Foto: Rasmus Lehmann Hylleberg
Regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret de kommende år. Det har de flere gange gjort klart, siden de tiltrådte tilbage i december sidste år.
Lovforslaget har mødt kritik, og blandt andet fagbevægelsen opfordrer nu til, at man sender det til folkeafstemning ved at aktivere grundlovens paragraf 42, stk. 1.
For at et lovforslag kan sendes til folkeafstemning kræver det ifølge grundloven, ”at en tredjedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begærer folkeafstemning om lovforslaget”.
Derfor kan en afstemning ende med at give bagslag
Jørgen Albæk Jensen
Hvis afstemningen ender med et nej, er regeringen tvunget til at rette sig efter afstemning og kan dermed ikke gennemføre lovforslaget.
Der er dog nogle begrænsninger i bestemmelsen, pointerer Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Ifølge grundlovens paragraf 42, stk. 6 er der nemlig en række love, der ikke kan sendes til folkeafstemning, og en del af lovforslaget om afskaffelsen af en helligdag hører muligvis under denne.
”Eksempelvis lønningslove kan ikke sendes til folkestemning, og i dette lovforslag taler man om, at der skal gives et løntillæg som kompensation for en fridag. Derfor kunne man godt tale om, at denne del af lovforslaget er en lønningslov,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Men selvom denne del af lovforslaget hører under paragraf 42, stk. 6, så vil man stadig kunne sende en del af lovforslaget til folkeafstemning. Blandt andet den del der handler om, hvorvidt man skal afskaffe en helligdag.
”Man kan bruge lang tid på at diskutere, om dele af lovforslaget hører under stk. 6, men da det er et blandet lovforslag, kan man godt sende dele af det til folkeafstemning. Reglen er efter alles opfattelse, at blandede lovforslag skal sendes til folkeafstemning, fordi ellers ville man jo bare kunne snyde og putte økonomiske ting ind i alle lovforslag,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Ikke tradition for folkeafstemninger om lovforslag
Muligheden for at sende et lovforslag til folkeafstemning er kun blevet brugt én gang før. Det var i 1963, hvor man stemte om de såkaldte jordlove. Dengang bortfaldt lovforslagene som resultat af folkeafstemningen.
Den sjældne anvendelse af bestemmelsen er der ifølge Jørgen Albæk Jensen flere forklaringer på. For det første har der i Danmark været tradition for, at man går efter at skabe brede forlig, når man skal beslutte noget stort. Derfor vil der sjældent være 60 folketingsmedlemmer tilbage til at skrive under.
For det andet har der ifølge Jørgen Albæk Jensen ikke været tradition for at kræve folkeafstemning af bagateller, som han mener, dette lovforslag er, hvorfor det også vil blive svært at sende forslaget til folkeafstemning.
Til sidst nævner han, at der blandt de regeringsbærende partier er et generelt ønske om at undgå folkeafstemninger om lovforslag, fordi det kan risikere at ramme dem selv, den dag de sidder i regeringen. Derfor mener han også, at der er stor sandsynlighed for, at SF og Konservative ikke vil sende lovforslaget til folkeafstemning.
”Der er en uudtalt konsensus blandt de regeringsbærende partier om, at man gerne vil undgå at sende ting til folkeafstemning, fordi ellers kan man jo aldrig få vedtaget noget som helst, så snart det er upopulært. Det er et ret stort apparat at sætte i gang,” siger professoren.
Kan ende med at give bagslag
Hvis vi alligevel ender med at skulle til stemmeurnerne, kan det ifølge Jørgen Albæk Jensen få konsekvenser for, hvordan vi i fremtiden behandler lovforslag af mindre karakter.
”Man kunne godt frygte, at det blev en glidebane, og det er nok også grunden til, at flere partier har været tilbageholdende. Der har været en opfattelse af, at det kun er uden for magtens cirkler, at man gør sådan noget. Hvis man gør det, bliver man nærmest et protestparti,” siger Jørgen Albæk Jensen og tilføjer, at den her sag illustrerer, hvorfor det ikke er en god idé at sende forslaget til folkeafstemning:
”Selvfølgelig vil der ikke være et flertal i befolkningen, der ønsker at afskaffe en helligdag. Det bliver en billig omgang, fordi man ikke stiller noget alternativ, og så kommer man aldrig nogen vegne. Derfor kan en afstemning ende med at give bagslag.”