En rapport med en række initiativer til online beskyttelse af børn – kaldet grønbogen – kom ud i mandags. På K-NEWS introducerede vi grønbogen, hvor vi blandt andet spurgte to danske politikere om, hvad de mener om initiativerne i grønbogen.
Grønbogen er et inspirationskatalog, der giver en række konkrete eksempler på, hvad der bliver gjort for at forsøge at beskytte børn og unge på nettet i otte forskellige geografiske områder.
Især fem trends, som går igen på tværs af landegrænser i arbejdet med at beskytte børn online, bliver fremhævet i grønbogen. Disse fem trends er ’teen-beskyttelse’, ’safety by design’, ’360-graders betragtning’, ’stærke mandater’ samt ’aldersverifikation’.
I går udgav vi på K-NEWS en artikel om ’Safety by Design’, og i dag skal vi se nærmere på initiativet om aldersverifikation.
euConsent
En af spillerne i kampen om at få indført krav om aldersverifikation er det EU-finansierede forsknings- og udviklingsinitiativ, euConsent. Projektet har til formål at designe, levere og afprøve et nyt system til aldersbekræftelse og forældresamtykke på internettet i hele Europa.
En af bannerførerne for projektet er den britiske ekspert i online sikkerhed, John Carr, som er formand for projektet. Han har desuden arbejdet som teknisk rådgiver for Red Barnet i Danmark og har deltaget i meget NGO-arbejde gennem årene.
Ifølge Carr er aldersverifikation et vigtigt initiativ, hvis man skal øge sikkerheden for børn og unge på nettet, især når det gælder porno- og gamblinghjemmesider.
”Der er ubegrænset adgang til meget voldeligt pornografisk indhold, hvoraf meget af det er kvindefjendsk. Jeg er meget overbevist om, at det er et alvorligt problem, at børn og unge bliver eksponeret for sådan noget indhold på nettet,” siger John Carr, som også fortæller, at de i Storbritannien har fundet, at 80% af børn under 13 år har brugere til hjemmesider, hvor der er en aldersgrænse på 13 år.
”Vi kan ikke putte ansvaret for at kontrollere dette over på forældrene. Nogle forældre vil uden tvivl gøre det, men for langt de fleste forældre er det for hårdt, for svært og for tidskrævende. Og det er virksomhederne, som tjener penge på det, så det burde være dem, der har ansvaret,” mener John Carr.
”Hvis en hjemmeside har sat en aldersgrænse, så burde de have en mekanisme for at sikre, at den faktisk bliver overholdt. Ellers er det bare reklame og svindel."
Kampen for aldersverifikation i Storbritannien
I Storbritannien har John Carr sammen med en række andre organisationer i mange år arbejdet for at øge sikkerheden på nettet ved blandt andet at kæmpe for at få indført aldersverifikation – specielt på hjemmesider, hvor der er en aldersgrænse på 18 år. Og deres arbejde har båret frugt.
I 2007 trådte en lov i kraft i Storbritannien, som specifikt retter sig mod gamblingsider, hvor det kræves af hjemmesiderne, at de har aldersverifikation, hvis de skal have en tilladelse fra Gambling Kommissionen, som fører tilsyn med gamblingvirksomhederne i Storbritannien, til at operere.
”I starten af 00’erne blev unge mennesker, typisk unge drenge på 14-15 år, diagnosticeret med ludomani. Børn og unge skulle bare sige ’ja’ til, at man var over 18 år, og så kunne man få adgang. Efter loven om aldersverifikation trådte i kraft i 2007, hørte vi ikke om ét eneste tilfælde, hvor børn og unge kunne tilgå en gamblingside og spille med penge. Så det var virkelig en succesfuld policy,” siger John Carr, som også fortæller, at han kort tid efter begyndte at arbejde på at få indført den samme lov for pornohjemmesider.
”Det britiske parlament vedtog en lov i 2017 om, at kommercielle pornosider også skulle indføre aldersverifikation, men kort tid inden loven skulle implementeres, blev Boris Johnson premierminister, og han stoppede den,” fortæller John Carr.
Men nu er der en ny lov på vej til parlamentet, og den har det samme indhold, som den gamle. Loven kommer til at kræve af pornohjemmesider, at de fremover skal indføre aldersverifikation for at sikre, at børn ikke har adgang til hjemmesiden.
Hvis hjemmesiderne ikke indfører aldersverifikation, vil de blive mødt af en række sanktioner. De vil eksempelvis ikke kunne samarbejde med reklamebureauer, betalingsservicevirksomheder som PayPal, MasterCard og Visa, og de vil heller ikke kunne samarbejde med internetudbydere.
”Men jeg tror ikke, at pornovirksomhederne vil modsætte sig loven. De har fokus på profit, så de vil tage en forretningsmæssig beslutning om at implementere aldersverifikation, fordi de gerne vil blive ved med at tjene penge i Storbritannien,” pointerer John Carr.
Aldersverifikation i praksis
Men hvordan skal aldersverifikation foregå i praksis? Ifølge John Carr vil den nye lov betyde, at når man tilgår en pornohjemmeside, vil man blive mødt af en besked, hvor der står; ’hvis du ønsker at fortsætte, skal du kunne bevise, at du er 18 år eller derover’.
”De skal hverken bruge dit navn, din adresse eller dit kreditkortnummer. De skal blot vide, at du er 18 år eller ældre, og der er mange forskellige måder, man teknisk kan gøre det på,” fortæller John Carr.
Pornohjemmesiden vil give brugeren et link til en ny hjemmeside med aldersverifikation, som vedkommende skal følge. Det er eksterne virksomheder, som skal stå for aldersverifikationen – ikke pornohjemmesiden selv.
John Carr nævner, at man i Storbritannien eksempelvis kan lave aldersverifikation ved at give adgang til valgregistre og bede om speciel dokumentation.
Han henviser også til Tyskland, som allerede har godkendt 80 forskellige virksomheder, der skal stå for aldersverifikation. Han mener, at Tyskland er nået langt på området, og de har blandt andet godkendt en teknologi, der gør det muligt at tage et billede af sig selv, som forsvinder med det samme bagefter.
”Hvis en hjemmeside har sat en aldersgrænse, så burde de have en mekanisme for at sikre, at den faktisk bliver overholdt. Ellers er det bare reklame og svindel. Det er det, vi snart får i England – en lov om aldersverifikation som sikrer, at man reelt ikke kan tilgå en pornohjemmeside, hvis man er under 18 år,” siger John Carr.
Derfor mener John Carr, at det er vigtigt, at aldersverifikation bliver indført som en lov, så alle pornohjemmesiderne har det. Men når det kan være svært at få indført aldersverifikation, så skyldes det en politiske modvilje, mener John Carr:
”Udfordringen er ikke teknisk men politisk. Det handler om, hvorvidt man ønsker at indføre det eller ej. Der er ingen tvivl om, at det er muligt.”
"Når vi som samfund ønsker at indføre tiltag som aldersverifikation, vægter vi børns sikkerhed højere end folks irritation ved at skulle bruge tre millisekunder ekstra, inden de kan tilgå en hjemmeside.”
Men hvad med GDPR?
Selvom John Carr og mange andre mener, at aldersverifikation er et positivt tiltag, har det i flere år været genstand for kritik og diskussion.
En central bekymring, som bliver rejst i forbindelse med aldersverifikation, handler om GDPR og sikring af folks private data. For hvordan kan man fortsat være anonym på internettet, hvis man skal kunne verificere sin alder?
”Mange er bekymrede for deres private data (’privacy’). Og selvfølgelig ønsker man ikke, at de pornografiske virksomheder har mulighed for at spore brugerne gennem aldersverifikation. Det skal der heller ikke være mulighed for. Det er derfor, det er meget vigtigt, at det er eksterne virksomheder, som tager sig af aldersverifikationen. Lige siden pornografiske hjemmesider startede, har de indsamlet information om brugerne, men det var der desværre ikke mange, som vidste. Derfor kan man faktisk sige, at det, der bliver foreslået her, er en forbedring af privatlivet, fordi man i det mindste ved, at man går igennem en proces,” fortæller John Carr og fortsætter:
”Og der er jo flere steder, hvor aldersverifikation er et krav. Det handler ikke kun om pornohjemmesider længere. Hvis man for eksempel skal købe alkohol eller tobak online, eller hvis man skal gamble, skal man jo også igennem en proces med aldersverifikation.”
Men kan man ikke risikere, at det er imod GDPR-lovgivningen, især når det gælder børn og unge?
”Nej. Grunden til, at jeg siger nej så sikkert er, at man i Tyskland – som nok er et af de mest privatlivsbevidste lande i Europa – allerede har godkendt det, og det ville man ikke gøre, hvis det ikke var kompatibelt med privatlivslovgivning. Og det er det samme i Storbritannien. Vi har ’The Information Commissioners Office’, som er Datatilsynet i Storbritannien, og de vil ikke gå med til aldersverifikation, hvis ikke det overholder retningslinjerne for GDPR. Men det er vigtigt at pointere, at der selvfølgelig skal være nogle juridiske garantier, der beskytter privatlivet,” svarer John Carr.
Kan man ikke diskutere, om det er okay at indsamle information om børn og unge på nettet?
”For det første, så tror jeg ikke, at nogens privatliv bliver kompromitteret, fordi så ville det være imod GDPR, og så ville det ikke være lovligt. Børn har været udsat for pornografi lige siden internettets oprindelse, men det var der ingen, der klagede over. Nu skal vi pludselig være perfekte, når det handler om at beskytte børnene? Der er sikkert nogle, som vil sige; ’jeg har ret til at gøre lige, hvad jeg vil på internettet, og jeg behøver ikke give jer adgang til noget som helst’. Men når vi som samfund ønsker at indføre tiltag som aldersverifikation, vægter vi børns sikkerhed højere end folks irritation ved at skulle bruge tre millisekunder ekstra, inden de kan tilgå en hjemmeside.”
Så du mener ikke, at der kan være problemer, hvis man beder børn og unge om aldersverifikation?
”Nej, det kan sagtens lade sig gøre. Ingen har prøvet at gøre det på så stor en skala. Prøv det, se om det virker. Det handler om innovation og eksperimentering. Lad os se, om det kan hjælpe med at beskytte børn og unge på nettet,” afslutter John Carr.
Vores i alt artikler om grønbogen er:
Artikel 1: Grønbog med forslag til beskyttelse af børn online.
Artikel 2: Den digitale verden skal designes med børns sikkerhed for øje.
Artikel 3: Aldersverifikation kan øge beskyttelsen.