Voldgift kan være en af løsninger på domstolenes problemer

Håkun Djurhuus taler varmt for brugen af voldgift. Forståeligt, da han er mangeårig voldgiftsdommer. Men han er også nyudnævnt formand for Voldgiftsinstituttet, der som bekendt er det danske institut, der faciliterer rammerne for dansk voldgift i alle typer civile sager, men mestendels tvister mellem virksomheder, og som hjælper stridende parter med at skabe kontakt til voldgiftsdommere.

Ifølge Voldgiftsinstituttets egen statistik er der de sidste fem år blevet indledt 114 sager om året ved voldgift i gennemsnit. Og selvom statistikken viser et nogenlunde stabilt niveau, hvis man lægger antallet af internationale og danske sager sammen, så oplever Håkun Djurhuus et stadig større behov for og efterspørgsel efter at få løst juridiske tvister ved voldgift fremfor at tage sagerne til domstolene.

Håkun Djurhuus er nemlig stålsat i sin tro på voldgift som juridisk instrument til at løse tvister. Han ser en stigende tendens til, at virksomheder vælger at løse deres tvister gennem netop voldgift.

Og det er der én særlig grund til, påpeger Djurhuus:

“Når sagerne berammes i øjeblikket ved domstolene, så går der to år eller mere. Ofte fra det øjeblik, hvor man allerede har brugt lang tid inden da på at udveksle stævning og svarskrifter, syn og skøn og alt muligt andet. Derudover så er der ved domstolene mulighed for at appellere. I sjældne tilfælde kan man køre sagen igennem tre instanser. Det tager også tid”, siger han og uddyber:

“Hvis du ikke har likviditet i den periode, så er det velfærdstruende for dig og for din virksomhed, hvis dit økonomiske krav i en tvist afventer afgørelse over flere år. Tid er en væsentlig faktor, og tid er det samme som retssikkerhed. Det taler med betydelig styrke for, at langt flere tvister end hidtil ryger over til voldgift, da voldgift bliver afgjort ved én instans.”

Ifølge Voldgiftsinstituttet er der en overvægt af verserende tvister, der drejer sig om krav på mellem 1-5 millioner kroner. Og det kan derfor være en bekostelig affære, hvis det tager for lang tid at få afsluttet sin sag. Af samme årsag mener Håkun Djurhuus, at voldgift kunne være en del af løsningerne i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene, når det kommer til civile sager og dermed lette presset.

“Jeg synes ikke voldgift ødelægger noget ved domstolene. Tværtimod kunne det have en gavnlig effekt. Hvis det er sådan, at folk og virksomheder søger over til voldgiftinstitutterne for at få løst deres tvister hurtigt, effektivt, anonymt og i én instans uden ankemuligheder og alt det der. Hvis det sker i større udstrækning, så må det jo give anledning til eftertanke hos den politiske del, der ser på, hvordan domstolsystemet skal reguleres.”

For der er desværre alt for mange eksempler på, at dem med store økonomiske muskler kan forhale sager gennem domstolssystemet til et niveau, hvor modparter med mindre kassebeholdninger er nødt til at trække sig fra at få prøvet sin ret. Og det problem er man ud over, mener Djurhuus, hvis virksomhederne imellem aftaler at løse eventuelle konflikter via voldgift, for så er der total forudsigelighed ved en eventuel tvist, der omhandler store millionkrav.

“Jeg mener virkelig det, jeg siger med, at tid er lig med retssikkerhed. Der er jo eksempler på, at nogen udnytter systemet. Altså at den der skal betale for eksempel har en interesse i at anke så meget som muligt. At skynde sig langsomt. Hvis domstolsystemet så også, når man endelig er færdig med hele forberedelsen efter et år, to år, tre år, skal vente to år yderligere for at få det afgjort. Og der så kommer en ankesag bagefter. Det er ødelæggende for retssikkerheden i Danmark. Og det har det politiske system ikke ageret på endnu.”

Jeg tror, at dem der stemmer med fødderne over imod voldgift, vil kunne få det politiske system til at gentænke deres system

Voldgiftsinstituttets egen median for danske sager afsluttet ved kendelse er 12 måneder, mens den for internationale sager er 14 måneder. Til sammenligning er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved de danske byretter 13 måneder ifølge Domstolsstyrelsens seneste nøgletal. Hvis sagen ankes til landsretten kan der lægges gennemsnitligt 9,8 måneder oveni, mens sagsbehandlingstiden ved 1. instanssager ved landsretten er 37,6 måneder, svarende til lidt over tre år.

Han håber derfor også, at politikerne kigger mod voldgift som en af løsningerne på de udfordringer, der er i domstolssystemet.

“Jeg tror, at dem der stemmer med fødderne over imod voldgift, vil kunne få det politiske system til at gentænke deres system og sige, vi må prioritere anderledes. fordi vi skylder retssikkerheden det.”

Fortrolighed og transparens

Men der er også et fortroligshedsaspekt i brugen af voldgift. Juridiske tvister løst gennem voldgift er som bekendt altid kendetegnet ved fuldstændig fortrolighed, og det gavner virksomhederne, der kan få løst deres konflikter i ro og mag, påpeger Håkun Djurhuus.

“Tvisterne løses markant hurtigere end de gør ved domstolen. Tvisterne løses fuldstændig diskret. Voldgift er fortroligt i en hver henseende. Det vil sige, at virksomhederne ikke behøver at forholde sig til, hvad omverdenen måtte synes. Det er en kæmpe fordel. Hvis sagerne kører ved domstolene, så kan man se på officielle retsmødelister, hvem der kører retssag mod hvem. Så kommer pressen på og så kommer den opmærksomhed som virksomhederne ofte ikke ønsker. Så fortroligheden spiller en væsentlig rolle.”

Men hvad betyder det for retssystemet og domstolenes praksis, hvis flere og flere erhvervsretlige sager holdes for lukkede døre i voldgift?

Til det svarer Håkun Djurhuus, at der for nuværende er flere eksempler på, at afgørelserne publiceres i anonymiseret form. På den måde bibeholdes fortroligheden, mens afgørelserne kan være med til at påvirke praksis.

“Hvis du tager for eksempel et konkurrerende voldgiftsinstitut, som for eksempel Voldgiftsnævnet, der behandler byggesager og entreprisesager. Deres kendelser bliver offentliggjort i anonymiseret form. Det kan vores også blive, og det bør de også blive i højere grad.”

Håkun Djurhuus påpeger, at det altså kræver parternes samtykke, hvis disse kendelser skal offentliggøres. Det er altså, som det er lige nu, virksomhederne selv, der har mandatet i forhold til at afgøre, hvorvidt afgørelserne kan finde vej til offentligheden. Dog er det i formandens øjne vigtigt at kigge på, om instituttet kan offentliggøre afgørelserne på mere fast basis.

“Vi vil nok i stigende grad se, om vi kan offentliggøre flere sager i anonymiseret form. Måske ligefrem skrive det ind i vores regler, at vi i hvert fald kan spørge parterne, og vi kan offentliggøre det i anonymiseret form med parternes samtykke, således at vi kan få den der retsdannelse af praksis fra vores voldgiftssager.”

Offentliggørelse af flere sager er derfor også på formandens tegneblok, da det har værdi for retsskabelsen, mener han.

“Vi læser jo alle sammen for eksempel UfR, og så finder vi praksis, der kan bruges som argument. Og den retning går vi også i på vores område. Fordi det vil være en styrke, at vi offentliggør vores afgørelser, så det har betydning for retsskabelsen. At skabe det vi kalder præjudikater.”

Store ambitioner

Håkun Djurhuus har derfor også store ambitioner på voldgiftens vegne. Med den oplevede øgede efterspørgsel, ønsker han med sit embede at styrke samarbejdet om voldgift i Norden og etablere et voldgiftsinstitut i Norge, som vi har det i Sverige og i Danmark. Og så ønsker Djurhuus at revidere og modernisere de nuværende regler for voldgift, som er instituttets juridiske juridiske ramme for, hvordan voldgift fungerer på dansk jord.

“I retssager ved domstolene har du retsplejeloven. Den fylder over tusind paragraffer, der regulerer det hele. Et voldsomt indviklet regelsæt. Institutterne har selv nogle regler for behandling af voldgiftssager. Som du kan se, så fylder det markant mindre”, siger Djurhuus og henviser til de nedskrevne voldgiftsregler på henholdsvis dansk og engelsk.

“Det er meget mere overskueligt. Og det vi hele tiden gør, det er med jævne mellemrum at opdatere de her regler for at tilpasse os retsudviklingen og tendenserne i voldgift. Vores seneste regler, de er fra 2021, og dem kigger vi nu på at revidere igen.”

Generelt er det Håkun Djurhuus’ ønske at udvide butikken og introducere ‘flere varer på hylderne’, som han selv formulerer det. Udover mere moderniserede regler for voldgift så han gerne, at man introducerede mægling og mediation som tvistløsningsværktøjer

“Det er også et fokusområde, som jeg har dedikeret mig til. Udover dem jeg har nævnt. Vi vil gerne have det, der hedder ADR - Alternative Dispute Resolution. Det fokuserer vi meget på. Vi vil gerne have andre varer på hylderne.“