“Vi har sjældent set så mange sager med så store spørgsmål på så kort tid”

Billedet: Jakob Plesner, da han gæstede vores podcaststudie tirsdag den 14. november.

Så godt som på etårs dagen efter, at ChatGPT så dagens lys, afholdte firmaet bag deres første Developers Day. Det var 1. november, i – selvfølgelig – Silicon Valleys hjemby San Fransisco, at det foregik. I en video, der her to uger efter er vist små 2 millioner gange, kan man se hele åbnings-keynoten.

Medstifter og CEO i OpenAI Sam Altman går på scenen foran et veloplagt publikum til en stemning, der giver mindelser om den forventningsfulde højtidelighed, som man tidligere har kunne se ved de præsentationer Apples Steve Jobs var så mesterlig til.

Du kan se hele åbningsseancen med Open AI’s CEO her Sam Altman HER via Youtube. Steve Jobs legendariske præsentationer er nemme at finde samme sted. 

TILFØJELSE 22. november: I dagene efter at denne artikel blev publiceret, har der udspillet sig et større drama om ledelsen af OpenAI, hvor Sam Altman i fem dage var fjernet som CEO. Læs om det forløbet sidst i denne artikel.

1. november ved åbningen af Dev Day er publikummet foran Sam Altman mindre end ved en Apple-præsentation. Og firmaet mangler selvfølgelig stadig – her kun et år efter at ChatGPT så dagens lys – at manifestere sig på niveau med Apple. Men kernen i det, der bliver præsenteret, produktet ChatGPT, og hvordan det aktuelt udvikler sig, kan bære sammenligningen med Apples aftryk på historien.

I hvert fald karakteriserer Jakob Plesner, da han gæster Magtens Tredeling, at vi nok må erkende, at OpenAI på et år har leveret to iPhone-moments.

Altså de her teknologiske præsentationer af teknologiske præstationer, der er et nyt produkt, der åbner radikalt nye muligheder i verden.

Og det har OpenAI gjort første gang for et år siden, og nu 1. november anden gang, siger Jakob Plesner.

Den eneste måde man kan rådgive om det her, og man kan forstå det, det er hvis man selv prøver teknologien. Ellers kan man ikke vurdere, om det er juridisk korrekt, og man kan slet ikke strategisk bruge det korrekt.

Jakob Plesner i Magtens Tredeling #158 

Første iPhone-moment med OpenAI som afsender er ifølge Jakob Plesner:

Lanceringen af ChatGPT 3, den gratis version for alle, der gjorde AI allemandseje. En AI, der er trænet på data fra internettet, som det så ud frem til og med 2021. Noget tid efter, at alle havde fået mulighed for det gratis fix, blev betalingsproduktet ChatGPT 4 lanceret. Det kan mere og er klart bedre. Betalende kunder kan installere en skov af plugins, der for eksempel kan sende ChatGPT ud på nettet i real time og dermed altså inddrage al information, der er kommet til efter 2021 og frem til sekundet inden, du giver din prompt til ChatGPT. Prompten er den kommando eller opgave, du giver til AI’en.

Og andet iPhone-moment med Open AI som afsender:

Præsentationen og lanceringen i samme øjeblik af muligheden for, at alle nu kan bygge deres egne specialiserede AI-assistenter. Herunder at træne egne assistenter med det materiale, man mener, den skal bruge.

Maskinen koder for dig og alle andre - og I vælger træningsdata

Jakob Plesner fortæller i denne episode af Magtens Tredeling, hvordan han selv i weekenden har bygget en lille håndfuld assistenter. Det er simpel kodning, hvor du ikke længere reelt skal kunne kodesprog. Du prompter blot, og dine ønsker bliver oversat til den nødvendige kodning inde i AI-maskinen – og så har du på kort tid og uden særlige kodningsevner lavet dig en digital assistent, der gør det, du har brug for, som du specifikt har bedt det om. Meget kort opridset.

Jakob Plesner, med sin indsigt i ophavsrettigheder, er selvfølgelig bevidst om og tilbageholdende med, hvilke data han har smidt i sin AI-assistent - det som kaldes træningsdata. Hans tilbageholdenhed med  upload af data, kan forventes af alle ChatGPT-brugere.

Læsere, der kender Jakob Plesner, ved måske, at han som advokat hos Gorrissen Federspiel også er vært på et podcast, der i høj grad handler om ophavsrettigheder. I podcasten Entertainmentretten ikke bare diskuterer han juraen, han afprøver også med sine medværter konkret de muligheder, som kunstig intelligens har givet. Muligheder, der særligt det sidste år, er eksploderet: AI-skabt musik, AI-skabte billeder og stemmekopiering - blandt andet en AI-skabt stemme med afsæt i medværten professor Morten Rosenmeiers stemme -  bliver skabt og bruges som dokumentation for den udvikling, der diskuteres i Entertainmentretten.

Nederst i denne artikel kan du se eksempler på tre billeder, vi har skabt med kunstig intelligens. Med Jakob Plesner ved hånden har vi selvfølgelig – som du kan høre i podcasten – spurgt om de tre billeder er problematiske at bringe i denne artikel.

Det første, en karikatur af en dommer, der med et joystick og et messinginstrument af en art sørger for retssikkerheden, ser Jakob Plesner ingen problemer i. Det næste ser han store etiske problemer ved. Det viser med al tydelighed den bias, som er indlejret i den kunstige intelligens. Og det tredje fraråder han K-NEWS at vise i denne artikel, da det i al tydelighed kopierer en klar stil, som en verdenskendt kunstner har ophavsret til. Vi har valgt at vise alle tre billeder - en i fuld størrelse eller blot et udsnit - da det er væsentlig forklaring og dokumentation til denne artikel.

”Man bliver helt trist i forhold til bias og diversitet. Det er faktisk vanvittigt.”

Jakob Plesners reaktion, da han ser det AI-genererede billede af en kvindelig advokat. Billedet finder du, sammen med andre eksempler, sidst i denne artikel.

Jakob Plesner har med både sin juridiske ekspertise og sin erfaring med at bruge - eller lege med - AI stået på ønskelisten som gæst i Magtens Tredeling et stykke tid. Og de markante udmeldinger på Dev Day 1. november var den oplagte anledning til at lave en længere episode af Magtens Tredeling.

Derfor: Hvis du på en lille time vil have det samlede overblik og en solid forståelse af kunstig intelligens, som det tegner sig i slutningen af 2023, skal du lytte til denne episode 158 af Magtens Tredeling. Når du har hørt episoden ved du blandt andet:

Hvad kan en AI som ChatGPT bruges til?

Hvad skal du gøre for at finde ud af, hvad det bedst kan gøre for dig?

Og du ved - selvfølgelig, da det er Magtens Tredeling, der debaterer jura -  hvad de juridiske og ophavsretlige tvister er, som gennem det sidste år er sat i gang som en lavine? En lavine, der altså med de nyeste tiltag, det uendelige antal personligt skabte AI-assistenter, kan forventes at vokse og sprede sig.

Lad det her også kort være nævnt, at der findes andre generative AI-tjenester end ChatGPT. OpenAI's GPT - der er i øvrigt er en forkortelse af Generative Pre-trained Transformer - gennembrød lydmuren som de første, men andre fulgte hurtigt efter, med blandt andet de store techpillere som afsendere:

Google er afsender af Bard, LLAMA er fra Meta og en tredje er Anthropics Claude II, som er skabt af nogle tidligere OpenAI-folk. Blot for at nævne tre alternativer, der har forskellige forcer og svagheder. Hvis du ønsker at høre mere om de forskellige og i det hele taget følge med i den hastige AI-udvikling, kan det anbefales at holde ørerne rettet mod podcasten Prompt, som DR publicerer. De tre ovenfor nævnte ChatGPT-alternativer har vi valgt at nævne efter korrespondance med det programs ene vært.

Derudover selvfølgelig anbefaling af Entertainmentretten, der løbende afprøver AI, eksemplificerer og diskuterer den juridiske side af emnet.   

De tre AI-skabte billeder

Som du i detaljer kan høre i podcastens sidste ti minutter, viser vi Jakob Plesner en række billeder, som vi har lavet AI-tjenesten Midjourney. Midjourney skaber billeder ud af det blå ud fra stikord, du giver – ud fra hvordan du prompter. Den kan lave alt fra knivskarpe billeder, der ligner fotos, til karikaturer, træsnit eller andre grafiske stilarter. Du kan for eksempel i første trin bede den lave en advokat, derefter kan du prompte den til at ”go picasso”, ”go van gogh” eller, som vi har gjort på det vores sidstnævngte tredje eksempel ”go banksy”.

Herunder viser vi de tre AI-genererede billeder – eller udsnit af dem – som Jakob Plesner forholder sig til i podcasten.

Midjourney fungerer ved at du indtaster – prompter – ord. 
Ud fra de ord, skaber den fire billeder. 
Du vælger, hvilket af de fire du ønsker at beholde eller udvikle videre på.
Du kan udvikle videre ved at indramme enkelte områder, som den skal regenerere. Og du kan give den besked på at arbejde videre med det område ud fra nye ord. 
Du kan også prompte, hvad du ikke vil have, som vi for eksempel – uden held – gør ved billedet med de kvindelige advokater.

BILLEDE 1:  

Herunder en række screendumps fra processen, der startede med, at vi indtastede ordene caricature, judge og rule-of-law.
Undervejs i processen indrammede vi den mærkelig pind, pen, scepter, eller hvad det er, den smilende dommer har i sin venstre hånd, og bad den arbejde videre ud fra ordet ”flute”. Det udviklede sig til det mærkværdige men ret underholdende messinginstrument. Bemærk også de meget forskelligartede versioner af hænder, der er skabt.

Billede 1 - første trin:

Billede 1 - andet trin:

Billede 1 - tredje trin:

Billede 1 - næstsidste:

Billede 1 - valgte slutresultat: 

BILLEDE 2:  

På K-NEWS udvikler vi løbende nye podcast, og vi har en serie i støbeskeen med en kvindelig jurist som vært. Som en del af en ideudvikling forsøgte vi i Midjourney at prompte os til en række billedforslag med ordene microphone, female lawyer, journalism.

Da vi viser det skabte billede til Jakob Plesner, lyder hans kommentar:

”Man bliver helt trist i forhold til bias og diversitet. Det er et tydeligt eksempel på, at den er meget meget stereotyp med sin gengivelse i det billeder. Det er faktisk vanvittigt.”

Billedet af de kvindelige advokater er fremkommet, selv efter vi har promptet ”no skin”. Andre prompts kunne muligvis have ændret på graden af bias i det genererede billede.

Umiddelbart mener Jakob Plesner, at vi af etiske årsager – ikke juridiske – ikke bør vise billedet. Dog, som han pointerer, vil det for ham give mening såfremt vi forklarer konteksten. Altså en kort beskrivelse af tilblivelsen samt at vi bringer det for at eksemplificere et problem. Hermed gjort.

 



BILLEDE 3:

Jakob Plesners reaktion til det sidste billede, vi viser ham, lyder sådan her:

”Hold da op. Det er til gengæld skræmmende”

Og så fraråder han os - direkte adspurgt -  i øvrigt at vise billedet, da det i hans øjne er en krænkelse af de rettigheder kunstneren Banksy ejer. Sådan her ser vores prompt ud, der udmønter sig i billedet længere nede:

Vi har ud fra de samme overvejelser som ved billede to, der handler om kontekst og dokumentation overfor dig som læser valgt at bringe et udsnit af det genererede billede.

Dette er den eneste måde, vi kan give dig som læser mulighed for ved selvsyn at konkludere, hvor godt det AI-genererede billede ligner et værk af Banksy.

Magtens Tredeling episode 158 findes i alle de normale podcast playere. Du kan også lytte via playeren, som er indsat øverst i denne artikel.

Novemberdramaet hos OpenAI

TILFØJELSE - skrevet 22. november:

Et bemærkelsesværdigt drama udspillede sig med Sam Altman i hovedrollen, kort efter denne artikels publicering: 17. november ramte nyheden om, at han var blevet fyret som CEO. Et flertal i OpenAIs bestyrelse begrundede fyringen med manglende oprigtighed fra hans side - som de ordret skrev i et opslag: "The board concluded that he was not consistently candid in his communications with the board".

Altmans ven og medstifter Greg Brockman forlod umiddelbart efter også board og virksomhed. Mandag den 20. var den store nyhed i techverdenen, der kiggede måbende på fyringen, at både Altman og Brockman nu var ansat af Microsoft. Microsoft er en stor partner til Open AI og Microsofts CEO Satya Nadella var endda på scenen undervejs i Sam Altmans åbningskeynote 1. november - for lige at kaste et drys etableret techgigant-soliditet over præsentationen.

I dagene efter fyringen havde stort set hele medarbejderstaben hos OpenAI samlet sig og meddelt, at de ville forlade deres jobs såfremt bestyrelsen ikke blev udskiftet, og Altman kom retur.  Microsoft spillede parallelt og aktivt ud med en åben jobinvitation til alle OpenAI-ansatte.

Onsdag den 22. kom så det foreløbige punktum i dramaet: Altman er tilbage som CEO og der lavet udskiftninger i bestyrelsen.