Tre års barsel var byggesten til Børneretskontoret 

For omkring fem år siden skiftede Shenna Salih sin stilling som andenårsfuldmægtig på et advokatkontor i Aarhus ud med arbejdet som mor.

Hun gik på barsel. Og der blev hun i tre år.

To børn senere var hun klar til at komme tilbage på advokatmarkedet. Men i 2019, da hun igen begyndte at søge jobs, var det ikke en populær beslutning at have holdt en pause fra advokatkontorerne på tre år.

Der var ingen, der ville ansætte hende.

“Ingen.”

“Jeg tænkte, fuck, hvad gør jeg. Jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i mere end tre år. Der er bogstaveligt talt ingen, der vil have mig,” fortæller Shenna Salih, der i dag sidder som chefjurist hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm.  

Dengang i 2019 var Shenna Salih fast besluttet på, at hun skulle tilbage på et advokatkontor en dag.

Hun tog et GDPR-kursus i håbet om, at det ville forbedre hendes situation. Men det ændrede ikke rigtigt på noget.

“Mange af samtalerne, som jeg kom til, kom tit til at handle om, at jeg havde små børn, og hvordan jeg klarede det, og om jeg havde hjælp til dem,” siger Shenna Salih og fortæller om en oplevelse, hvor hun var igennem seks udskillelsesrunder før hun kom til den endelige samtale. Hvor partneren på kontoret spurgte, hvorfor har du været væk i tre og et halvt år?

Da hun havde forklaret, kunne hun med det samme mærke, at den mulighed var død.  

“Det hele føltes megatræls, det var klart et nederlag. Jeg tror også, at mange går ned med stress, når de oplever sådan noget her,” siger hun og tilføjer:

“Men jeg endte med at tænke, jeg bliver nødt til at gøre et eller andet anderledes her.”

Mennesker og paragraffer

På advokatkontoret Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm, der ligger i Aarhus midtby lige overfor Magasin, arbejder Shenna Salih i dag med at rådgive forældre, der har brug for hjælp i sager, der skal i Familieretshuset. Det er her, hun fortæller, hvad der, før barsel og jobsøgning, fik hende til at vælge juraen.

Og det første, hun nævner, er hendes retfærdighedssans, der altid har fyldt meget i hende. 

“Det er noget, jeg altid har kunnet spore. Både i sociale sammenhænge med mine søskende. Men også overfor min mor og far. Jeg var altid den, der skulle håndhæve reglerne. På den måde var jeg meget efter folk,” siger hun, smiler og tilføjer:

“Du må gerne sige, at jeg har været frygtelig.”

Den anden ting, hun nævner, når hun skal fortælle, hvorfor hun er endt, hvor hun er i dag, er, at jura både rummer det menneskelige og det akademiske. Og den kombination tiltrækker hende.

“Jeg kan godt lide, at man hjælper mennesker og arbejder med mennesker. Men det juridiske bag er det fyldestgørende for mig,” siger hun og uddyber, at det altid har været vigtigt for hende at bruge paragrafferne på mennesker, som hun kan mærke, og specielt børn og udsatte borgere har fyldt meget i hendes arbejde med juraen både nu og i hendes frivillige arbejde ved siden af studiet.

Blandt andet var hun med til at stable foreningen ’Unge for Unge’ på benene, der er et kriminalpræventivt tiltag i Gellerupparken, et socialt belastet boligområde lidt vest for Aarhus. Og så har hun været med til at skabe Pigefestivalen, der vandt en international pris for integration.

I dag er hun igen tilbage i Brabrand og Gellerupparken, nu bare med en retshjælp til udsatte kvinder i området, hvor hun en gang om måneden laver frivilligt arbejde og rådgiver kvinder, der er ressourcesvage eller udsatte kriminelt eller socialt.

“Jeg var derude og undervise i forbindelse med noget, der hedder Bydelsmødre. Og der var simpelthen så mange spørgsmål, at vi bestemte os for at oprette en retshjælp, der kun var til kvinder og de her sensitive områder som familiesager, børnesager, skilsmisser, børneydelser og lignende. I starten var det med fysisk fremmøde, men nu er det lavet om til telefonisk, fordi det blev så omtalt i medierne, at det blev for risikabelt for kvinderne at møde op,” fortæller Shenna Salih og tilføjer:

“Det er mig, der sidder og rådgiver – kvinde til kvinde. Det er hele ideen med det. Der findes mange retshjælpe, hvor du møder studerende, måske mænd, måske nogen, der ikke forstår kulturen. Men jeg har kurdiske rødder og er kvinde, så på den måde er det mere håndgribeligt for dem at komme til mig.”

Et børneretskontor

Da Shenna Salih var yngre, gik hun til håndbold, fodbold, cheerleading og konkurrencedans. På et tidspunkt ville hun være professionel danser, og i en periode var hun også med i en dansegruppe, der rejste rundt i hele landet og optrådte med kunstnere. Og hvis hun selv skal sige det, har specielt dansen været med til at forme hende.

Hun er målrettet, dedikeret, og vil hun noget, gør hun det også. Når hun sætter sig noget for, skal det nok lykkes.

Det er blandt andet det gåpåmod, hun ligger til grund for, at hun ikke gav op i 2019. Og på trods af jobafslag og en branche, der havde svært ved at acceptere en kvinde, der havde valgt en treårig barsel frem for at kickstarte sin karriere som advokat, gav hun ikke op.

I stedet pressede situationen hende til at tænke anderledes, og så fandt hun et hul i markedet.

“Jeg tror, at når man står i en presset situation, så kører ens hjerne på højtryk. Jeg var trængt op i en krog, og jeg tænkte, jeg er nødt til at tænke anderledes. Hvordan kan jeg skabe noget nytænkende inden for juraen,” siger Shenna Salih.

Så fandt hun på Børneretskontoret.

“Jeg kunne se, de der legal tech-virksomheder, der brød frem. Men der sad jeg jo ikke, så jeg tænkte, hvordan kan jeg tilbyde det samme, men inden for familieret,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tænkte, jeg er jo fucking god til det her speciale. Jeg har siddet med det i så mange år, hvad kan jeg gøre, som er anderledes, som ingen andre advokater har gjort. Og så fik jeg ideen til Børneretskontoret.”

En ny konstruktion

Lige netop i perioden 2019-2020 skete den store omlægning i familieretssystemet. Fra politisk side blev det besluttet, at systemet skulle forenkles. Det resulterede i, at der gik en masse sager tabt mellem 2019 og 2020. Det var i de sager, Shenna Salih så berettigelsen for sit kontor.

“Jeg havde noget at gribe. Havde der nu ikke været den omlægning, er det ikke sikkert, jeg var blevet grebet på samme måde. Men det var den omlægning, der gjorde, at jeg kunne se, at så mange havde brug for hjælp på området. Det, jeg så gjorde, var, at jeg tilbød det på en lidt anderledes måde,” siger hun og forklarer, at hun startede med at lægge en strategi for, hvordan hun kunne gøre arbejdet med sagerne anderledes end den typiske advokat, og så brugte hun mange kræfter på at promovere sig selv og sit kontor, så almindelige borgere kunne forstå, hvad det helt præcis var, hun tilbød.

“Det var et kæmpe sats at skulle gå ind og konkurrere med advokater, der har siddet i mange år inden for det samme område. Hvorfor skulle man vælge mig, en ung kvinde?” siger hun og tilføjer: '

“Jeg tænkte meget på, hvordan man gør det håndgribeligt for forældre. Jeg tænkte også på, hvordan jeg kunne gøre det økonomisk gunstigt at vælge mig frem for en advokat,” siger hun. Og selvom hun hurtigt fik virksomheden op at køre, oplevede hun en vis skepsis fra resten af branchen.

”Det der med at blive taget seriøst af advokaterne, der sad overfor mig i sager, det var en udfordring. Jeg er jurist og min konstruktion i firmaet var ikke set før i familieretshuset. Men jeg fik så mange sager. På et tidspunkt løb de fra de andre advokater og kom over til mig,” siger hun og uddyber, at hun med anderledes konstruktion mener, at hun ikke var et advokatfirma og derfor arbejdede med lavere priser og anderledes rammer.

”Jeg endte med at vise, at jeg godt kan noget,” tilføjer hun.  

Efter knap to år som selvstændigt Børneretskontor, kom Shenna Salih i kontakt med Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm. Hun havde en bekendt på kontoret og præsenterede idéen for partnerne.

”Jeg sagde, ’prøv lige at høre her. Vi har det her Børneretskontor, har det interesse?’ Og det havde det så,” fortæller hun.

Nu fungerer Børneretskontoret som en underafdeling på advokatkontoret. Det betyder, at Shenna Salih har fået flere kolleger, og at kontoret nu er underlagt de advokatetiske regler.

”Vi er blevet et helt hold. Tit og ofte når man har en sag, der skal i familieretshuset, er der flere aspekter i den. Måske har man et tilhold, måske en straffesag eller en chikanesag, måske er der et aspekt af børnebortførelse, på den måde giver det god mening, at vi sidder herinde, for jo flere specialister, der kan forskellige ting, des bedre er det,” siger hun, men understreger også, at selvom det er en underafdeling hos et advokatkontor nu, så har Børneretskontoret beholdt sin identitet.

”Fordi det betyder noget for forældrene derude, at de ved, at de kommer til en afdeling, der stadigvæk kan give dem den her tryghed af, at det er et speciale for os,” siger hun.

Hvis man spørger Shenna Salih, hvad hun drømmer om i fremtiden for Børneretskontoret, er hun faktisk nærmest i mål.

”Mange af mine drømme er opfyldt. Alt det jeg troede, det ville blive til, er det blevet. Jeg er megastolt af det koncept, jeg har været med til at stable på benene. Og som stadig står,” siger hun og tilføjer:

”Det jeg hele tiden forsøgte at få det til at blive, er det blevet til nu.”