/ep4.jpg)
Billedet: Udsnit af vores "podcastforside" til Magtens Tredeling-miniserien om revnerne i retsstaten
Forsvarsadvokat Niels Lyhne kommer jævnligt i mange af landets arresthuse. Her ser han de forhold, som vi i Danmark byder de mennesker, der er frihedsberøvet, men stadig ikke er dømt. Og dem er der mange af.
Danmark er tæt på at være europamestre i varetægtsfængsling, nærmere bestemt er vi det land i EU, der frihedsberøver tredje flest arrestanter.
”I virkeligheden er det uskyldige, vi opbevarer under kummerlige forhold. Det er ikke retssikkerhedsmæssigt i orden,” siger Niels Lyhne og fortæller, at han har en klient, der fortalte, at han var nødt til at sætte aviser og pap op foran vinduet for at undgå træk.
”I arresthusene ser jeg slidte, trange rum på ganske få kvadratmeter. Der er en briks, der er et gammelt skrivebord, en håndvask og med lidt held et gammelt, udtjent fjernsyn. Udendørsarealerne er slidte, forholdene er dårlige for at kunne arbejde og dyrke motion. Det er ikke værdigt for 2023,” siger Niels Lyhne.
Tilbage i december 2022 henstillede EU-Kommissionen til, at alle medlemslande genbesøgte praksis for varetægtsfængsling og kun benyttede denne type af frihedsberøvelse som en ’sidste udvej’. Det kan Niels Lyhne godt forstå.
“Det er ydmygende på den måde, at man er spærret inde i en celle, hvor man ikke bare kan komme på wc. Det påvirker de folk, der er der, og det er ikke meningen med at være i varetægt,” siger han blandt andet i Revner i retsstaten, der i fjerde episode har besøg af professor Peter Scharff Smith fra Oslo Universitet og Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
Flere skal varetægtsfængsles i surrogat
EU-Kommissionen bestilte en spørgeskemaundersøgelse med svar fra Justitsministeriet tilbage i 2021, og af den fremgår det, at af det samlede antal indsatte var 36 procent af dem varetægtsfængslet.
”Det er vanvittig højt. Det burde være særdeles urovækkende,” siger Peter Scharff Smith, der er professor ved Institut for Kriminologi på Oslo Universitet.
Han sammenligner forholdene for varetægtsfængslinger i Danmark med England, som generelt er kendt for at straffe hårdere. I Danmark kan du blive underlagt brev- og besøgskontrol, hvilket omkring halvdelen bliver, og du har eksempelvis ikke ret til at tale i telefon. Det må du i England – flere gange om ugen.
”Det må man, fordi man ikke er dømt endnu,” siger Peter Scharff Smith og tilføjer at ”indsatte i danske fængsler vil snakke om varetægt som det mest straffende element i deres tid som frihedsberøvet.”
Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, finder også forholdene ”absolut problematiske”.
”Der er sådan set dårligere rettigheder for folk, der ikke er dømt endnu, end dem der er dømt.”
Og med overbelagte fængsler, en tidligere regering, der var villig til at leje fængselskapacitet i udlandet, og tydelige ”kummerlige forhold” burde vi, i stedet for at varetægtsfængsle som nu, slå op i retsplejeloven og bruge muligheder for at varetægtsfængsle i surrogat, siger Peter Vedel Kessing.
”Der er behov for at se på alternativer. De fleste mennesker og politikere kan jo se, at det er helt urimeligt, vi udsætter uskyldige mennesker for denne her behandling."
Hele fjerde afsnit af Revner i retsstaten, hvor Peter og Peter - henholdsvis Vedel Kessing og Scharff Smith - diskuterer varetægtsfængsling anno 2023, kan du høre i playeren øverst i denne artikel, eller du kan finde den i din foretrukne podcastplayer under K-NEWS' faste podcasttitel Magtens Tredeling.
Miniserien under Magtens Tredeling om revnerne i retsstaten strækker sig over syv episoder i alt.