Advokaten i spotlightet

Nima Nabipour tager venligt imod i sit skarptskårne jakkesæt og beklager med det samme, at han er fem minutter forsinket – en MUS-samtale med en ny medarbejder skulle rundes ordentligt af.

I august sidste år blev Nima Nabipour selvstændig med ”Nima N” og en plan om at starte langsomt ud med kun ham selv og en sekretær, men efter to måneder ansatte han en advokat mere og for 14 dage siden yderligere en medarbejder – og nu overvejer Nima Nabipour at ansætte en til. Han havde ikke regnet med, at det ville komme til at gå så hurtigt, og selv om de fleste timer i hans døgn er helliget arbejde, så mærker man ikke et øjeblik, at han er på vej videre, eller at han har travlt. Nærvær. Fuldt fokus. Nima Nabipour yder sit bedste dér, hvor han er. En evne, han har taget med sig fra sine yngre år, hvor han med afsæt i sin kampsport eksperimenterede med at presse sig selv til det maksimale. Til grænsen; i forhold til søvn, kost og træning – og stadig være i stand til at levere 100 procent.

Den tilgang benyttede han også, da han under jurastudiet i Danmark var et semester i Berlin, arbejdede frivilligt på et tysk advokatkontor og var på optagelser i Danmark til TV-2 serien Anna Pihl fire-fem gange om ugen. Eksamenslæsningen foregik i flyet mellem Danmark og Berlin.

”Det var hektisk, men det lykkedes. Jeg prøvede nogle grænser af, og det gik fint. Det måtte ikke gå ud over kvaliteten, og det gjorde det ikke,” siger Nima Nabipour, der fik topkarakterer undervejs i sit jurastudie, samtidig med at han uddannede sig til skuespiller på Det Danske Filmskuespillerakademi og landede roller som Ali i filmen ”Fighter”, Yasin i DR-dramaserien ”Sommer” og Mahmood i ”Anna Pihl.”

Det er en livsstil – det, jeg gør – på den måde, jeg gør det. (...) Når man er nødt til at planlægge privatlivet efter arbejdet, så skal man virkelig brænde for det, og det gør jeg,

Hans virksomhed, Nima N, beskæftiger sig med flere områder af juraen, men strafferetssager har en særlig plads, og det fokus betyder noget for hans tilgang til arbejdet

”Det er en livsstil – det, jeg gør – på den måde, jeg gør det. Når man arbejder med tvangsfjernelse, folk der lige er kommet i fængsel osv., så er man nødt til at være tilgængelig over for klienterne og deres pårørende. Politiet arbejder hele døgnet, og derfor skal jeg også være tilgængelig klokken to om natten. Når man er nødt til at planlægge privatlivet efter arbejdet, så skal man virkelig brænde for det, og det gør jeg,” siger Nima Nabipour, der ikke frygter stress, så længe passionen er der:

”Jeg tænker hele tiden på mit arbejde; på, hvad jeg kan gøre for at optimere det, jeg gør. Jeg forbinder det kun med noget positivt.”

Han har fået tilbudt filmroller det seneste år, men har takket nej, fordi han vil fokusere på det nystartede advokatkontor, og fordi han først og fremmest er advokat.

”Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker juraen. Jeg elsker at føre retssager og forsvare mine klienter. Alt det ville jeg savne, hvis jeg kun var skuespiller. Samtidig kan jeg også savne det kreative i skuespillet, når jeg kun arbejder med jura,” siger han og tilføjer, at viser den helt rigtige rolle sig, så vil han kraftigt overveje tilbuddet.

Vil du være advokat, læge eller tandlæge?

Nima Nabipours forældre talte i barndomshjemmet mest om uddannelserne til advokat, læge og tandlæge, fordi de mente, at de var gode og kunne bruges til at hjælpe andre mennesker med. Nima Nabipours valg faldt som bekendt på at blive advokat – hans ene søster er i dag læge, mens den anden er ved at uddanne sig til tandlæge – men skuespillet trak i Nima Nabipour. Han søgte ind på European Film Actor School i Schweiz, da han var blevet optaget på jurastudiet i København, bare for at se, om det kunne lade sig gøre. Han kom ind, men valgte juraen og uddannede sig så til skuespiller sideløbende med jurastudiet og har også taget et intensivt skuespilforløb i USA.

”I starten, da jeg var ny advokat, gav skuespiluddannelsen mig nogle gode værktøjer. Jeg havde sikkerhed og selvtillid og kunne stille mig frem og fremføre noget uden at være nervøs. Under skuespiluddannelsen lærer man også at arbejde indgroede vaner væk som for eksempel at røre ved sit ansigt hele tiden. Man bliver opmærksom på, hvordan man agerer, så man er helt ren for modtageren,” siger Nima Nabipour og fortsætter:

”Arbejdet med at nørde sig ind i noget er også det samme for både skuespillet og juraen, hvor man som skuespiller læser et manuskript så mange gange, så man kan det og til sidst kan fremføre det og være fri af det. Det gælder også, når man skal fremføre noget i retten, så der kan man drage en fin parallel. Dét, som jeg savner allermest ved skuespillet, er det meget intense forløb, når man laver en film eller en forestilling på et teater, hvor man i fællesskab løfter ét stort projekt uden overhovedet at skele til hudfarve eller andet – hvor fokus kun er på opgaven,” siger Nima Nabipour, der aldrig har mødt modstand fra klienter eller kollegaer, fordi han også er skuespiller – de fleste synes bare, at det er fedt, at han også har overskud til det.

”Folk er forskellige, og det kan godt være, at der er nogen, som mener, det er useriøst, at jeg også er skuespiller, men jeg møder det ikke. Jeg har selv overvejet, om det ville give et useriøst indtryk, men jeg vil ikke tage alle slags roller, og hvis jeg havde optrådt halvnøgen i Paradise Hotel, havde det nok også været noget andet,” lyder det fra Nima Nabipour.

Vil undgå at blive blændet

”Advokaten på de skrå brædder” en artikel, som portrætterede Nima Nabipour, der finder det interessant pludselig at stå i mediernes søgelys med en strafferetssag, men fokuserer på ikke at lade sig rive med, når først blitzlysene rammer ham i øjnene.

”Som regel ved jeg ikke, om det bliver en sag i pressen. Når jeg får en sag ind, er det bare en helt almindelig straffesag, og det holder jeg fast i. Mine medarbejdere og jeg prioriterer alle sager som den vigtigste. Jeg vil ikke blive blændet, og jeg vil ikke have, at medierne fjerner mit fokus. Derfor passer jeg også på ikke at komme for meget ud i pressen, når jeg har valget,” siger han og medgiver, at det selvfølgelig ikke altid er tilfældet, som da han sidste år blev kontaktet af svindelmistænkte Britta Nielsen.

Jeg spørger ikke, om mine klienter har gjort det eller ej. Jeg forsvarer ikke den gerning, klienterne er tiltalt for at have begået. Jeg forsvarer dem ud fra de rettigheder, vi har givet dem og ud fra devisen om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist

Hvordan er det at forsvare Britta Nielsen?

”Jeg sover fint om natten. Mange spørger mig, hvordan jeg kan forsvare en, der måske har svindlet for så mange millioner kroner, men hvis man tror på vores retssystem, som det er opbygget – hvis man tror på det, så er hun stadig uskyldig. Og så er det min pligt at tage de sager, for de anklagede har også rettigheder,” siger Nima Nabipour og fortsætter:

”Jeg forholder mig ikke rigtig til, hvad hun eller andre klienter har gjort. Jeg spørger ikke, om mine klienter har gjort det eller ej. Jeg forsvarer ikke den gerning, klienterne er tiltalt for at have begået. Jeg forsvarer dem ud fra de rettigheder, vi har givet dem og ud fra devisen om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – og at det er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. Hvis vi havde en folkedomstol og lod det være op til borgerne at dømme folk, så var det en helt anden situation, men vi har heldigvis det retssystem, vi har,” siger Nima Nabipour.

I en af de hårdeste sager, han har haft, var begge forældre sigtet for at have mishandlet deres spædbarn, og der havde Nima Nabipour mulighed for at få frifundet moderen, fordi der var tvivl om beviserne mod hende.

”Jeg fik frifundet hende, og der vil nogle tænke; ”jamen, har du så ikke en dårlig smag i munden?” Det er i sager som den, at jeg virkelig skal minde mig selv om, hvorfor jeg er i det her, og hvorfor jeg gør det,” siger Nima Nabipour og kommer i tanke om et foredrag, han var til, med forsvarsadvokaten for Anders Behring Breikvik, der i 2017 blev dømt til 21 års forvaring for bombningen i Oslo og massakren på Utøya.

”Forsvarsadvokaten spurgte sin kone, om han burde tage sagen, da Anders Behring Breikvik havde ringet til ham. Hun er sygeplejerske på en akutafdeling, og hun sagde: Som sygeplejerske ved jeg jo heller ikke, hvem jeg behandler. Alle har ret til at blive behandlet. Det er jeg fuldstændig enig med hende i.”

Forpligtet til at give tilbage

Det er ikke uden grund, at Nima Nabipours advokatkontor er vokset så hurtigt, som det er. Klienterne kommer af sig selv, fordi de har hørt om Nima Nabipour eller har fået ham anbefalet. I enkelte tilfælde tager han også pro bono sager ind for at hjælpe.

”Jeg har tidligere siddet i Dansk Flygtningehjælps retshjælp og et andet tilbud om gratis retshjælp, fordi jeg gerne vil give noget igen. Det er da rart, at virksomheden giver overskud, men det handler også om noget andet. Som advokat har man en viden om nogle ting, som kan hjælpe andre mennesker, og så har man en forpligtelse til at hjælpe. Min familie og jeg kom til Sønderjylland som flygtninge i slutningen af 1980’erne, og der fik vi en værtsfamilie, som introducerede os til Danmark. Vi holdt også jul med dem. Det havde de ikke behøvet at gøre. Vi var også medlem af en kristen klub, fordi mine forældre syntes, det var vigtigt, at vi lærte den danske kultur at kende. Der var også nogle frivillige der, som tog godt i mod os, hvilket de heller ikke havde behøvet. Det er indgroet i mig, at man skal give. Der ligger også en tak i det for, at Danmark tog godt i mod os, da vi havde allermest brug for det,” lyder det fra Nima Nabipour.

Han flygtede som treårig fra Iran op i gennem Tyrkiet sammen med sine forældre. Væk fra krigen mellem Iran og Irak, fordi hans forældre ville give deres børn gode fremtidsmuligheder i et land, hvor der var fred. Hans far var revisor og havde ansvaret for 100 mennesker, men hans uddannelse blev aldrig godkendt her i Danmark. Det at se faderen og moderen skulle starte forfra ved for faderens vedkommende at åbne et pizzeria og for moderens ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper har formentlig påvirket Nima Nabipour og hans indstilling.

Man skal gøre noget, mens man har mulighed for det, og man skal ikke sløse

”Man skal gøre noget, mens man har mulighed for det, og man skal ikke sløse,” siger han og tilføjer, at han ikke på nogen måde vil ses på som offer – lige som han kun kan smile af pressens dåb af ham som ”stjerneadvokat” og finder det smigrende, men mest af alt holder sig til, at han bare er en advokat, der gør det, så godt som han kan.

Hans mål er, at Nima N bliver et af landets største strafferetskontorer.