”Positivt, at flere viser tillid til retssystemet og anmelder”

Efter samtykkeloven trådte i kraft den 1 januar 2021, er mængden af voldtægtssager skudt i vejret. I 2020 var der 1395 anmeldelser, 1079 sigtelser og 340 tiltaler på landsplan. I 2021 var der 2133 anmeldelser, 1680 sigtelser og 740 tiltaler. Der har dog ikke været en stigning i antallet af domme (255 i 2020 og 248 i 2021). Gyrithe Ulrich er vicestatsadvokat i København, og hun forventer dog, at der gradvist vil falde flere domme.

”Der er tale om en vis forsinkelse i og med, at det tager tid før retssagerne er færdigbehandlet ved domstolene. Mange voldtægtssager behandles først i byretten og ankes derefter til landsretten, så der vil gå noget tid, før vi har et billede af effekten med hensyn til domfældelser.”

I marts måned i år behandlede Højesteret for første gang strafudmålingen i en sag om samtykke. Derudover er der faldet domme i flere sager efter nyaffattelsen af bestemmelsen i landsretten herunder enkelte “rene” samtykkesager.

"Vurderingen af, om der er samtykke eller ej, indgår sammen med de øvrige omstændigheder såsom trusler, tvang eller udnyttelse af en situation, hvor den pågældende ikke har været i stand til at gøre modstand. Vi har set flere domme, som indeholder en flerhed af de omstændigheder," siger Gyrithe Ulrich og nævner højesteret-sagen, hvor der var uenighed i byret og landsret om, hvorvidt forurettede har været i en tilstand, hvor hun har været ude af stand til at gøre modstand eller ej, samtidig med, at man har vurderet, at hun ikke har givet samtykke.

Før 2021 var der tale om voldtægt, hvis en person med vold eller trusler tiltvang sig samleje, eller såfremt den pågældende havde været i en situation, hvor vedkommende havde været ude af stand til at modsætte sig handlingen. I dag er der tale om voldtægt, såfremt man har sex med en person, der ikke har samtykket. I 2015 undersøgte Rigsrevisionen politiets henlæggelser af voldtægtssager, som viste, at vold eller tvang måske ikke nødvendigvis var en konsekvent faktor, og to år senere nedsatte Justitsministeriet et ekspertpanel, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan retssystemet kunne styrkes. Gyrithe Ulrich sad med i ekspertpanelet, der var med til at skabe byggestenene til den samtykkelov, der trådte i kraft 1. januar 2021. Med afsæt i nyeste forskning i traumereaktioner hos voldtægtsofre, fik retssystemet et nyt syn på voldtægt, fortæller hun.

“Traumereaktionerne sætter de rationelle handlemønstre ud af kraft, og nogle “fryser” og forholder sig passivt, mens andre reagerer på andre måder. Tidligere har myten om ”det rigtige voldtægtsoffer” floreret, og der har nok været en udbredt opfattelse af, at der skulle modstand til, før en person havde været udsat for voldtægt. Traumet kan samtidig påvirke erindringen om, hvad der er sket. Al den viden var tidligere fraværende for os, og i dag har vi både ny dansk og international forskning, som vi tager med os i retten.”

Definitioner af samtykke

Samtykke behøver ikke at blive udtrykt verbalt. Som det lyder i forarbejderne til bestemmelsen: “Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser.”
Den brede definition af samtykke har dog gjort det juridiske landskab svært at navigere i for nogle mistænkte. Det mener advokat Charlotte Møller Larsen, der jævnligt er forsvarer i voldtægtssager.

“Man skal sikre sig, at der er samtykke under hele samlejeforløbet og ikke blot på forhånd. Opmærksomheden på den anden parts signaler, adfærd og de mindste misforståelser er blevet ekstra vigtig. Som anklaget risikerer man at blive dømt for voldtægt, selvom man ikke har haft til hensigt at begå overgreb” siger hun og understreger, at hun dog har tiltro til rettens bevæggrunde, når der fældes dom.

Charlotte Møller Larsen er forsvarsadvokat i en sag, hvor en kvinde og en mand har mødt hinanden på en datingside på internettet. Parterne erkender, at manden har betalt kvinden for sex, men kvinden fortæller, at hun ikke gav samtykke til analsex, og derfor har hun anmeldt ham. Manden af den opfattelse, at dette var en af de ting, som han havde sikret sig samtykke til på forhånd, ligesom han fortæller, at han spurgte undervejs under selve akten.

Der går ofte et stykke tid fra anmeldelse til afhøring og sigtelse, og indtil anklagemyndigheden har taget stilling til om sagen skal påtaleopgives eller skal prøves ved domstolen, og det kan være mentalt opslidende at vente på som mistænkt

I samtykkesager kan det få afgørende betydning, hvad parterne har sagt om hændelsen efterfølgende - eksempelvis på sms-beskeder, der kan bruges som dokumentation i sagen, siger Charlotte Møller Larsen.

“Som forsvarer vil jeg kigge på, om der har været dialog mellem parterne efterfølgende, som kan indikere, at der var givet samtykke. Det kan også være, om der er sket noget efterfølgende mellem parterne, som kan give anledning til anmeldelsen. I flere tilfælde har jeg oplevet, at den forurettede ikke har ønsket at anmelde den anden part, men grundet den anden parts manglende anger, er forholdet blevet anmeldt.”

I november 2021 faldt der dom i en sag om samtykke i Østre Landsret, hvor der i retten blev lagt vægt på, at den forurettede kvinde samme aften som hændelsen var sket, havde fortalt veninder på sms, at hun var blevet voldtaget.

Stærke retsinstanser

Med samtykkebestemmelsen fulgte en række værktøjer, som skal styrke opklaringsarbejdet og de forurettedes tryghed i retssystemet. Der er blevet oprettet specialiserede teams i alle politikredse, så anklagemyndigheden kan sparre med psykologer og politifolk med erfaring fra rigspolitiets forebyggelsesenhed. Ligeledes har man inden for de seneste år indført den praksis, at den forurettedes forklaring til politiet lyd-optages, hvilket er med til at sikre, at alle detaljer kommer med og giver en bedre afhøring. Lydoptagelsen giver også anklagerne et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen, mener Gyrithe Ulrich og nævner et eksempel fra en sag, hvor en kvinde havde anmeldt en mand for voldtægt i forbindelse med en date.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør, men blev løsladt, da man ikke fandt begrundet mistanke. Statsadvokaturen indhentede derefter lydoptagelser af kvindens forklaring og vurderede, at der var grundlag for at rejse tiltale. Manden blev kendt skyldig i både byret og landsret og blev idømt 2 år og 9 måneders fængsel for voldtægten.

“Den sag kunne have være afsluttet på skrivebordet, som så mange andre sager, vi har set gennem årene. Mine kollegaer hos anklagemyndigheden og jeg var ikke i tvivl om, at kvindens forklaring på lydoptagelsen var ekstremt troværdig,” siger hun.

1 marts i år trådte en bestemmelse i kraft som betyder, at den forurettede får tilbudt en samtale med en bistandsadvokat, før vedkommende har besluttet sig for, om man vil anmelde et overgreb eller ej. Charlotte Møller Larsen er også bistandsadvokat i voldtægtssager og fortæller, at selvom der er sket en stigning i antallet af anmeldelser, betyder det ikke, at tvivlen nødvendigvis fylder mindre hos de forurettede i dag.

“Der kan være tale om en klassekammerat - fordi samtykkeloven betyder, at vi også ser andre “typer” af mistænkte - og som bistandsadvokat gælder det om at få den forurettedes bekymring for en anmeldelse klarlagt og vende eventuelle fordele og ulemper ved en anmeldelse, således at den forurettede føler sig tilstrækkelig oplyst,” siger hun og fortæller, at hun har været bistandsadvokat i en sag, hvor en kvinde lod være med at anmelde, fordi hun ”ikke ville sende fyren i fængsel, så han får ødelagt sin fremtid”, som hun sagde, hvilket afspejler tvivlen, som mange forurettede kan stå med, siger Charlotte Møller Larsen. Samtykkeloven har dog også medført, at et større apparat i retssystemet rulles til gavn for den forurettede, konstaterer hun.

”Mange af de forurettede vil nu opleve at få hjælp og ikke blive mødt af samme skepsis, som de risikerede tidligere, selv hvis der ikke falder dom i sagen.”

De mange mænd - som det oftest er - som mistænkes for voldtægt, men som ikke bliver dømt, bliver dog også hårdt ramt på deres psykiske velbefindende, siger Charlotte Møller Larsen.

“Der går ofte et stykke tid fra anmeldelse til afhøring og sigtelse, og indtil anklagemyndigheden har taget stilling til om sagen skal påtaleopgives eller skal prøves ved domstolen, og det kan være mentalt opslidende at vente på som mistænkt.”

Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich hæfter sig ved, at der formentlig stadig vil være flere skyldige som går fri end uskyldige, der bliver dømt. Hos Dommerforeningen var der en frygt for, at samtykkeloven ville føre til omvendt bevisbyrde, men som formand Mikael Sjöberg sagde til Dagbladet Information i januar måned, har dette ikke vist sig at være tilfældet. De skrappe beviskrav er der ikke pillet ved, konstaterer Gyrithe Ulrich.

“Indtil videre synes jeg, det er positivt, at flere viser tillid til retssystemet og anmelder voldtægt. Vi kommer dog ikke op på en domfældelse på 80-90 procent, som vi ser i andre straffesager, fordi vi stadig står med meget stærke bevisbyrderegler og parternes forklaringer som centralt grundlag.”