Unge undlader at anmelde bedrageri: Det opleves juridisk konsekvensfrit

Når Emil Ludvigsen holder oplæg for børn og unge, går det samme mønster igen: Nogle af drengene begynder at fnise og pege på et par af deres kammerater. Det er som regel dem, der har prøvet det på egen krop: at blive snydt, når de har købt og solgt virtuelle genstande på nettet.

”Alle har historier om det. Alle er enten blevet snydt eller kender mindst én, der er blevet snydt,” fortæller Ludvigsen, som er fagkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og en af drivkræfterne bag scammed.dk.

Her forsøger de at hjælpe unge, der blevet scammed i trades, altså er blevet franarret penge eller aktiver i forbindelse med handler med virtuelle genstande. Det kan være våben, udsmykning eller valuta, som kun findes i computerspil, men som kan købes og sælges for rigtige penge.

Det vil i de fleste tilfælde udgøre bedrageri efter straffelovens §279, og hvert år går det ud over tusindvis af fortrinsvis unge, når de handler med deres virtuelle genstande, ofte kaldet skins. En stor andel af ofrene anmelder det dog ikke, fordi de ikke tror på, at politiet kan hjælpe. Hvilket det ofte heller ikke kan. Det er der både politifaglige og juridiske udfordringer i vejen for.

Ifølge Medierådet for Børn & Unge har 42 procent i alderen 1-15 år købt mønter, ting og skins til computerspil. Derudover konkluderede en undersøgelse fra Aalborg Universitet og Center for Digital Pædagogik i efteråret, at knap 36 procent af unge i alderen 12-18 år, der handler med virtuelle genstande, har været udsat for bedrageri.

Det tal overrasker ikke Emil Ludvigsen. Men det er alligevel anledning til en undren.

Vi ville vel ikke acceptere (...) når man gik til ridning, at en tredjedel lige pludselig kunne komme ned til en tom stald, eller at man manglede sin sadel

”Vi ville vel ikke acceptere så høj en grad af svindel i nogen som helst andre af børn og unges fritidsbeskæftigelser. Hvis det for eksempel bare var et vilkår, når man gik til ridning, at en tredjedel lige pludselig kunne komme ned til en tom stald, eller at man manglede sin sadel,” siger han.

”Så tænker man måske, at det er jo en helt anden værdi, men det er det faktisk ikke. Rigtig mange ofre mister for flere tusind eller titusindvis af kroner, når de bliver svindlet.”

Bedre kommunikation

Mens de fleste bliver snydt for nogle hundreder eller få tusinde kroner, er det højeste tal, som Emil Ludvigsen og co. er stødt på, 49.000 kroner. Derudover har de hørt fra unge, som har fået hacket en hel konto med genstande, der samlet set ville indbringe endnu mere, hvis de blev solgt.

I sin årsrapport for 2023 skrev Nationalt Center for IT-Kriminalitet (NCIK), at der var indløbet 233 anmeldelser for bedrageri i forbindelse med handel med virtuelle effekter. NCIK tilføjede dog med henvisning til undersøgelsen med de 36 procent, at ”der formodes at være et betydeligt mørketal på området.”

Det kan Emil Ludvigsen genkende. En undersøgelse fra scammed.dk viste, at færre end hver femte, der var blevet snydt, anmeldte det til politiet. Ofte har de unge en oplevelse af, at det er ”juridisk konsekvensfrit” at begå bedrageri, som Ludvigsen formulerer det. Derfor opfordrer han myndighederne til at tage området mere seriøst.

”Som det er i dag, så kan man være ude for, at sagen rigtig hurtigt bliver henlagt uden nogen stor forklaring eller nogen stor imødekommelse af, at det var en hård situation, eller at man er offer,” siger Ludvigsen.

”Der kunne jeg godt tænke mig, at kommunikationen, om ikke andet, blev bedre og var tydeligere med: 'Ud fra din anmeldelse lader det til, at du er blevet udsat for bedrageri. Vi har desværre ikke ressourcer til at efterforske sager af den her type, eller beløbet er for lavt, så vi har valgt at prioritere den ned.' Og så måske en vejledning til, at hvis man kender gerningspersonen, så har man stadig mulighed for at indgå i en civil retssag og stævne vedkommende, og hvis de bliver dømt til at betale tilbage, men ikke gør det, så er der fogedretten.”

Bundet af retningslinjer og retsplejeloven

Hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er der samlet specialister inden for økonomisk kriminalitet, it-relateret kriminalitet og organiseret kriminalitet hos både politiet og anklagemyndigheden. Fungerende vicepolitiinspektør Allan Lørup mener, at han og kollegaerne langt hen ad vejen allerede gør, hvad Emil Ludvigsen efterlyser.

”Muligheden for civil retssag, klageadgang og så videre, det er faktisk noget, vi skriver i vores henlæggelsesskrivelser. Der står også, at en sag kan tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger. Og det gør vi med jævne mellemrum,” siger han.

Lørup mener altså, at selve indholdet allerede lever op til det, som Emil Ludvigsen efterspørger. Han medgiver dog, at formen kan være et udviklingspunkt.

”Der kan måske være noget i sproget, når man kommunikerer med unge mennesker,” siger han.

Dels er der en ressourcebetragtning, hvis vi skal skrive til hver enkelt person (...), dels er vi bundet af Rigsadvokatens retningslinjer og af retsplejeloven, hvor vi skal skrive om klagefrister, mulighed for at anlægge en civil sag og sådan noget,

”Der har vi ikke mulighed for at lave en fuld differentiering af, hvem vi kommunikerer med, om det er den unge eller den ældre, om de er fra Nordsjælland eller fra Sønderjylland. Der er det et standardskriv, der kommer ud.”

Hvorfor kan I ikke differentiere?

”Dels er der en ressourcebetragtning, hvis vi skal skrive til hver enkelt person på den enkelte måde, dels er vi bundet af Rigsadvokatens retningslinjer og af retsplejeloven, hvor vi skal skrive om klagefrister, mulighed for at anlægge en civil sag og sådan noget,” siger Lørup.

Han fremhæver dog, at politiet altid slutter sine skrivelser af med, at forurettede er velkommen til at kontakte dem igen, hvis der er noget, man ikke forstår, eller noget, man skal have uddybet.

Til gengæld kan pointer som dem, Emil Ludvigsen kommer med, være med til at skubbe på forandring.

”Vi kigger løbende på de skrivelser, vi sender ud. Det gør man helt op til Rigsadvokaten, og det gør vi også på de lokalt udarbejdede skrivelser, som vi har. Når vi får sådan en her, kan det få os til at tænke, om der er en anden måde, man kan gøre det på,” siger Allan Lørup.

Internettet gør det svært

En effektiv måde at fjerne følelsen af juridisk konsekvensfrihed ville selvfølgelig være at opklare flere sager og straffe flere gerningspersoner. Men det er lettere sagt end gjort, hvilket Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik og scammed.dk også anerkender.

Det er en velkendt problemstilling, når kriminalitet foregår online, at dansk lov og ret ikke altid kan gøre sig gældende der, hvor forbryderne befinder sig.

Som Allan Lørup påpeger, gør mange gerningspersoner sig umage med at sløre deres identitet. Og selv hvis politiet kan identificere en mistænkt, kan Anklagemyndigheden måske ikke komme til at retsforfølge vedkommende.

”Det er jo ikke sikkert, at gerningsmanden sidder i Danmark. Det kan være lande, vi normalt har et godt samarbejde med. Det kan også være lande, vi ikke har et så godt samarbejde med. Han kommer selv med nogle eksempler på, hvor det kunne være lidt mere svært (Ludvigsen nævner Rusland, red.). Så der er også nogle muligheder for at skjule sig der,” siger Allan Lørup.

For nylig sagde advokat Miriam Michaelsen fra Njord Law Firm i denne artikel fra K-NEWS, at alle leddene i magtens tredeling kan have svært ved at følge udviklingen i it-kriminalitet. Når først det lovgivende, udøvende og dømmende maskineri er kommet i gang, har de kriminelle udviklet nye metoder, som man så igen skal indstille sig på.

Allan Lørup mener på den ene side ikke, at det er noget nyt: Det har altid været politiet og anklagemyndighedernes lod at lege katten efter musen. På den anden side er hastigheden, hvormed kriminalitet begås, og nye metoder udvikles, øget i den digitale verden.

Vi må konstatere. at (...) hvis vi skal følge de internationale spilleregler, der er med retsanmodning og så videre, så inden vi når at få en kendelse på, (...), så er de forsvundet i den anden ende

”Det går måske bare det stærkere på nettet. Vi må konstatere. at for eksempel pengeoverførsler går rigtig hurtigt. Hvis vi skal følge de internationale spilleregler, der er med retsanmodning og så videre, så inden vi når at få en kendelse på, at vi kan gå ud og beslaglægge noget eller få nogle penge tilbage, så er de forsvundet i den anden ende. Fordi vi også lige skal kontakte det andet land, og de skal finde ud af det,” siger han.

Det står dog klart, at arbejdet i NSK lader noget tilbage at ønske. I fjor rettede Rigsrevisionen kritik af efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og af it-relateret økonomisk kriminalitet, og i kølvandet på det erkendte politidirektør i NSK, Lasse Boje, og politiinspektør i NC3, Lars Mortensen, over for fagbladet Dansk Politi, at mængden af it-kriminalitet er så overvældende, at politi og anklagemyndighed ikke kan følge med.

”Der er jo noget, vi ikke gør godt nok i vores kriminalitetsbekæmpelse på det digitale område. Vi er i politiet og anklagemyndigheden blandt andet blevet overrasket over, hvor hurtigt og voldsomt volumen er steget,” sagde de.

Konsekvensen er, fortæller Emil Ludvigsen, at han og hans kollegaer ser flere og flere, der udøver selvtægt og forsøger at afpresse gerningsmanden til at betale det tilbage, som han har stjålet. I andre tilfælde tyer de unge til selv at svindle andre for at genvinde det tabte.

Hvad jurister ikke forstår

Computerspil er en stor branche. I 2022 omsatte den ifølge Forbes for 1,27 billioner kroner. Til sammenligning omsatte musik- og filmbrancherne for 180 milliarder hver. Mange kunne derfor indvende, at der burde være penge til at indføre tiltag, der skal imødegå, at spiludviklernes platforme bliver misbrugt til at begå bedrageri. Men så simpelt er det ikke, mener Emil Ludvigsen.

”Jeg hører rigtig ofte fra folk, der ikke gamer, for eksempel jurister eller politikere, om man ikke bare kan pålægge spiludviklerne at gøre noget ved det, hvis folk bliver snydt på deres platform. Der er det vigtigt at forstå, at de her virtuelle genstande har en værdi, fordi der er et frit marked, hvor folk forhandler pris efter udbud og efterspørgsel,” siger han.

Hvis myndigheder eksempelvis tvang udviklerne til at give ofre deres genstande tilbage, forudser Ludvigsen ét af to scenarier: Enten ville markedet crashe, fordi der blev sendt så mange flere varer ud på det, at de enkelte varer ville miste deres værdi, eller så ville brugere miste genstande, som de i god tro havde købt uden at vide, at sælger havde tilranet sig genstandene på uærlig vis.

Derudover foregår en stor del af handlen uden for spiludviklernes platforme, eksempelvis med betaling over MobilePay eller andre typer af pengeoverførsler.

De klassiske værktøjer i politiet og i anklagemyndigheden virker ikke på samme måde på det her område

Løsningen, i hvert fald i dansk kontekst, er ifølge førnævnte chefer fra NSK og NC3 at være mere proaktive fra myndighedernes side, hvad angår it-kriminalitet.

”De klassiske værktøjer i politiet og i anklagemyndigheden virker ikke på samme måde på det her område. Vi kan ikke alene efterforske og strafforfølge os ud af det her. Vi bliver nødt til at tænke mere i forebyggelse og disruption – altså at man i højere grad forpurrer gerningsmandens muligheder for at udøve eller forsætte sin kriminalitet,” siger NSK’s Lasse Boje til Dansk Politi.

”Vi må alle – politi og samfund – acceptere, at det ikke nødvendigvis hver gang kan handle om at få straffet gerningsmanden, men at det i højere grad handler om at få ham stoppet, så han ikke når at ramme tusindvis af ofre, mens vi er i gang med at efterforske og få vedkommende tiltalt. Det tager lang tid, og tempoet er altafgørende i de her sager.”

Ifølge Allan Lørup er NSK i fuld gang med den indsats.

”Politiets Online Patrulje, som er en del af NSK, er i direkte kontakt med de unge, hvor de er, for eksempel på TikTok, Discord og Youtube. Patruljen streamer og spiller med børn og unge for at skabe de gode relationer og derigennem forebygge kriminalitet,” siger han.

”Derudover har vi de seneste to år på Ungdommens Folkemøde haft fokus på køb og salg af skins. Jeg vil også nævne, at vi har et samarbejde med Center for Digital Pædagogik og Scammed.dk, hvor vi på sidstnævnte har været med i konkrete videoer på deres hjemmeside for at give gode råd.”

Det hjælper måske ikke de unge, som Emil Ludvigsen og hans kollegaer hører fra. Men målet er, at der er mindre genkendelighed blandt de unge, når han holder oplæg i fremtiden.