Selv i krig er der regler og love.
Og lige nu har 39 lande heriblandt Danmark bedt Den Internationale Straffedomstol i Haag om at undersøge, om nogle af de love er blevet brudt af Rusland i Ukraine.
Loven, der skal undersøges for brud, er den humanitære folkeret.
Tidligere dommer ved FNs krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien, Frederik Harhoff, slår allerede nu fast, at der i krigen i Ukraine har været angreb på civile og været civile mål, hvilket er i lodret strid med den humanitære folkeret, som han skriver i en kronik i Berlingske.
Men hvis det skal være muligt at dømme Rusland, er det afgørende, at der bliver gjort en indsats for at indsamle og sikre beviser allerede nu. Så de brud, der måtte være sket, kan dokumenteres i efterfølgende retssager.
“Beviser kan være fysiske eller visuelle og mundtlige. Begge typer af beviser anvendes i straffesagerne. Fysiske beviser kan være dokumenter, billeder, granatrester og fragmenter, våben, ammunition, tøjgenstande og lignende,” fortæller Frederik Harhoff til K-NEWS og forklarer også, at mundtlige beviser typisk er vidneudsagn og ekspertviden i retssalen. Det kan dog også være lydoptagelser fra offentlige udsendelser, taler eller telefonaflytninger og videooptagelser.
“Beviserne indsamles i alle tilfælde på en måde, der beskytter vidnernes anonymitet og sikkerhed, men det er altid svært at få fat i alt det, man gerne vil finde, når krigen stadig raser,” siger han.
Det er dog ikke umuligt, understreger han og forklarer, at en mulighed er, at efterforskerne selv tager billeder af gerningsstederne eller at de indsamler fragmenter, beslaglægger eller får udleveret dokumenter eller får fat i satellitbilleder eller videooptagelser.
“Det er svært og kræver mod og snilde, når krigen raser, men det er ikke umuligt,” tilføjer han.
Fysiske beviser er bedst
Frederik Harhoff fortæller, at det typisk er ICC-Anklagemyndighedens (OTP) efterforskere eller kriminalassistenter, der indsamler beviserne. Det betyder dog ikke, at mange andre ikke også kan og bør samle beviser, som de så kan overdrage til Anklagemyndigheden.
“Det kan for eksempel være Røde Kors, NGO’er, civile personer og så skal Ukraines egne efterforskere samt soldater hjælpe med det,” uddyber han og tilføjer:
“Det afgørende er, at alt bevismaterialet havner ét sted, nemlig hos ICC’s Anklagemyndighed, der registrerer alt materiale, analyserer det og opbevarer det sikkert.”
De beviser, der skaber mest værdi og er de vigtigste, er for det meste de fysiske beviser. Specielt dokumenter som officerers ordrer til de menige om at gøre det ene eller det andet er værdifulde. Men også billeder fra gerningsstedet og vidneudsagn fra insider-vidner og ekspertvidner er brugbare.
Det er bare sådan, at beviser, ifølge Frederik Harhoff, kun indsamles, hvis det beordres af nogen. Og denne beordring kommer kun, hvis det aftales internationalt, og der samtidigt stilles midler til rådighed.
Men private aktører kan dog godt gøre noget selv alligevel, hvis de gerne vil hjælpe.
“Advokater, jurister, politikere og andre - kan gøre meget, hvis de har kontakter i krigsområder eller i øvrigt får kendskab til eksistensen af bevismateriale, som de kan henlede ICC-OPT ’s opmærksomhed på,” siger han og tilføjer:
“De frivillige, der rejser til Ukraine fra DK for at deltage i kampene, bør i særdeleshed være opmærksomme på nødvendigheden af bevisindsamling og indsamle/optage alt, hvad de mener, kan få betydning som bevis.”