Det blev han dømt for
De sidste punkter på Timelinen i bunden af siden er retssagen, dommen og strafudmålingen – og det er det, vi nu vil zoome lidt mere ind på.
Harvey Weinstein blev fundet skyldig i to ud af fem anklagepunkter: ’Kriminelle seksuelle krænkelser’ mod daværende produktionsassistent Miriam Haley i 2006, hvor han skulle have fastholdt hende, mens han udførte oralsex på hende og for ’tredjegradsvoldtægt’ begået mod tidligere skuespiller Jessica Mann i 2013.
I USA skelner man mellem førstegrads-, andengrads- og tredjegradsvoldtægt alt efter, hvilken stat man befinder sig. I New York, hvor sagen udspillede sig, defineres det på følgende måde:
Førstegradsvoldtægt betyder, at gerningsmanden har brugt vold eller trusler om vold, med brugen eller truslen af brug af et våben, kidnapning eller mord mod offeret selv eller en tredje person. Der kan også dømmes, hvis offeret er under 11 år (13, hvis tiltalte er over 18), eller hvis offeret er ’fysisk hjælpeløst’. Det betegnes som en ’Class B Felony’ og kan straffes med 5 til 25 år i fængsel.
Andensgradsvoldtægt defineres også som tvungent samleje – men uden trusler eller vold involveret. Man kan dømmes, hvis offeret har været ude af stand til at samtykke grundet psykiske sygdomme eller mentale handicap, eller hvis offeret er under 15 år, mens gerningsmanden er over 18. Det betegnes som en ’Class D Felony’ og kan straffes med 1-7 år.
Tredjegradsvoldtægt, som Weinstein blev dømt for, er ifølge New York lov, når offeret ikke har været i stand til at kunne gøre modstand, eller hvis offeret ikke klart har samtykket. Man kan også dømmes, hvis offeret er under 17 år, mens gerningsmanden er over 21. Det betegnes som en ’Class E Felony’ og kan straffes med op til 4 år.
Med det på plads kan 23 år derfor virke som en forholdsvis lang straf, når han ’kun’ er dømt for en tredjegradsvoldtægt og ’kriminelle seksuelle krænkelser’. Men ifølge New York lov, så er ’kriminelle seksuelle krænkelser’ i virkeligheden bare voldtægt uden penetration og opdeles også i første, anden og tredje grad med samme straf – og kan altså sende en gerningsmand i fængsel i op til 25 år.
Til sammenligning er strafferammen i Danmark for voldtægt, når overgrebet sker ved vold eller under trusler om vold, op til 8 år.
Weinstein blev frikendt for de tre mere alvorlige anklager, hvoraf to af dem også var mod Jessica Mann: ’Førstegradsvoldtægt’ og ’seksuelle serieovergreb’. Den sidste anklage var også for ’seksuelle serieovergreb’ begået mod skuespiller Annabella Sciorra. Havde de kunnet bevise dette, ville han kunne have endt med en livstidsdom.
Flere af de andre anklager mod Weinstein drejede sig om overgreb, der var sket for så lang tid siden, at de ikke længere kunne forfølges grundet forældelsesfristen. Tre kvinder: Dawn Dunning, Tarale Wulff og Lauren Young blev kaldt til vidneskranken som ’prior bad acts’ fra Weinsteins fortid. Det har været for at tegne et mønster af hans adfærd og for at sandsynliggøre de egentlige anklager.
”[…]Der er noget principielt betænkeligt ved, at man overhovedet tillader den type bevisførelse – hvorfor skal vi høre om postulerede forbrydelser, der slet ikke er bevist. Det synes jeg er specielt”, fortæller Thomas Thorup senere til K-News.
Thomas Thorup er partner og medstifter af den dansk-amerikanske advokatvirksomhed Thomas Martin og har med sine tilhørsforhold til de to lande ikke kunnet undgå at følge sagen nøje.
Overgreb eller ændrede perspektiver set med nutidens briller?
Ifølge New York Times fandtes der hverken øjenvidner eller tekniske beviser. Udover det så fortsatte begge deres personlige og endda intime forhold til Weinstein efter overgrebene. Det kan lyde som en sag, der allerede er tabt på forhånd – men det var den tydeligvis ikke. Så hvordan har man båret sig ad med at bevise Weinsteins skyld?
Manns ’forhold’ med Weinstein varede i tre år, hvor hun både havde frivillig og ufrivillig sex med ham. Hun beskrev ham som dengang at være en ’pseudo-far’, som både kunne løfte en op, men som også konstant forhandlede om sex og krævede lydighed, hvilket bragte hende i en tilstand af frygt for sig selv og sin karriere.
Anklagerne fremførte, ifølge New York Times, at det at holde ofrene tæt på var en vigtig del af Weinsteins jagtstrategi, og at han var så magtfuld, manipulerende og truende, at kvinderne ikke så anden mulighed end at føje ham. Mann kunne med andre ord ikke gøre andet.
Det blev understøttet af retsmedicinsk psykiater Barbara Ziv, der kunne fortælle, at ’ofre næsten altid fortsætter et forhold med gerningsmanden’, og at det er en helt normal forsvarsmekanisme at forsøge at undertrykke situationens alvor, lægge det i en glemmeboks og gemme den langt væk for at leve så normalt et liv som muligt. Det lykkes naturligvis langt fra altid.
Forsvaret så selvsagt noget anderledes på sagen.
”Du kan ikke bare fortælle ham, at du elsker ham i 2016, at du er træt af at være hans ’booty call’ i 2017 og så kalde ham en ’predator’ i 2020”, sagde Weinsteins advokat Damon Cheronis og henviste til beskeder, hun havde sendt ham efter den dengang påståede voldtægt i 2013.
De argumenterede, at ethvert aspekt af forholdene var gensidigt, og at de nu blev redefineret mange år efter – måske for at få oplevelserne til at passe bedre til nutidens øjne – og at det derfor i virkeligheden var Weinstein, der stod som det virkelige offer.
Sager, hvor det er ord mod ord uden håndgribelige beviser, er altid svære – omend det ofte er sådan voldtægtssager ender. Det, at der alligevel er blevet dømt, er det usædvanlige, forklarer Deborah Tuerkheimer, juraprofessor på North Western University til ABC News.
”Den slags anklager er typiske i forhold til, hvad der faktisk sker i verden, men det er ikke ’det typiske’ som kriminalretssager afbilleder”, forklarer hun og uddyber, at de mest almindelige eksempler på seksuelle overgreb hverken inkluderer vold, fysiske skader eller hurtige anmeldelser til politiet.
”Sager ender sjældent i en retssal, både fordi det er ord mod ord, og fordi det kan være svært for en jury at forstå, at en kvinde kan fortsætte med at have et forhold til sin overgrebsmand. På den måde er retssagen historisk og kan komme til at betyde meget for lignende sager i fremtiden: Det er en perfekt prøvesag i forhold til, hvad der sker, når en kultur begynder at ændre sig.”