/ep3.jpg)
Mens øjnene i mange år har været rettet mod de lange ventetider ved straffesager, er der en anden sagsbunke, som er vokset stødt. De civile sager, herunder retlige tvister mellem virksomheder, er nemlig ikke på samme måde en politisk varm kartoffel, og problemet lever og vokser derfor skjult for den brede opmærksomhed.
De afsluttede almindelige civile sager med hovedforhandling havde i gennemsnit en sagsbehandlingstid på lige under to år i 2022, hvilket er en stigning på lidt over fem måneder siden 2018. Og ved de mest pressede byretter var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på mere end 2,5 år. Det fremgår af Danmarks Domstoles Årsrapport 2022. Samtidig har vi set sager som designer Anne Black, der måtte vente syv år på, at Højesteret fastsatte et erstatningsbeløb, som Netto skulle betale tilbage for plagiat.
”Vi oplever, at folk vælger det fra, fordi det tager for lang tid og koster for mange penge,” siger Jeppe Rosenmejer, der er chefjurist hos SMVDanmark.
For ham krænker det retsfølelsen, at virksomheder føler sig nødsaget til at fravælge domstolene.
”Vi betaler alle sammen til samfundet og for muligheden for at gå til domstolene,” siger Jeppe Rosenmejer og tilføjer: ”Det handler også om retssikkerhed – at hvis man har ret, så kan man også få ret. Og så er der også et aspekt, der handler om fortolkningen af lovgivningen. Loven er sjældent fuldstændig udfyldt og dækkende for alle situationer, og hvis for mange virksomheder fravælger retssystemet, så mangler vi den retspraksis til at udfylde, hvordan vi egentlig skal forstå loven.”
Jeppe Rosenmejer ridser problematikken op i begyndelsen af tredje afsnit af podcastserien Revner i retsstaten. De to debatterende gæster, Dansk Erhvervs Betina Schiønning og Kim Haggren fra Dansk Industri, tager derefter problemet videre i den halv time lange podcast.
En uoverskuelig tidsramme
Kim Haggren, der er vicedirektør i Dansk Industri, kan nikke genkendende til billedet om civile retssager, der kan tage mange år at få afsluttet. Og det spiller også ind, når Dansk Industri udøver rådgivning til virksomheder.
”Vi gennemgår konsekvenserne med virksomhederne om de forskellige veje at gå, og der er vi nødt til at sige, at det tager mange år at få ret, og det kan blive meget dyrt at få ret,” siger Kim Haggren og tilføjer:
”Grundlæggende er det sådan, at man skal have en stor tålmodighed og en stor pengepung til at køre de her sager. Man kan ikke være sikker på at få sine omkostninger hjem igen, selvom man vinder sagen.”
Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Betina Schiønning, fortæller, at der er tilfælde, hvor de slet og ret fraråder virksomheder at gå til domstolene.
”Når man nævner tidsrammen for små- og mellemstore virksomheder, så er det helt uoverskueligt, og de ønsker ikke at gå den vej,” siger Betina Schiønning. Hun tilføjer, at en acceptabel frist selvfølgelig handler om sagens kompleksitet, men at det samtidig er svært at forklare små- og mellemstore virksomheder, at sagen skal tage mere end et til to år.
For at nå dertil kræver det flere ressourcer, og specielt når der samtidig kommer en stigning i straffesager mod virksomheder, fordi kravene til dem vokser, lyder det fra Betina Schiønning.
”Der kommer horder af reguleringer fra EU, og helt berettiget, som skal stille krav til virksomheder i den her bæredygtighedsdagsorden, vi alle sammen skal ind i. Der er produktsikkerhedsregler, CSR-regler, regler for tvangsarbejde. Der er rigtig mange ting på vej, og de skal naturligvis overholdes, for ellers skrider konkurrencen mellem dem, der overholder reglerne, og dem, der ikke gør.”
Du kan lytte til hele tredje afsnit af 'Revner i retsstaten' i den ovenfor indsatte player, eller du kan finde afsnittet under K-NEWS' faste podcasttitel Magtens Tredeling i den mobilapp, du normalt på din mobil indtager podcast fra.
Her finder du også de to foregående episoder, og vi publicerer løbende nye i den i alt syv episoder lange miniserie om revnerne i retsstaten.