Virkeligheden har simpelthen overhalet tanken bag

Foto: Formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde og udsnit fra det nye kommissorium

Onsdag kunne vi på K-NEWS fortælle, at et kommissorium for et nyt strukturudvalg for domstolene var blevet godkendt. Men knap er blækket tørt før kommissoriets indhold vækker undren.

Hos formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde er man glad for, at der bliver kigget på at gøre de danske domstole endnu bedre. Men hun undrer sig over kommissoriets indhold, timing og ordlyd, der i hendes øjne har nogle faldgruber. Mest centralt er det faktum, at kommissoriet er blevet udarbejdet uden en bred involvering af domstolenes aktører, lyder det.

For eksempel fik man allerede en lovændring tilbage i juni måned, der søger at løse en af de store udfordringer, som er beskrevet i kommissoriet, fortæller hun:

”Det gælder eksempelvis i forhold til 'aflastning af sager og personale' – det lyder fantastisk, men vi fik vedtaget en ny bestemmelse i retsplejeloven, som trådte i kraft medio juni 2024, nærmere bestemt §702, stk. 2, som gjorde det muligt at flytte sager mellem retter. Vi har for eksempel lige fået en sag fra retten i Glostrup sendt til og behandlet i retten Nykøbing Falster. Derfor virker det præmaturt, at vi skal have et kommissorie til at kigge på det her, når det netop er blevet vedtaget. Virkeligheden har simpelthen overhalet tanken bag.”

Specialisering er centralisering

Kommissoriet lægger også op til at undersøge muligheden for at skabe øget specialisering retterne i mellem. Og selvom intention også her på papiret giver mening, så er der faldgruber ved en sådan øvelse, påpeger Nina Palesa Bonde til K-NEWS.dk.

(...)det er tankevækkende, at vi igen skal kigge nærmere på at spare penge i et af verdens billigste domstolssystemer.

Citat: Nina Palesa Bonde

“Hvis man tænker at lave specialdomstole i udvalgte regioner, så vil der jo pludselig være længere for nogle borgere. Og det kan jo påvirke retssikkerheden – bødesager er i høj grad digitalt behandlet, men vi taler om sager, som har brug for en dommers blik, og besparelsen ved at samle sager, vil nok være minimal i lyset af, hvor effektivt de behandles lige nu. Vi taler få dages sagsbehandlingstid. Jeg fristes til at sige, hvorfor ændre, hvad der virker?"

Nina Palesa Bonde vurderer, at der med en øget specialisering også vil ske en øget centralisering. Og det kan have bekymrende konsekvenser for de allersvageste borgere, siger hun. For der kan være borgere, der i forvejen er dårligt stillet, og som med en centralisering ved domstolene vil få svære ved at håndtere en tvangsauktion eller lignende.

“Et eksempel er en tvangsauktion, hvor der også er et hus, et hjem med nogens børn i, og dermed er der også en stor del af sagen, som er lokalt funderet og som kræver fysisk tilstedeværelse, herunder besigtigelse og fremvisning, ligesom der også er et tvistløsningsaspekt, som bør foretages lokalt.”

Hun peger på, at man kunne have spurgt domstolsaktørerne langt tidligere i udarbejdelsen af kommissoriet for at sikre et bredere mandat i det endelige udvalg, så man ikke, som tilfældet var i Rørdam-udvalget, blot var et svar-udvalg, hvor man udelukkende har tid til at forholde sig til forslag, som allerede er formuleret fra politisk side. 

For det er ifølge hende en udfordring, at man igen skal se på effektiviseringer.

”Det står i en bisætning på side to, at der skal ses nærmere på smidighed og effektivisering, ligesom det også skal være omkostningseffektivt. Og det er tankevækkende, at vi igen skal kigge nærmere på at spare penge i et af verdens billigste domstolssystemer.”

Hun håber derfor, at den åbne dialog bliver en del af kommissoriets arbejde.

”Er vi heldige, bliver der plads i kommissoriets arbejde til at spørge domstolene, hvad vi ud over kommissoriet gerne så ændret, så kan resultaterne både gøre os mere effektive og det med tilliden intakt.”