Det er dybt problematisk, at arbejdsgangene i politiet beror på en antagelse om, at tekniske beviser er lig med et faktuelt grundlag for efterforskning og sagsbehandling, når politiet selv ikke evner at forholde sig kritisk til den data, der foreligger.
Sådan siger politiforsker Adam Diderichsen til netmediet Version2.
Han mener, at de sidste års sager om fejl i bl.a. teledata og DNA-registre viser, at politiet mangler it-faglige kompetencer, der kan sætte spørgsmåltegn og forholde sig kritisk til de datasæt, der foreligger.
"Vi kan konstatere, at der har været en tendens i politiet til, at man ikke har stillet kritiske spørgsmål til den type beviser på samme måde, som man gør ved alle mulige andre type beviser, og ikke kun i Politiet – også i Retssystemet," siger Adam Diderichsen til Version2.
Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør hos Justitia:
"De her sager giver indtryk af sløseri. I alle tilfælde er det noget, der påvirker den pågældendes retssikkerhed. Både DNA og teledata er en type bevis, som er hårdtslående i retten, og derfor skal de omgås med størst mulig sikkerhed."
Ifølge Version2 erkender Rigspolitiet den dårlige håndtering af data, men peger på, at der kan være andre årsager som forkert dataregistrering og processer, der kan ligge til grund for fejlene.