Det var lovligt for Udenrigsministeriet at forsøge at skille børn og mødre ad ved en eventuel hjemtagelse fra Roj-lejren i Syrien. Det slog Københavns Byret fast fredag.
Tidligere har mødrene besiddet et dansk statsborgerskab, men det blev fjernet administrativt, fordi de tilsluttede sig Islamisk Stat og derved udviste en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks interesser. Nu har de henholdsvis marokkansk og somalisk statsborgerskab.
Udenrigsministeriet havde tilbudt at hjemtage de tre mindreårige danske børn, hvis deres mødre gav samtykke til, at børnene rejste hjem uden deres mødre. Det fik organisationen Repatriate the Children til at sagsøge ministeriet med påstanden og hovedanbringendet om, at der er truffet en forvaltningsafgørelse med et ugyldigt vilkår om adskillelse af mødre og børn, og at retsvirkningen herefter er den, at det ugyldige vilkår bortfalder. Det står i dommens præmisser.
Den påstand holder ikke stik ifølge to ud af de tre dommere, da Udenrigsministeriet på intet tidspunkt havde tilbudt at hjemtage mødrene.
Samtidig mente de to dommere heller ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Børnekonventionen giver ret til at blive repatrieret. De henviser til en nylig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ikke forpligtede Frankrig at hjemtage kvinderne og børnene, men at et uafhængigt organ skal vurdere hver enkelt sag individuelt.
En af dommerne: Sagen skal hjemvises til Udenrigsministeriet
Det var netop den dom, som den sidste dommer hæftede sig ved, da dommeren fandt, at tilbuddet om at hjemtage de danske børn uden mødrene var truffet på baggrund af mødrenes manglende statsborgerskab og ikke på grundlag af en individuel og konkret vurdering af børnenes rettigheder efter Menneskerettighedskonventionen, FN’s Børnekonvention eller EU-retten.
I domspræmisserne udtaler Pernille Kjærulff blandt andet:
”Det må lægges til grund, at tilbuddet om ikke at hjemtage de danske børn med deres tredjelandsmødre var en regeringsbeslutning, som det fremgår af Udenrigsministeriets mail af 18. maj 2021 og senere kommunikation mellem Udenrigsministeriet og børnenes advokat. Adgangen til prøvelse af en sådan afgørelse er begrænset, men det må dog antages, at det kan prøves, om der er handlet indenfor rammerne af de folkeretlige forpligtelser, som Danmark har påtaget sig ved inkorporering af den europæiske menneskerettighedskonvention og ved at have tilsluttet sig internationale konventioner som FN’s Børnekonvention.”
Derfor har Kjærulff også stemt for, at "sagen som det mindre i det mere skal hjemvises til Udenrigsministeriet med henblik på konkret og individuel genbehandling".
I skrivende stund vides det ikke, om dommen ankes.