16/10/2024 - Magtens Tredeling #195

Vi sanktionerer hurtigere i krænkelsessager, end vi lærer.


Antallet af sager og henvendelser om seksuel chikane er steget, og presset på virksomhederne kan være så stort, at de og vi i farten ikke lærer, hvordan sagerne behandles bedst og korrekt.

I tredje del af Magtens Tredeling - Krænkelseskabalen konkluderer erhvervspsykolog Louise Dinesens, at vi i farten kommer til at sanktionere enkeltpersoner mere end vi kommer til at se hændelserne i et læringsperspektiv. Hun bakkes op af andre kilder, der peger på et både ydre og indre pres som årsag.

Tekst og foto: Dan Poulsen



"Jeg oplever helt klart, at der kan være en tilbøjelighed til, at enkeltpersoner skal bære skylden fra en historisk uhensigtsmæssige måde at være sammen på," fortæller erhvervspsykolog Louise Dinesen blandt andet i Krænkelseskabalens tredje afsnit.

I nyeste afsnit af serien gennemgår jurist med ph.d. omhandlende chikane og sexuelle krænkelser, Maria Reimer Rasmussen, en sag fra musikbranchen. Hun, der er K-NEWS' gæstevært i serien, har den med i sin fortælling som et eksempel på en arbejdgiver, der reagerer uforholdsmæssigt på en krænkelsessag.

Med afsæt i den sag forsøger hun at forstå, hvad den kan lære os, og om der er en overordnet tendens til, at arbejdsgivere herhjemme er for hurtige på aftrækkeren og fyrer medarbejdere bare for at slippe for at være i fokus?

 Normerne har forskudt sig så hurtigt. Det kan gøre, at man er hurtigere til at sanktionere enkeltpersoner, end at vi egentlig kigger i et læringsperspektiv på, hvad er det, der er sket.

Citat: Erhvervspsykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver Louise Dinesen

 

En fyring i musikmiljøet

Krænkelseskabalens tredje del tager altså afsæt i en sag fra musikkens verden. Og det er ikke sagen - og de deraf følgende konsekvenser - som Martin Brygman eller Claes Anthonsen er ramt af i kølvandet på to tv-programmer fra DR. Men sagen har ligeledes forbindelse til public service-stationen og hændelser, der ligger tilbage i tiden. I november 2021 stillede DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn sig frem og sagde:

“Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld. Det var DR’s ansvar."

To dage forinden blev en koradministrator fyret fra huset, efter at Politiken havde afsløret, hvordan der i årtier har hersket et seksualiseret miljø i husets pigekor. På baggrund af artiklerne iværksatte DR en ekstern advokatundersøgelse, som konkluderede, at koradministratorens ledelsesmæssige håndtering mange år tidligere af en klagesag var utilstrækkelig.

Koradministratoren blev fyret 15 år efter de kritiserede handlinger. Senere vurderede en dommer ved en faglig voldgift, at afskedigelsen var uberettiget. Ikke at den fyrede ikke havde gjort noget forkert, men sanktionen stod ikke mål med hans brøde, og DR blev dømt til at betale godt en million i godtgørelse.

 

Retfærdig eller ret færdig

Et af spørgsmålene, som Maria Reimer Rasmusse undersøger i denne tredje del af serien, er, om det er rimeligt, at enkeltpersoner bliver fyret for handlinger, der ligger langt tilbage i tid, og hvor det måske i højere grad handler om kulturen på en arbejdsplads, end at den enkelte havde dårlige hensigter.

Erhvervspsykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver, Louise Dinesen, der ligesom Maria Reimer Rasmussen, har års erfaring med at rådgive i sager og virksomheder, oplever, at enkeltpersoner kommer til at bære skylden for: "historisk uhensigtsmæssige måder at være sammen på," som hun kalder det. Og så fastslår Louise Dinesen, at vi er i en situation, hvor tempoet er højt, og nok for højt til at virksomhedernes kompetencer kan følge med:

"Normerne har forskudt sig så hurtigt i samfundet i forhold til do's and don'ts på arbejdspladsen. Det kan gøre, at man er hurtigere til at sanktionere enkeltpersoner, end vi egentlig kigger i et læringsperspektiv på, hvad er det, der er sket i forhold til den måde, vi kan være sammen på," siger erhvervspsykologen.

I Krænkelseskabale-serien kan du høre flere andre kilder, der ligesom Louise Dinesen, sætter ord på, hvorfor arbejdsgiverne kan være hurtige og nogengange for hårde på aftrækkeren for at beskytte deres omdømme. Hun siger:

"Organisationerne har et behov for at have handlekraft og vise, at det bliver taget alvorligt."

At handlekraft med udsigt til en shitstorm kan få radikale konsekvenser for den enkelte, kan der ikke være tvivl om. Koradministratoren fra DR, der blev fyret, hævdede i en intern mail til sine kolleger, at han er gjort til syndebuk. Afgørelsen ved voldgiften kan udlægges som støtte til det synspunkt. Men det kan ikke være en entydig konklusion, når du lytter til de detaljer og sammenhænge som Maria Reimer Rasmussen opridser. Som gennemgående vært og fortæller i Krænkelseskabalen bidrager hun også med egne erfaringer og vurderinger.

I hendes arbejde, oplever hun, at virksomhederne tager sager om krænkelser dybt alvorligt, og de gør deres bedste for at sikre, at både den krænkede og den påståede krænker bliver behandlet ordentligt. Men det er ikke det samme som, at eventuelle sanktioner rammer rigtigt. Og det kan der være mange grunde til. Som hun siger, vel at mærke uden at det er en kommentar til den konkrete sag i DR:

"Jeg kan godt se dilemmaet, og hvorfor det er svært for arbejdsgiverne. Sagerne skal undersøges. Det kan være svært at komme til bunds i dem, og det er ikke sikkert, at arbejdsgiverne kan grave sandheden frem. Nogle gange er der simpelthen bare to sandheder, og så bliver det svært at finde den rigtige sanktion."

 

Presset på arbejdsgiverne

Martine Kiding , der er advokat og ansættelsesretschef hos Dansk Erhverv, understreger det svært håndterbare eksterne pres på arbejdsgiverne.

"Jeg oplever et pres udefra til, at man skal sanktionere i situationer, hvor det måske ikke sådan helt er oplagt at sanktionere."

Martine Kiding, har siddet tæt på det arbejde, der fulgte med Metoo-agendaen. Som representant for Dansk Erhverv var hun inde over de lovændringer, som kom i 2021-2022. Det er nogle af de ændringer, der beskrives nærmere i første del af Krænkelseskabalen. I del tre er hun med til at uddybe, hvad det er for et pres blandt andre hendes medlemsvirksomheder skal agere i. Og det er både det - førnævnte - udefrakommende pres, men også det der kommer indefra i virksomheden. Altså fra for eksempel en ansat, der har oplevet krænkelser eller chikane i en sådan grad, at der er startet en sag op. Sådan en ansat har en naturlig forventning om at virksomheden handler. Hun siger:

"Den krænkede presser på for, at der skal være en sanktion. Og det kan jo være svært, det der med at anerkende uden at sanktionere. Jeg har i hvert fald oplevet en stigning i, at de krænkede gerne vil have, at der sker noget. Og ske noget, kan jo være alt fra en samtale til en bortvisning. Men jeg oplever, at virksomhederne har medarbejdere, der føler sig krænket, som ikke vil komme tilbage på arbejdspladsen, førend der er sket noget. Og det er jo en vanskelig situation, fordi man gerne vil anerkende medarbejderen, der føler sig krænket"

Du kan lytte til tredje del af Krænkelseskabalen i playeren, som er indsat øverst i denne artikel. Men du finder den selvfølgelig også i din mobil i din foretrukne podcastapp. Du finder den som episode 194 af Magtens Tredeling - Krænkelseskabalen: Retfærdig eller ret færdig.

 

🎙️

I et par bølger har MeToo har rullet - også over Danmark. Men hvor godt er vi så rustet i dag til at håndtere sager om seksuel chikane retfærdigt – retfærdigt for både den anklagende og den anklagede? 

I en ny podcastminiserie, Krænkelseskabalen, har K-NEWS bedt jurist og tidligere advokat med ph.d om seksuelle krænkelser i bagagen, Maria Reimer Rasmussen lede efter de måske fortsat uklare svar. 

🎧

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak