Danmarks kvalifikation til VM i fodbold fik torsdag advokat Anders Etgen Reitz til at tweete om en oplevelse, han har haft i landet lige på den anden side af den persiske golf, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater.
Advokat Anders Etgen Reitz havde glædet sig til turen til den årlige IBA-konference, der i 2011 skulle afholdes i Dubai. Som nystartet med firmaet IUNO, der har specialiseret sig arbejds- og ansættelsesret var han inviteret til at styre en session om migrantarbejderes rettigheder. Et emne, der helt nærliggende, gav mening at diskutere i Dubai, der ikke har tradition for at få ros for deres overholdelse af menneskerettigheder.
Få uger før konferencen skulle afholdes, landede der en mail hos Anders Etgen Reitz hvori der stod, at myndighederne havde 'rejst bekymring' omkring nogle af de planlagte sessioner ved konferencen.
"Ret kort tid før vi skal afsted, får vi besked fra IBA om, at myndighederne har taget tre sessions ud, fordi de var betegnet som problematiske. Vi får præsenteret, at hvis de ikke bliver ændret, så bliver hele IBAs årlige konference helt aflyst", fortæller Anders Etgen Reitz i dag til K-NEWS.
Vi får at vide, at der er emner, som man ikke må tale om, både i beskrivelsen i programmet og så i selve indholdet i sessionen. Det handlede bl.a. om migrant workers og kvinders rettigheder
Citat: Anders Etgen Reitz
Han uddyber:
"IBA vælger så den tilgang, at de ikke vil have konferencen aflyst, så de går efter at finde en løsning, som regeringen kan acceptere. Så vi får at vide, at der er emner, som man ikke må tale om, både i beskrivelsen i programmet og så i selve indholdet i sessionen. Det handlede bl.a. om migrant workers og kvinders rettigheder. Den med kvinders rettigheder vælger de helt at aflyse, fordi de ikke kan lave den om."
Qatar og Emiraterne har mange lighedspunkter. Ingen af stederne har man en udpræget demokratisk styreform. I begge lande har man investeret massivt i ejendoms - og byudvikling de sidste 20 år - Dubai var for få årtier siden blot en lille industrihavn. I kølvandet på den eksplosive udvikling og hastigheden, hvormed det er sket, er der dog fulgt masser af kritiske rapporter, der fortæller om migrantarbejdere, der må har måtte kigge langt efter acceptable arbejdsforhold og basale rettigheder, ligesom også manglen på basale frihedsrettigheder for kvinder og minoriteter har været til debat.
Dermed koblingen mellem de to lande, og ikke mindst hvorfor Anders Etgen Reitz vender tilbage til sine oplevelser i Dubai i anledning af det nu står klart, at han om et år skal se sit landshold spille VM i Qatar.
Siden Qatar fik tildelt slutrunden har der været løbende diskussion af det valg. Det handler både om de stærkt kritisable forhold for de mange migrantarbejdere, der har bygget stadions, som er blevet afdækket. Det handler om korruption. Og det handler om det helt generelle ved at store sportsbegivenheder afvikles i ikke-demokratiske sammenhænge.
Sport og politik blandes sammen, muligheden for opmærksomhed via tv-kameraer i hele verden, demokratiske tanker vs. det modsatte. Senest - i dansk kontekst - konkretiseret da en dansk fan til EM-kampen i Baku i Aserbajdsjan blev forhindret af myndighedspersoner på stadion i at vifte med sit medbragte regnbueflag.
Det var en episode som Dansk Boldspil Union tog afstand fra og sagde, de ville undersøge til bunds. Og det er da også en episode der markant strider i mod de budskaber Kasper Hjulmand, DBU og landsholdet prædiker.
Men også så sent som under landskampen i denne uge var der igen karambolage mellem forskellige principper om hvordan, vi må ytre os frit og mindre frit. Og det handlede netop om Qatar.
En landsholdsfan i Parken til Moldova-kampen opfordrede til, at vi skal boykotte VM i Qatar. Sikkerhedsfolk i Parken krævede at han fjernede banneret. DBU's kommunikationschef forklarede det senere med at ifølge FIFA's regler er det ikke tilladt at have politiske budskaber med på stadion som f.eks opfordring til boykot af enkelte lande ellers deres begivenheder. Og, som han siger til TV2, banneret i Parken blev vurderet til at være et politisk budskab.
Hvordan DBU griber det hele an frem mod og under den kommende slutrunde i Qatar ift. hvor meget, der kan og skal dikteres af værtsnationen eller af FIFA, der har lavet aftalen om slutrunden med den ikke-demokratiske stat, det bliver interessant at følge.
Foto fra Daniel Niehbuhr, der viser, da det kortvarigt lykkedes, at have hans medbragte banner udfoldet på tilskuerrækkerne i Parken
Men tilbage til Anders Etgen Reitz oplevelser i Dubai og nogle af de formuleringer, der kom fra IBA's executive director. Formuleringer både til den bredere offentlighed og i lukkede fora i mails til Anders Etgen Reitz, der blev opfordret til at holde informationen i dem strengt fortrolig.
This is a complicated and sensitive situation [...] Therefore, please keep the information in this email strictly confidential
Uddrag fra IBA-mail
IBA sagde ét, men skrev noget andet
Dengang udtalte executive director ved IBA Mark Ellis, at der ikke havde fundet nogen censur sted, men at man i stedet havde ændret formuleringerne, så myndighederne var glade. Der blev ifølge Ellis trukket tydelige streger i sandet.
"Vi havde stadig de samme diskussioner, som vi ville have haft under de gamle navne. Hvis sikkerhedsafdelingen havde insisteret på, at vi skulle aflyse nogle af disse sessioner eller insistere på at forhindre nogen talere i at deltage i konferencen, eller hvis de havde forsøgt at påvirke indholdet af nogen af disse sessioner, ville vi have aflyst konferencen".
Sådan sagde han i januar 2012 i en artikel på American Bar Associations hjemmeside.
Men ifølge dokumenter, som K-NEWS er kommet i besiddelse af, er det et andet billede end "vi havde stadig de samme diskussioner, som vi ville have haft", der tegner sig.
Det handler om dokumenter, der blev sendt ud til oplægsholderne fra IBA.
Sessionen, som Anders Etgen Reitz skulle styre, hed til at starte med 'Human Rights of Migrant Workers'. Men da han kiggede på det opdaterede program kunne han ikke finde oplægget og rettede derfor henvendelse til IBA for en afklaring. Herfra fik han følgende svar:
"The IBA changed the titled to accommodate the concerns of the UAE authorities. Now it is: “Are International Standards Under the United Nations’ ILO Still Effective in a Global Labor Market.” I will send an email with all of the changes to our sessions….this has been a very strange experience."
Umiddelbart en ordlyd, der lægger et stykke fra, hvad Mark Ellis kalder 'ingen censur.'
Anders Etgen Reitz fortæller, at det ikke var et tilfældigt emne.
"Jeg havde den med migrant workers rights med talere fra hele verden. Det var jo ikke tilfældigt, at vi havde valgt det emne når nu vi var i Dubai. Vi måtte gerne tale om migrant worker rights, bare ikke om deres rettigheder i regionen. Så vi måtte gerne tale om rettigheder for migrant arbejder i Europa og i Kina, men altså i omkring Emiraterne. Vi skulle også stoppe folk blandt tilskuerne, hvis de kom ind på det. Oplægget var, at det ikke ville blive sagt til andre end os, der sad i panelet, men det kunne jeg ikke følge. Jeg krævede at der var nogen, der som minimum stillede sig frem og sagde det højt til alle ved sessionen, så vi ikke selv skulle stå på mål for denne censur."
Derudover fik de at vide, at der blandt publikum ville sidde hemmeligt politi, som ville gribe ind, hvis samtalen drejede sig i en uacceptabel retning. Men også, at IBA ville bistå med advokatbistand, hvis sessionen resulterede i anholdelse.
I will send an email with all of the changes to our sessions….this has been a very strange experience
Udsnit af svaret fra IBA da Anders Etgen Reitz spurgte, hvor den session, han skulle styre om migrantarbejderes rettigheder, var blevet af i programmet
Kontaktpersonen ved IBA skriver desuden til de implicerede parter:
"In the meantime, this is a complicated and sensitive situation, which could easily be misconstrued or misinterpreted if it begins circulating by email. Therefore, please keep the information in this email strictly confidential and please do not forward this email or discuss it with others".
Grænseoverskridende oplevelse
"Det var enormt grænseoverskridende, og det føltes meget forkert."
Sådan betegner Anders Etgen Reitz sin oplevelse ved IBA.
"Jeg synes jo ikke, at IBA burde acceptere det. Vi syntes dog ikke vi kunne aflyse vores debat ligesom den med kvinderettigheder. Vi holdte dog fast på, at vi ikke ville tage ejerskabet på censuren."
Episoden har da også ændret hans syn på IBA som internationalt samarbejdsorgan.
"Jeg synes, de har misset lidt deres rolle ved ikke at tage affære på de her emner på et tidspunkt, hvor det fylder rigtig meget. Jeg synes, det havde været et vigtigt standpunkt, hvis de havde holdt konferencen og insisteret på at holde de her debatter. At holde konferencen og censurere det her væk er jo at gøre ingenting. I den rolle, som de gerne vil tage i forhold til at sætte standarden for rettigheder og være en frihedskæmper, der er jeg jo nok lidt kritisk over for, om de virkelig fylder den rolle ud.
The IBA changed the titled to accommodate the concerns of the UAE authorities
Uddrag fra IBA-email