/Tiltag.jpg)
Billedet: Shutterstock og et screenshot af tiltagene fra Kriminalforsorgen.
Arresterne og fængslerne i Danmark er pressede på deres ressourcer. Knap tre fjerdedele af alle arresthusene i Danmark er fyldt eller overfyldt, og der har i lang tid været mangel på fængselsbetjente.
I løbet af i år er flere tiltag så blevet implementeret af Kriminalforsorgen både for at skabe mere arbejdsglæde for de ansatte, men også for at komme bureaukratiet til livs og spare på de i forvejen knappe ressourcer. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse, der udkom i weekenden, hvor de præsenterer et udpluk af de tiltag, der er i gang med at blive implementeret.
Men spørger man forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der kommer meget i både fængsler og arresthuse, om, hvad hun synes om de præsenterede tiltag, er noget af det første, hun siger, at hun har svært ved at gennemskue, hvor meget tid og hvor mange ressourcer, man reelt kan hente ved dem.
“Jeg tænker umiddelbart ikke, det er noget, der kommer til at batte i det helt store billede. På den anden side, må man også sige mange bække små,” siger hun.
Mere tillid
Mette Grith Stage er bekendt med de knappe ressourcer i fængsler og arresthuse. Og som forsvarsadvokat mærker hun på egen krop, hvad det betyder, at der eksempelvis ikke er nok betjente. Derfor hilser hun også alle tiltag velkomne.
Men samtidigt peger hun på andre steder, hvor hun også mener, det kunne give mening at sætte ind i forhold til at spare på den i forvejen knappe bemanding.
“Et sted, hvor der bliver brugt utroligt meget tid lige nu, det er kontrol af advokater og i et vist omfang politifolk, når de skal besøge klienter i arresten. Her skal vi udfylde blanketter i forhold til, hvad vi har med af elektronisk udstyr, som personalet i arresten skal sikre er korrekte. Det vil sige, at personalet skal bruge tid på at kigge på min seddel og mine effekter for at tjekke, om jeg nu har et eller to usb-stik med ind. Det er sådan noget bureaukrati, der i dag bliver brugt tid på, fordi der tilsyneladende ikke er tillid til nogen som helst,” siger hun.
En anden ting, Mette Grith Stage også peger på, som meget tidskrævende, er selve adgangsproceduren for professionelle aktører, der skal på besøg i fængslet. Hun mener, der bliver brugt rigtig meget tid på at sikkerhedstjekke.
“Jeg skal både have sko af, som skal op på båndet sammen med alt det andet. Og så skal jeg stå med armene oppe i vejret for at blive scannet, og det mener jeg også, de gør med politifolk. Det var også noget, der ikke blev brugt ressourcer på i gamle dage,” siger hun og tilføjer:
“Hvis man kunne udvise den tillid til professionelle aktører, som man kunne i gamle dage, så er det et konkret sted, hvor man kan spare noget. Jeg ved godt, der altid er nogle brodne kar ind imellem, men man er nødt til at have en form for tillid overordnet set til professionelle aktører.”
Som det sidste konkrete tiltag, Mette Grith Stage mener, Kriminalforsorgen også burde kigge på, nævner hun visitation af klienter. Fra sine mange besøg i fængsler og arrester, har hun erfaret, at de indsatte og varetægtsfængslede, som bærer bandetegn, bliver visiteret rigtig mange gange.
“Det er mange gange hver dag,” siger hun og tilføjer, at det er noget, Kriminalforsorgen i hendes optik bruger meget tid på.
“Man kunne spørge sig selv, om det vitterligt er nødvendigt, eller om man skal lade det være en konkret vurdering frem for nogle helt faste retningslinjer,” siger hun.
Men hun understreger, at det er svært for hende på et overordnet plan at sige noget helt konkret om, hvor tidsbesparende de tiltag, der er ved at blive indført, er, fordi hun ikke arbejder inde bag murene.
“Men jeg kunne pege på en række andre tiltag, hvor jeg tænker, man kunne spare mere,” siger hun.