Bruges eller misbruges – om ledelse, advokatundersøgelser og alternativet – mediation

Dette er et blogindlæg. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Jeg opfordrede 5. januar 2021 det offentliges tilsynsmyndighed – Advokatrådet – til at se på, om advokatundersøgelsen i sagen er foregået efter reglerne, da dette ikke på sikker måde kan vurderes ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger. Advokatrådet har ikke svaret, endsige anerkendt modtagelsen af min opfordring, så mon ikke vi skal regne med, at det offentliges tilsynsmyndighed har valgt intet at foretage sig?

Når vi udefra ser på JDP-sagen, hælder jeg til, at advokatundersøgelsen i denne sag ikke er anvendt korrekt, hvilket dog ikke kan slås fast med sikkerhed. Derimod kan jeg med sikkerhed sige, at TV2s ledelse kunne og burde have valgt en anden fremgangsmåde eller dog have oplyst, hvorfor denne fremgangsmåde ikke blev valgt. Og hvis advokatundersøgelsen er foretaget efter bogen, så bør vi genoverveje reglerne for denne undersøgelsestype.

TV2s indholdsdirektør Lotte Lindegaard understregede overfor Berlingske (6. januar 2021), at advokatundersøgelsen har været en »fuldstændig professionel proces«. Det må forstås som en proces, der giver de implicerede den tilstrækkelige retssikkerhed.

Hun skrev i en skriftlig kommentar til Berlingske:

"For at få tilrettelagt en fuldstændig professionel proces hyrede TV 2 et advokatfirma til at behandle alle henvendelser, fra nuværende og tidligere medarbejdere i TV 2. I det omfang henvendelsen er blevet anset for at vedrøre en mulig krænkende handling, har Norrbom Vinding bistået TV 2 med den videre håndtering af denne." 

Lotte Lindegaard mener, at det er ledelsens opgave at "trække en streg i sandet": "Vores fokus på TV 2 er at skabe en tryg arbejdsplads uden krænkelser. Derfor accepterer vi heller ikke krænkelser, og krænkelser af alvorlig karakter er uforenelige med at bestride en position, hvor man er et billede på TV 2s værdier. I den situation er vores opgave at trække en streg og drage en konsekvens uanset, hvornår de er foregået," lyder det.

Der er ikke megen hjælp at hente for den, der er kritisk overfor undersøgelsen. Jeg har forgæves ledt efter nærmere oplysninger fra TV2s ledelse. Lotte Lindegaard har beklaget, at hun har kaldt den bestilte advokatundersøgelse uvildig og korrigeret til, at der er gennemført en advokatundersøgelse i samarbejde med en ekstern advokat. Det må undre, at direktøren kan begå fejl på dette område, idet der er afgørende forskel på, om der er tale om en advokatundersøgelse eller en uvildig advokatundersøgelse.

Set udefra efterlades man med et indtryk af, at TV2s ledelse har købt en håndvask ude i byen. Advokatfirmaets brand i forening med advokattitlen og varemærket ”advokatundersøgelse” bruges til at vaske ledelsens adfærd hvid og til at udelukke enhver tvivl om berettigelsen af en afskedigelse med 20 års forsinkelse. ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”. Det kan hævdes, at hensigten er let gennemskuelig, men en gennemgang af den offentlige respons bekræfter ikke, at offentligheden er opmærksom på dette. Lotte Lindegaard har gentagne gange i sine svar henvist til, at det undersøgende advokatfirma er anerkendt og specialiseret i at gennemføre sådanne undersøgelser. Ergo: Ledelsen har ikke haft noget valg, men har måttet fæstne lid til bestridte vidneudsagn om hændelser, der ligger 18-20 år tilbage i tiden. Som advokat er jeg overrasket over den ledelsesmæssige håndtering, og jeg er bekymret for, hvad en kritikløs holdning til dette vil føre til på sigt.

Hvis det bliver almindelig antaget, at vi alle juridisk skal stå på mål for hændelser med tilbagevirkende kraft på denne måde, så vil det påvirke vores tilværelse på en måde, som mange ikke forholder sig til nu. Men det er nu skaden sker. Det er nu fundamentet til fremtiden støbes.

Advokatundersøgelser

Vi fik i 2012 retningslinjer for advokatundersøgelser:

”Advokatundersøgelser. Praktisk vejledning til udførelse af advokatundersøgelser”.

Det hedder i pkt. 5.1: ”Inden afholdelse af sådanne møder bør advokaten derfor skitsere rammen for mødets afholdelse. Advokaten bør forinden have overvejet behovet for at sende relevant materiale i kopi til den eller de personer, der skal deltage i samtalen, og eventuelt også tilkendegive sin foreløbige opfattelse af situationen. De berørte har dermed bedre mulighed for at kommentere og måske korrigere den tilkendegivne, foreløbige opfattelse. I indkaldelsen til et sådant møde bør det tillige understreges, dels at den pågældende har ret til ikke at udtale sig, dels at den pågældende har ret til at medbringe en bisidder, og eventuelt hvad bisidderens rolle er. Advokaten kommer hurtigst og mest effektivt frem til sagens kerne ved at holde ”ligeværdige” samtaler. Advokaten bør derfor ved mødets start gøre de berørte bekendt med, at de hverken har pligt til at deltage i mødet eller til at udtale sig, og at eventuelle udtalelser i givet fald vil kunne bruges mod dem. Der bør i relevant omfang henvises til retssikkerhedslovens § 10 eller de principper, der ligger bag, om forbuddet mod selvinkriminering eller på anden vis tydeligt tilkendegives, hvilken rolle undersøgerne har, og hvilke konsekvenser udtalelser kan have. Sikring af forklaringerne kan ske ved at udarbejde skriftlige referater eller ved at optage samtalerne på bånd”.

Ud fra min læsning af tilgængeligt materiale er jeg ikke overbevist om, at de citerede retningslinjer er overholdt, men – og det er vigtigt – jeg spørger, om dette i givet fald er tilstrækkeligt. Undersøgelsen er jo reelt en personalesag, og jeg tror ikke, JDP var klar over det. De retssikkerhedsgarantier, der er indeholdt i tjenestemandslovens §20-23, indikerer et anderledes regelsæt.

De to sæt spilleregler ligner ikke noget fra samme verden. Og mange har kritiseret forløbet. Blandt kritikerne er forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der mener, at Jes Dorph-Petersen er blevet offer for en »hekseproces« og en »offentlig domstol«. Han anerkender ikke, at sagen mod Jes Dorph alene er et ansættelsesretligt spørgsmål og siger til Berlingske:

Bred kritik

"TV2 kunne forudsige, at konsekvensen af denne sag ville blive en stempling og tilsværtning af Jes Dorphs person, der formentlig betyder, at han ikke igen vil kunne blive ansat nogen steder. Dermed løfter sagen sig fra at være et rent ansættelsesmæssigt anliggende." 

Advokaten siger, at det er hans indtryk, at TV2 ønskede at demonstrere, at man tager #MeToo dybt alvorligt, og at Jes Dorph blev et »sonoffer« i den proces: "Der er ingen, der uenig i, at der skal handles på den problematik, som #MeToo har rejst. Men her handler TV2 med meget store armbevægelser og ofrer nogle lam på en måde, der efter min mening ikke er foregået på en tilstrækkeligt retssikker måde, hvor TV2 har optrådt både som politi, anklager og dommer. Det har ikke været i orden. TV2 bør revidere proceduren for disse sager, så de anklagede får en fair behandling," siger Thorkild Høyer.

Ledelsen tror åbenbart selv, at man ved at hyre et advokatfirma kan klare frisag – fri for at tænke og fri for ansvar. Det er helt forkert.

Jeg ville aldrig føle mig tryg som ansat i en virksomhed, hvor ledelsen handler som her. Tænk sig, at man kan fyre en medarbejder på basis af handlinger, der ligger 18 og 20 år tilbage i tiden. Hvem kan huske, hvad der er foregået? Hvad var rammen omkring det passerede? Hvorfor stempler man et menneske som her? Det ligner middelalderens hekseprocesser med folkets standretter og ikke en ansvarlig ledelse i en stor virksomhed i et retssamfund. Hvordan vover indholdsdirektøren at tage ordet ”tryghed” i sin mund?

Allerede for 30 år siden advarede advokat Eskil Trolle: “Offentlig omtale kan i dag have virkning for de involverede personer på samme måde som et primitivt kølleslag, som slår tilfældigt og i blinde. Dette forekommer slet ikke afstemt med de forfinede retssikkerhedsgarantier, som lovgivning og domstole har udviklet inden for straffe- og erstatningsretten. (Mit indlæg må således ikke misforstås som en lovprisning af de retlige undersøgelser, som tilsyneladende er politisk nødvendige, men nok den mest mørke side af vort demokrati). Enhver jurist må vel være betænkelig ved denne moderne og raffinerede form for offentlig »gabestok«, som offentlige undersøgelser har udviklet sig til! Der hviler derfor et stort etisk ansvar hos undersøgeren, hvad enten denne er en dommer eller en advokat. Når skadevirkningen af offentlig omtale er så voldsom, bør der alene fremdrages kritisable forhold af stor væsentlighed og med betydelig sikkerhed.

Tvivl bør i mindst lige så høj grad som inden for strafferetten komme den undersøgte til gode, også selv om der er tale om ikke-strafferetlige anliggender. Frasorteringen af anliggender »på bevisets stilling« er måske den væsentligste øvelse under en retlig undersøgelse og bør ske med rundelig hånd. På dette væsentlige retssikkerhedspunkt indebærer advokatundersøgelser med andre ord den betydningsfulde fordel, at undersøgte anliggender, der viser sig ikke at kunne give anledning til væsentlig kritik, heller ikke kommer offentligt frem og skaber unødig debat.”

I artiklen behandles endvidere advokatens uafhængighed, og det bemærkes, at advokaten under en undersøgelse ikke har nogen effektivt fungerende modpart til at afbalancere sine synspunkter.

Som advokat er det enkelt at se faren ved advokatundersøgelsen. Det er vanskeligt at forklare offentligheden og derfor sidder JDP i saksen, mens den ledelse, der har valgt fremgangsmåden – og den ledelse, der havde ansvaret for 20 år siden – går fri. Det er ikke i orden.

Hvorfor fravalgte TV2's ledelse et bedre værktøj ?

Hvad kunne TV2's ledelse så have gjort?

Hvis ledelsen ville fastholde brugen af advokatundersøgelser, så havde det været fornuftigt at gøre sig klart om hvilken type undersøgelse, og det havde været naturligt at gå offentligt ud med kommissoriet og den aftalte proces. Transparens er det bedste middel mod myter og misforståelser.

Men hvorfor gik ledelsen overhovedet den vej? Der findes en anden vej: forsoningens vej. Mediation eller konfliktmægling har vi kendt i Danmark i de sidste 20 år. Mediation anvendes i civile retssager om alt fra skilsmisse, børnesager, ansættelsessager, køb og erstatning. Og i #MeToo-sager. Indenfor byggeriet anvendes mediation både under og efter gennemførelse af entreprisesager.

Processen er enkel, hurtig og økonomisk fordelagtig. Mediation ledes af en professionel, særligt uddannet konfliktmægler (ofte en advokatmediator med mediatoruddannelse). I processen bliver parterne sat sammen, og parterne er hovedpersoner i processen. Der etableres et tillidsfuldt rum, og erfaringsmæssigt løser parterne deres uenighed i tre ud af fire tilfælde.

Den høje løsningsrate skyldes, at der opnås forståelse for det, der er passeret.

Enhver virksomhedsledelse anno 2021 bør kende og forholde sig til denne metode. Ingen leder må i dag være uvidende om mediation som løsningsværktøj. Tænk, hvis TV2s ledelse havde taget ansvar ved at lade parterne tale sammen i et beskyttet setup. Tænk, hvis den daværende ledelse var inviteret med til bords.

Hold en pause. Se det for dig. Hvad ser du?

Jeg anser det for oplagt, at der i mange tilfælde ville være fundet en løsning stille og roligt og med plads til forståelse for dengang og nu. Det, der ikke har været drøftet i tyve år, ville kunne drøftes i tillidsfulde rammer. Der havde ikke været behov for nogen offentlighed om processen; mediation er netop karakteriseret ved fortrolighed mellem deltagerne. Der havde ikke været tale om offentlig udhængning, udskamning og mistænkeliggørelse. Der havde derimod været vindere i vid udstrækning, jeg tør godt sige i de fleste tilfælde.

Jeg nægter at tro, at TV2s ledelse ikke har kendt til mediation, og derfor spørger jeg: Hvorfor fravalgte man det?
Der er behov for, at vi medtænker mediation i den fortsatte ”MeeToo-tsunami. Der er behov for, at vi på ny ser på advokatundersøgelsen som metode. En advokatundersøgelse skal ikke være en håndvask for en topledelse, og advokater skal være meget forsigtige med at stille sig til rådighed for ansvarsforflygtigelse, også selvom opgaven med at undersøge kan være fristende af økonomiske eller andre årsager.

Vi lever i 2021, og vi skal undgå heksejagter. Og i særlig grad må advokater være interesseret i at sikre, at advokatens brand ikke stilles til rådighed for sådanne. I stedet bør vi som professionelle konfliktløsere udbrede kendskabet til den moderne og effektive konfliktløsning: mediation.