på børnenes profiler på sociale medier, hvilket i sidste uge blev understreget af Forbrugerombudsmanden i en sag om en far, der benyttede sin søns YouTube-kanal til at reklamere for egen virksomhed.
Lovgivningen på området er kompleks, og K-News har tidligere skrevet om det juridiske ingenmandsland, det er at definere, hvornår man arbejder som influencer ifølge lovgivningen.
Børns klik er guld værd
For at det overhovedet er muligt for børn at følge med i influencernes liv, skal de kunne oprette profiler på sociale medier. På de fleste sociale medier som Snapchat, Instagram, Facebook og YouTube skal børn være fyldt 13 år, før de - ifølge virksomhederne selv - må oprette profiler.
“Men de fleste er der jo længe før, de er 13 år,” siger Mie Oehlenschläger, der er ekstern lektor i nye medier og uafhængig rådgiver om online-beskyttelse af børn.
“Hvad sker der eksempelvis med de data, som bliver indsamlet på børn under 13 år? De her virksomheder lever af data. Det er jo reklamevirksomheder, der mirkromålretter reklamer til brugerne, så der er et eller andet lovgivningsmæssigt vakuum her, som jeg ikke kan forstå, der ikke bliver gjort noget ved. Min pointe er, at Danmark skal op i et helt andet gear i forhold til online-beskyttelse af børn,” tilføjer hun.
For Mie Oehlenschläger er det problematisk, at børns data bliver opsamlet, fordi man ikke ved, hvad det bliver brugt til, og børn netop er mere udsatte og sårbare end voksne.
Camilla Mehlsen peger på samme brist i forhold til børns sikkerhed online.
“Børns klik på sociale medier er guld værd, fordi de er sådan en stor digital målgruppe. YouTubes algoritmer er ligeglade med, om de kliks, der kommer, er fra voksne eller børn. En visning er en visning. På sociale medier handler forretningsmodellen om at få opmærksomhed. Det er digital opmærksomhedsøkonomi; hvis du får mange views, bliver dit indhold prioriteret,” siger hun.
Børns Vilkår er ikke imod, at børn færdes online, men de mener ligesom Mie Oehlenschläger, at det er problematisk, at platformene samler og tracker data på børn.
“Hvorfor er det, at der er total tavshed fra de sociale medier omkring, at de har så mange brugere under 13 år? Hvorfor kommer de ikke med nogle opfordringer til politikere, forældre og virksomheder om at tage aldersgrænsen alvorligt? Svaret er højst sandsynligt, at de ikke gør det, fordi så skal de også tage ansvar for at beskytte de mange børn på deres platforme. For vi ved, at hver tredje bruger på internettet og sociale medier er under 18 år,” siger Camilla Mehlsen.
Ikke kun forældrenes ansvar
Både Mie Oehlenschläger og Børns Vilkår mener, at for meget af ansvaret for børns sikkerhed online ligger hos forældrene lige nu.
“Ansvaret ligger først og fremmest hos forældrene lige nu. Det er forældres ansvar, hvis børn er på sociale medier. Der er ingen beskyttelse for dem, når de går på sociale medier. Platformene har ingen interesse i at sige stop. For jo flere kliks, jo mere trafik, des flere data, hvilket er lig med penge,” siger Camilla Mehlsen.
Børns Vilkår vil gerne have, at ansvaret fordeles til flere hænder og ikke kun ligger hos forældrene. Derfor kunne et forslag til bedre beskyttelse af børn online være bedre uddannelse i at forstå det digitale både for forældre og børn.
“Men vi vil også gerne have flere retningslinjer i forhold til selve influencerne, deres bureauer, annoncører og platforme. Eksempelvis synes vi ikke, at alle reklamer og alt indhold skal være tilladt. Vi går ind for forbud mod visse former for markedsføring til unge målgrupper, blandt andet markedsføring af kosmetiske tilbud og kviklån,” siger Camilla Mehlsen.
Børns Vilkår foreslår også, at etablerede medier og influencere skal gøre opmærksom på photoshoppede og retoucherede billeder, der ændrer proportionerne på krop og ansigt.
Inspiration fra lovgivning i andre lande
Derudover foreslår Børns Vilkår også, at der bliver indført retningslinjer for god og ansvarlig influencermarkedsføring ved etablering af et nævn for influencerindhold og -markedsføring.
“I Norge er der nedsat et fagudvalg for influencermarkedsføring, hvis formål er at bidrage til at ansvarliggøre influencere og digitale platforme. Det er muligt at klage over influencere på sociale medier, hvis de har mange følgere under 18 år og reklamerer for plastikkirurgi, kosttilskud mv. På den baggrund anbefaler Børns Vilkår at nedsætte et nævn med fageksperter og repræsentanter for børn, der kan træffe afgørelser i sager om skadeligt indhold og uddele bøder eller andre sanktioner,” siger Camilla Mehlsen.
Også Mie Oehlenschläger mener, at det ville være nyttigt at kigge til andre lande efter inspiration til mere online-sikkerhed for børn.
“De danske politikere skal kigge til andre lande, for der sker mange ting. Danmark er et af de mest digitale lande i EU. Men vi er bestemt ikke i frontlinjen, når det kommer til online-børnebeskyttelse,” siger hun.
Men Mie Oehlenschläger mener også, det er vigtigt, at politikerne kigger på området holistisk. Der skal tages højde for alle de faktorer, der spiller ind.
“Hvem sidder og profiterer på det? Den analyse kunne man godt lave på hele det digitale økosystem. Hvad er det for nogle aktører, børn kommer i kontakt med, og hvad er det for en aktør, der dybest set er i berøring med børns data?,” siger hun.