"Undskyld, jeg kommer for sent, mit møde trak ud. Hvor skal vi gå hen?" Natasha Al-Hariri kigger afventende ned af stisystemet i Botanisk Have. "Vi skal lige finde solen," siger hun, og går ned ad stien, der går højre om søen.
Natasha Al-Hariri er uddannet jurist og har de seneste år markeret sig i den offentlige debat omkring flygtninge og udlændinge. Det var særligt én episode i 2008, der fik hende op af stolen.
"Tørklædeloven, som den jo hedder, det var den, der for alvor fik mig på barrikaderne. Jeg tænkte: 'Det kan fandme ikke være rigtigt'. Folk sagde til mig, jamen du kan jo sagtens blive dommer, du skal bare tage tørklædet af.' Og det er her problemet ligger, for det betyder, at der med den her lov er en grundlægende mistillid til mig som tørklædebærende kvinde. For med loven siger man jo så også, at jeg ikke er til at stole på, og at jeg ikke er i stand til at adskille mit religiøse tilhørsforhold til mit professionelle tilhørsforhold. Og det er fuldstændig vanvittigt," siger hun og sætter farten op.
Grundloven som største idol
Natasha Al-Hariri er født i Libanon, og kom til Danmark som helt lille, hvor hun voksede op i Hellerup. For hende blev juraen og vores rettigheder en levevej, som vi ifølge hende skal værne om.
"Jura for mig er grundstenen i både det samfund, vi lever i, i demokratiet og i alt der sikrer mig som individ. Der er altid noget jeg kan læne tilbage på i forhold til at sige, hvad jeg må og ikke må. Og den sikkerhed er enormt vigtig for mig, og det er også det jeg brænder for at arbejde med," siger hun.
Det på trods følte hun sit tit lidt alene på studiet - rent ideologisk.
"Det der var vigtigt for mig på det tidspunkt, det var at kende ens rettigheder, og hvordan sikrer man de svages position. I bund og grund den der meget romantiserede forestilling om det juridiske liv. Og der følte jeg mig tit ret alene på jurastudiet – jeg synes ikke formueret er fedt, jeg hadede skatteret. Det var noget andet, der var vigtigt for mig end at være stud. jur. hos et stort advokatfrma, så jeg var frivillig nede i Refugees Welcome i stedet for."
"Jeg er meget bevidst om den sikkerhed, som demokratiet giver os. For jeg synes vi bevæger os ind i en tid, hvor den her sikkerhed er truet. Den bevægelse der er ved at ske lige nu – i takt med at vi hele tiden forsøger at lave reguleringer, der skal sikre og bevare vores demokrati, så indskrænker vi det."
Vi mangler bevidsthed om vores mest basale rettigheder
Natasha Al-Hariri har mange jern i ilden. Højgravid med sit andet barn iler hun fra Jylland til København og deltager i diverse konferencer og paneldebatter, mens hun samtidig er selvstændig konsulent, sidder i bestyrelsen hos Refugees Welcome og Indvandrerkvindecentret og har den sidste tid turneret Danmark rundt med initiativet Den Nydanske Kvindekamp, der sætter fokus på kvinders frihed til at leve det liv, de selv vælger.
At man kan gå igennem et helt skolesystem uden at blive undervist i sine basale rettigheder, det er fuldstændig vanvittigt
Mens den første forårssol skinner ned fra oven, beretter Natasha med insisterende armbevægelser om den manglende viden om vores mest basale rettigheder.
"Jeg har f.eks. aldrig haft en times samfundsfag. Hverken i folkeskolen eller på gymnasiet. I folkeskolen havde vi det bare ikke, og på gymnasiet valgte jeg filosofi og psykologi i stedet. Og det synes jeg er SÅ kritisabelt – at man kan gå igennem et helt skolesystem uden at blive undervist i sine basale rettigheder, det er fuldstændig vanvittigt. For så lærer vi jo ikke vores børn og unge om, hvad man må og hvordan man behandler andre. Det er jo vores fremtid!" siger hun, og drejer ned af en vej til venstre, hvor solen har frit lejde.