"Vi skal have bragt menneskerettigheder ind i hjerterne og hjernerne på folk"

Foto: © Council of Europe / Candice Imbert

Forestil dig et Europa uden ’rule of law’ men derimod ’rule of men’. En verden, hvor én person kan ændre dit liv radikalt fra den ene dag til den anden. En verden, hvor du lever i konstant usikkerhed, og hvor du ikke har nogle menneskerettigheder at falde tilbage på. 

Det er muligvis en absurd tanke, men det kan ikke desto mindre blive en realitet, hvis vi bliver ved med at leve i en tro om, at menneskerettigheder er en selvfølge. Det mener i hvert fald den netop afgåede præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Robert Spano. 

”Menneskerettighederne står over for nogle store udfordringer i 2022. Jeg tror, at mange tager menneskerettigheder for givet og ikke helt er klar over, hvor stor en rolle de egentlig spiller i folks liv. Eksempelvis når det gælder ansættelsesforhold, familieliv, ytringsfrihed og retssikkerhed,” siger den afgåede præsident.

Netop spørgsmålet om menneskerettigheder er noget, som ligger den islandske Robert Spano, der har siddet som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg fra 2013 til 2022, nært. Han har en Master of Law fra Oxford Universitet, og for ham er der ingen tvivl om, at menneskerettigheder er en essentiel del af de moralske grundprincipper i et retssystem. 

”Menneskerettigheder er en integreret del af det at være jurist. Men de er også basis for det, der karakteriserer et retssamfund. De begrænser magt og beskytter individet,” siger han. 

Menneskerettigheder på retur?

I sit erhverv som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har Robert Spano de sidste ni år beskæftiget sig indgående med menneskerettigheder i Europa. Og det billede, han tegner af tilstanden, er ikke just noget, der får en til at trække på smilebåndet. 

Især tre ting truer, ifølge Robert Spano, europæeres menneskerettigheder. Det første, han nævner, er, at der i de seneste år er sket en stigning i mængden af politikere, som fejlfortolker eller bevidst misbruger menneskerettighederne. De bliver ofte brugt som våben i en populistisk kamp mod bestemte grupper i samfundet.  

”Tit taler politikere om menneskerettigheder som en dårlig ting, fordi det kun er til gavn for dem, som ikke har fortjent dem. Det er ofte med henvisning til migranter eller kriminelle,” siger Robert Spano.

Når vi nu taler om netop europæiske menneskerettigheder, så bliver vi nødt til at vende blikket mod krigen i Ukraine. Den krig er den ultimative manifestation af demokratisk forfald

Og når menneskerettighederne er udfordret, er demokratiet også udfordret, siger Spano. Den populistiske retorik med en ’os versus dem’- mentalitet skaber nemlig polarisering i samfundet i stedet for samhørighed og forbundethed, som ellers er nogle af grundpillerne i vores demokrati. 

Et klokkeklart eksempel på dette er krigen i Ukraine.

”Når vi nu taler om netop europæiske menneskerettigheder, så bliver vi nødt til at vende blikket mod krigen i Ukraine. Den krig er den ultimative manifestation af demokratisk forfald,” siger Robert Spano.  

Den anden ting, som Spano fremhæver, er en øget trussel mod de demokratiske strukturer i Europa. Flere steder varetager man nemlig ikke længere fællesskabets interesser men derimod en lille gruppe af mennesker med meget politisk magt. 

”Det resulterer i en underminering af ikke blot de fælles interesser men også minoriteters interesser og rettigheder. Dem, der er sårbare. Dem, der ikke er politisk repræsenteret,” siger Spano. 

Sidst men ikke mindst er der ifølge Robert Spano en klar divergens i de værdisæt, vi har i Europa. Der er for eksempel flere steder uenighed om, hvad præmissen for et retssamfund er. 

”Mange af værdierne er allerede forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i konventioner rundt omkring i hele Europa. Men vi ser nu, at også disse bliver udfordret på flere fronter. Og det er klart en trussel mod menneskerettighederne,” siger han. 

”Vi skal have bragt menneskerettigheder ind i hjerterne og hjernerne på folk”

Med en øget trussel mod menneskerettighederne i Europa burde også følge et øget fokus på, hvad der driver udviklingen, mener Robert Spano. 
Et sted, hvor man bør rette opmærksomheden hen, er, ifølge Spano, den uensartede fordeling af rigdom, der er i Europa. Skellet mellem rig og fattig vokser sig større og større, og det resulterer i angst, frygt og vrede blandt store dele af befolkningen, siger Spano. Noget, der i sidste ende skaber mistro til systemet og dermed mistro til demokratiet som styreform. 

”Politikerne bruger følelsen af uretfærdighed blandt befolkningen til deres egen vinding. Så kommer den her ’os versus dem’-mentalitet, som er en direkte trussel mod menneskerettighederne. Vi bliver nødt til at tage fat på de her underliggende problemer i samfundet, for at vi kan revitalisere idéen om, at demokrati er en retfærdig styreform,” siger Robert Spano. 

Et andet vigtigt område, som relaterer sig til menneskerettighederne, er en fortsat sikring af adskillelsen af magten. Det er helt essentielt, at den udøvende, lovgivende og dømmende magt er stærkt adskilt, og at de alle har menneskerettigheder dybt forankret i deres praksis. 

Derudover har medierne også et stort ansvar i dette henseende. Hvordan vi formidler information er for Spano en altafgørende faktor, hvis vi fortsat skal værne om menneskerettighederne i Europa. 

”Alle bliver nødt til at byde ind og ikke at tro, at menneskerettigheder kan blive taget for givet. Vi skal også sætte tidligt ind, lære vores børn om det i skolen. Vi skal have bragt menneskerettigheder ind i hjerterne og hjernerne på folk, så de forstår, hvorfor det er så vigtigt,” siger han. 

Manden med de mange hatte

Selvom Robert Spano ikke længere skal sidde som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor man maksimalt kan sidde ti år, er han ikke færdig med at arbejde med menneskerettigheder i international sammenhæng. 

Han skal nu arbejde for det internationale advokatfirma Gibson, Dunn & Crutcher, hvor han blandt andet skal beskæftige sig med menneskerettigheder i erhvervslivet. 

”Lige nu ser vi en meget interessant udvikling, hvor multinationale selskaber skal navigere i et nyt miljø, hvor der er en forventning om, at de tænker over, hvordan de påvirker menneskerettighederne i samfundet. For eksempel når det kommer til bæredygtighed og klimareformer. Det er et meget spændende arbejdsmiljø for sådan en som mig,” siger Robert Spano.

Han kommer også til at rådgive techvirksomheder og regeringer om rettigheder, når det gælder digitale miljøer som for eksempel databeskyttelseslovgivning. Derudover skal han sidde med internationale voldgiftssager hos Gibson, Dunn & Crutcher. 

”Ud over mit arbejde hos Gibson, Dunn & Crutcher skal jeg være gæsteprofessor på Oxford Universitet, hvor jeg skal undervise i menneskerettighedslov, folkeretten og international konfliktløsning,” siger Robert Spano, der samtidig har en deltidsstilling som professor i Island.