Tre grunde til, at USA lovligt kan målrette angreb mod al-Qaeda i et andet land

Foto: Shutterstock, merge

Der er flere juridiske håndtag, som amerikanerne kan hive i for at retfærdiggøre angrebet på al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri, der sidste søndag blev dræbt med et præcis droneangreb på sin balkon i Afghanistans hovedstad Kabul. 

Sådan lyder det i et nyt blogindlæg på det amerikanske medie LawFare fra Robert Chesney, dekan på University of Texas School of Law.

Sagen kort

Navnet Ayman al-Zawahiri klinger måske ikke med den største genkendelighed herhjemme. Men han var ikke desto mindre overstyrmand og højre hånd til den tidligere al-Qaeda-leder Osama Bin-Laden, som amerikanerne dræbte i 2011. Begge mænd var arkitekterne bag angrebet på World Trade Center 11. september 2001, og derfor er konteksten her vigtig for at forstå det juridiske.

For mens man måske troede, at USA med deres tilbagetrækning af tropper fra Afghanistan tidligere i år de facto var færdig med at udføre militære operationer i Mellemøsten for nu, så skal man tro om igen. 

Drabet på al-Zawahiri var desuden særligt, da det blev udført med millimeter præcis præcision. Modsat de indsatsstyrker, der fandt og uskadeliggjorde både Osama Bin-Laden og Saddam Hussein, var det her droneangreb målrettet og dræbte altså kun al-Zawahiri. Og det er en ikke-uvæsentligt detalje i forhold til det juridiske.

Det juridiske

Ifølge Robert Chesney er der særligt tre juridiske kasser, som amerikanerne kan placere deres angreb i. 

I et blogindlæg til mediet LawFare nævner han bl.a., at det første umiddelbare spørgsmål lyder - bryder USA med afghanernes geografiske suverænitet, når de sådan sender en drone ind og dræber en borger?

Her peger Chesney på FN's charter, der meget klart slår fast, at ingen lande må intervenere på andres jurisdiktion uden statsligt samtykke. Taliban var efter angrebet hurtige til at erklære, at de ikke har givet USA tilladelse til et angreb. Men USA vil ifølge Chesney kunne gøre et andet princip gældende - nemlig det, at charterets artikel 2(4) ikke finder anvendelse, hvis den pågældende stat, her altså Afghanistan, ikke evner eller bevidst fravælger at bekæmpe angreb forbundet med personer, som gemmer sig inden for landets grænser. 

Og så er der forholdet til princippet om to landes bevæbnede konflikt. Her tæller proportionalitet højt, når man taler legitimitet, og med amerikanernes præcis droneangreb har de overholdt alle legale rammer, når det kommer til proportionalitet, påpeger Chesney. 

Men var al-Zawahiri stadig at betragte som en væbnet modstander eller civil? Det spørgsmål er mere op til fortolkning, mener Chesney.

"Throughout the post-9/11 period, the U.S. government has taken the position that al-Qaeda members constitute combatants, not just civilians that might directly participate in hostilities from time to time. From that perspective, al-Zawahiri’s status as a leader atop the al-Qaeda chain of command, combined with his own involvement in orchestrating attacks, would make him targetable at all times. This would have been the analysis, at any rate, had this strike occurred years ago when al-Qaeda was more active and al-Zawahiri was more-clearly engaged in his leadership capacity."

Det har været svært at klarlægge, hvilke militære handlinger, som al-Zawahiri har begået i sidste år, og det kan besværliggøre legaliteten i angrebet, hvis han kan betegnes som civilist. Det er fortolkningsspørgsmål, og amerikanerne vil til hver en tid påpege, at al-Qaeda-medlemmer er væbnede modstandere. 

Regler og undtagelser

Og så er der selvfølgelig spørgsmålet, om USA fortsat er i en væbnet konflikt med Afghanistan. For trods tilbagetrækningen af de amerikanske tropper, så har Biden aldrig slået fast, at man var færdig med at udføre operationer i Mellemøsten. Man kan derfor foranlediges til at konkludere, at USA fortsat er i væbnet konflikt med afghanerne, og særligt al-Qaeda. Men konflikten bliver nu udkæmpet langt mere strategisk og under radaren end før med eksisterende landtropper.

Til sidst er der spørgsmålet om menneskerettigheder. For også her er der gråzoner, som er til at tage og føle på. 

Internationale menneskerettigheder har iboende bestemmelser, der skal sikre retten liv og retten til frihed. Men USA vil i denne sammenhæng ifølge Chesney nok antage det synspunkt, at deres ageren går ind under princippet om lex specialis. Princippet bliver ofte brugt i internationale tvister, og går i sin enkelthed ud på, at specifikke regelsæt går forud for mere generelle regler. Altså at USA her ifølge bestemmelserne i reglerne om væbnet konflikt er dækket ind under disse regler, hvorfor de for forrang over de mere generelle bestemmelser i menneskerettighedskonventionerne.

"Under this rule, the law of armed conflict’s rules will take precedence in any situation in which both those rules and the more-generic right-to-life concepts associated with, say, the International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR) might also apply. Historically, the U.S. government also has taken the position that our International Human Rights Law treaty obligations in any event do not “travel” with our forces operating abroad."