"Uforståeligt" at regeringen endnu ikke har taget affære

Allerede tilbage i 2012 nedsatte justitsministeriet et menneskerettighedsudvalg, der skulle analysere muligheder og begrænsninger ved at inkorporere flere internationale konventioner i dansk lovgivning.

Udvalget kom med sin betænkning, Betænkning 1546, i 2014. I betænkningen har man kigget nærmere på syv internationale konventioner, der ligger uden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som vi i Danmark har inkorporeret i dansk lov.

Udvalget konkluderer generelt:

”Det anføres i den forbindelse, at en inkorporering vil kunne ses som en styrkelse af borgernes retsstilling derved, at privates muligheder for at påberåbe sig konventionerne for de nationale domstole og andre retsanvendende myndigheder tydeliggøres.”

Udvalget peger desuden på, at en inkorporering vil have en stor signalværdi.

Men udvalget skriver også:

”En inkorporering vil også skabe et lovbestemt grundlag for, at domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende de inkorporerede konventioner. En inkorporering vil derudover medføre øget opmærksomhed og større bevidsthed om de inkorporerede konventioner.”

Opmærksomheden i domstolssystemet i forhold til ikke-inkorporerede konventioner er nemlig interessant her. En søgning, som vi her på K-NEWS har lavet i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) viser, at man siden 2009, hvor Danmark ratificerede Handicapkonventionen, kun har trykt afgørelser i UfR, hvor ordet ’Handicapkonventionen’ optræder 16 gange. Torturkonventionen, som heller ikke endnu er inkorporeret, optræder i samme periode 14 gange, mens konventionen om barnets rettigheder optræder 22 gange og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder optræder én gang. Til sammenligning optræder ’Menneskerettighedskonventionen’ i samme periode 823 gange i UfR.

Og den tendens underbygges i betænkningen fra menneskerettighedsudvalget, der skriver:

“Det er efter udvalgets opfattelse også muligt, at domstolene i enkelte sager konkret undlader at tage stilling til andre konventioner, fordi de vurderer, at konventionerne ikke yder en beskyttelse, der går videre end Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”

“I nogle af de gennemgåede sager synes tendensen i stedet at være, at forholdet til konventionerne nok vurderes, men at domstolene blot nøjes med at konstatere, at konventionerne er respekteret.”

Ifølge Rosa Lund peger det direkte ind i problemet.

”Jeg må jo bare gentage, at vi får eksempel på eksempel på, at borgerne med handicap vil være bedre stillet, hvis vi får inkorporeret det her i dansk lovgivning. Optællingen fortæller mig, at det gør en kæmpe forskel, når vi inkorporerer konventioner I vores lovgivning. Det er jo supervigtigt i et liberalt demokrati som det danske, at borgerne har de rette muligheder i mødet med staten.”

Anbefalingerne om inkorporering fulgte altså med betænkningen fra 2014, ligesom også Radikale Venstre forsøgte at få det inkorporeret igen tilbage i 2021. Samme anbefaling følger i FN’s eksamination, der landede 13. september. Og ifølge Rosa Lund er det derfor også uforståeligt, at regeringen endnu ikke har taget affære. Hun frygter det er en spareøvelse.

”Jeg tror, det er svært, fordi det netop vil betyde, at så skal man til at overholde de her regler. Så kan man ikke bare lave en kastebold, hvor kommunerne siger, at det er statens ansvar at overholde konventionens ordlyd, mens staten kan sige, det er kommunerne og så videre. Og det tror jeg ærligt er den ægte begrundelse – at man frygter, at det her bliver for dyrt. Og det tør man ikke sige højt. Og det er fuldstændig latterligt, for det er ikke en begrundelse man som borger med handicap kan bruge til noget”, siger hun og supplere:

”Hvis vi, som socialministeren siger, overholder vores internationale forpligtelser, så er det jo mærkeligt, at vi får så dårlig karakterer af FN.”

Fortsat tavshed fra socialministeren

FN’s Handicapkomité udkom fredag d. 13. september med den første eksamination i ti år af Danmarks overholdelse af rettigheder for folk med handicap, jævnfør FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009.

Eksaminationen giver Danmark dumpekarakter, da rapporten i skarpe vendinger konkluderer, at det går tilbage for folk med handicaps rettigheder i Danmark.

Kritikken er så krads, at Enhedslisten nu har indkaldt socialminister Sofie Hæstorp Andersen i samråd for at diskutere Danmarks ageren på handicapområdet. Ifølge partiets handicapordfører Rosa Lund, der selv lever med sklerose, er FN’s kritik desværre ikke uventet.

”Jeg er desværre ikke overrasket over kritikken, for det går virkelig tilbage for folk med handicap I Danmark. Når man som mig arbejder med handicappolitik, så får jeg mange henvendelser fra borgere, der oplever forringede vilkår,” siger hun til K-NEWS.

Hun er bekymret for den negativ udvikling, som fremstilles i eksaminationen fra FN.

”Det betyder jo rigtig meget for mig personligt – jeg bliver bekymret på Danmarks vegne, men også på mine egne vegne. Jeg er dér i min egen sygdom, at jeg heldigvis ikke har nogen funktionsnedsættelse lige nu, men det ved jeg ikke om kommer. Så det er da bekymrende.”

Socialminister Sofie Hæstorp Andersen ville tirsdag ikke stille op til interview med K-NEWS. Men mandag udtalte hun til P1:

”Danmark er allerede forpligtede til at efterleve handicapkonventionens bestemmelser. Som borger kan man faktisk tage konventionen i hånden og gå til myndighederne og til domstolene og så få ændret ting. Og der bliver også konsekvent vurderet, at hvis man laver ny lovgivning, er den så i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, når det handler om handicapkonventionen.”

K-NEWS har í en uge forsøgt at få socialministeren i tale. Vi vil gerne spørge hende:

• Hvordan er Danmark konkret forpligtede til at efterleve konventionens bestemmelser, når vi ikke har inkorporeret konventionen i dansk lovgivning?
• Hvad er det for konkrete myndigheder, man som borger med handicap kan gå til, for at få ændret ting?
• Hvad er det for ting, man som borger kan få ændret?
• Hvordan vurderer I på Christiansborg konsekvent ny lovgivnings opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser, når det handler om handicapkonventionen?
• Vil ministeren anerkende behovet for at inkorporere konventionen i dansk lovgivning, som FN’s Handicapkomité anbefaler og også anbefalede tilbage i 2014 ved sidste eksamination?
• Hvordan forholder ministeren sig overordnet set til den kritik, som FN’s Handicapkomité fremsætter i deres afrapportering?

Svaret fra socialministeriets presseafdeling er for nuværende, at ministeren ikke har tid til at besvare spørgsmålene grundet travlhed,