”Vederlaget skriger til himlen”

Når borgere står foran en dom i straffesager, der kan give frihedsstraf, så er det en forudsætning i retsplejen, at andre civile borgere sidder med ved dommerbordet. Lægdommere, som de kaldes, er befolkningens repræsentant i retten, og derfor skal domsmænd og nævninge også afspejle befolkningens sammensætning. Men den brede repræsentation er i fare, advarer Morten Østrup Møller, der er uddannet jurist og har fungeret som boligdommer ved Københavns Byret siden 1997.

Det bliver svære og svære at rekruttere især yngre lægdommere, og årsagen skal findes i aflønningen af jobbet, mener han. ”Vederlaget skriger til himlen.”

Man får kun 1.100 kroner for en hel dag i retten, samtidig med at man også, ifølge Morten Østrup Møller, bruger tid på at forberede sig inden retsmødet. Det er i princippet to dages arbejde. Og beløbet, som lægdommere og også sagkyndige dommere bliver betalt, har været uændret i 22 år.

”Ingen andre ville arbejde for en løn, der var gældende for 22 år siden. Man vælger sager fra, fordi vederlaget er så dårligt. Det er ikke værdigt. Hvis man har en professionel hverdag, kan man ikke forsvare over for sig selv, sin familie, sin arbejdsplads, at man har for mange sager, hvor man ikke får en ordentlig betaling.”

Sådan siger Morten Østrup Møller i femte episode af podcasten Revner i retsstaten, hvor han slår emnet an, inden de to forsvarsadvokater Bjørn Elmquist og Snorre Andreas Kehler diskuterer problemerne omkring sagkyndige- og lægdommere. Førstnævnte er som bekendt også mangeårig politiker og sidstnævnte formand for Retspolitisk Forening.

Flere penge er ikke løsningen

Både Bjørn Elmquist og Snorre Andreas Kehler er påpasselige med, at økonomien skal være det afgørende for, om civile borgere melder sig til hvervet.

”Det skal selvfølgelig reguleres, hvis der ikke er sket noget de sidste 22 år,” siger Snorre Andreas Kehler men fortsætter:

”Men det bør ikke være sådan, at man eksempelvis får fuld dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Det ville være forkert. Det skal ikke være sådan, at staten som sådan aflønner folk til at dømme, for så er det jo i princippet bare endnu en dommer. Det skal være folket selv, der er repræsenteret.”

Til det tilføjer Bjørn Elmquist:

”Det ville være at lægge falske lodder i vægtskålen, hvis folk skulle gøre det for pengenes skyld. Nej, man skal gøre det for at udøve retfærdighed. Det er ens store opgave som lægdommer, som man bør være stolt over,” siger han.

I en rapport fra Justitsministeriet om lægdommeres repræsentativitet viser tal udtrukket fra 2020 til og med 2023, at 17,1 procent af lægdommere tilhører aldersgruppen 18-30. I hele befolkningen fylder samme aldersgruppe 22,2 procent. Denne underrepræsentation er et problem, mener Bjørn Elmquist og uddyber.

”Det er, fordi det er vigtigt, at vi alle sammen har en opfattelse af, at retfærdigheden er sket fyldest. Jeg har haft klienter, der ikke har forstået, hvorfor mennesker på alder med deres bedsteforældre skal dømme i deres sag, fordi de ikke ved noget om, hvad der foregår i en kø til en natklub eller ved en barskrank inden et slagsmål."

Snorre Andreas Kehler mener, at den manglende underrepræsentation af unge mennesker handler om en manglende forståelse af, hvor vigtigt hvervet er i vores retssamfund.

”Det er en god liberal gulerod at love flere penge, men jeg har svært ved at se, det skulle gøre en forskel. For mig handler det om manglende samfundsengagement. Derfor tror jeg den ligger mere på folkeskolen, og vi skal undervise eleverne endnu mere i, hvordan samfundet hænger sammen, og hvordan vi kan bevare det,” siger han.

Du kan lytte til hele femte episode af ’Revner i retsstaten’ i playeren øverst i artiklen, eller du kan finde den og de fire foregående dér, hvor du normalt finder og lytter dine podcasts.

Miniserien er en del af det faste podcast fra K-NEWS, Magtens Tredeling. De to kommende og sidste episoder om revnerne i retsstaten omhandler, hvordan vores pressede retsvæsen underprioriterer resocialisering, og hvad der skaber domstolenes rekrutteringsproblemer.

Serien har syv episoder i alt og i de fire første er emnerne: Forenkling af retsstaten, politisk og mediernes indblanding, varetægtsfængsling og virksomhedernes retssikkerhed.