/Flygtninge.jpg)
Er det retvisende at betragte det centralafrikanske land Rwanda som et 'nærområde' til Syrien, når der er 1500 km længere fra Damaskus til Rwandas hovedstad Kigali end fra Syrien til København?
Det er blot ét eksempel på, at politikerne og embedsværket smører de barske realiteter i relation til de fremsatte lovforslag ind i en sproglig glasur, der gør det lettere at spise at spise for både offentligheden og de politikere, der skal stemme for.
Det mener i hvertfald Tanja Nyrup Madsen, chefredaktør hos mediet Mandag Morgen. I et opslag på LinkedIn går hun i rette med Udlændinge - og Integrationsministeriets udkast til en ændring af udlændingeloven, som fremlagt torsdag i sidste uge.
I opslaget har Tanja Nyrup Madsen lavet en ordbog til forslaget, der i hendes optik skal vise, hvordan man 'sugarcoater' et lovforslag, så det virker mere spiseligt.
"Orwelsk newspeak og eufemismer er hyppigt brugte redskaber, hvis man vil dække over noget indlysende uetisk eller politisk ømtåleligt. For eksempel lyder ’moderat fysisk pres’ noget mere tilforladeligt end ’tortur. Og ‘tryghedslov’ mere behageligt en ’begrænsning af forsamlingsfriheden’", skriver hun i opslaget.
Til K-NEWS uddyber hun, hvorfor hun anser de sproglige formuleringer som et demokratisk problem.
”Forudsætningen for at kunne føre en god demokratisk samtale om de forslag, der bliver lagt frem i Folketinget, er, at der ikke hersker tvivl om, hvad et lovforslag handler om – i den her sammenhæng handler det jo om stop af asylbehandling i Danmark og deportation af syriske flygtninge til f.eks. Rwanda. Men det står ingen steder i så klare vendinger, hverken i lovteksten eller bemærkningerne", siger hun til K-NEWS.
Mexico ligger i Spanien
Tanja Nyrup Madsen peger på den netop vedtagne aftale mellem den danske regering og det afrikanske land Rwanda. I opslaget på LinkedIn opstiller hun flere eksempler på, hvordan aftalen om deportation af asylansøgere ved grænsen ville have været formuleret, hvis det var skrevet i 'klar tale', som hun siger. F.eks.: 'deportation af asylsøger', der beskrives i forslaget således: “Når Hjemrejsestyrelsen skal drage omsorg for en udlændings udrejse”.
Tanja Nyrup Madsen uddyber:
”De bemærkninger er jo først og fremmest skrevet til politikerne, så man er sikker på, at de forstår, hvad de stemmer for og imod. Men, hvis du læser L226, så skal du igennem et oversættelsesarbejde for at forstå, hvad der egentlig står. Det er ikke misinformation, men de sproglige omskrivninger får ikke lovens konsekvenser til at stå klarere. Der skal nogle gange vedtages love, der har alvorlige konsekvenser for nogle mennesker. Sådan er politik. Det går ikke væk, fordi man pakker paragrafferne ind i politiske eufemismer", siger hun til K-NEWS, og fortsætter:
”Et andet ord, man skal være lidt på vagt overfor i øjeblikket, er ordet ’nærområde’. Tanken bag det begreb er selvfølgelig, at flygtninge skal søge ly i den nærmeste sikre havn. Men Rwanda ligger længere fra Syrien end Danmark gør, så når ’nærområde’ bliver brugt i den sammenhæng, bliver det ren newspeak.”
K-NEWS har forelagt kritikken for Udlændinge - og Integrationsministeriet. Her har vi bl.a. spurgt direkte, hvordan ministeriet forholder sig til kritikken, om de har et ansvar i forhold til at udforme lovforslagene på en sproglig retvisende måde, og om hvorvidt Rwanda i ministerens øjne er et nærområde til Syrien. I et skriftligt svar skriver ministeriet:
"Ministeriet kan oplyse, at formålet med lovforslaget er at gøre det lovgivningsmæssigt muligt at overføre asylansøgere, der søger asyl her i Danmark, til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredjeland, som vi har indgået en aftale med om en sådan ordning – under den klare forudsætning, at det i den enkelte sag vurderes, at en overførsel ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."