Tilsnigelse af samleje eller voldtægt?

Billedet: Udsnit fra Ugeskrift for Retsvæsen (Karnov) samt udsnit af flere Twitteropslag (der igen viser udsnit af nyhedsartikler)

”Frifindelse for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, og alene domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 221, jf. til dels § 225, tilsnigelse af samleje m.v.”

Sådan lyder Vestre Landsrets stadfæstelse d. 10. november i en sag, som siden har fået stor offentlig opmærksomhed. Efter dommen stod mange nemlig tilbage med spørgsmålet om, hvad forskellen egentlig er på tilsnigelse til samleje og voldtægt.

Ifølge juraprofessor på KU Trine Baumbach skal svaret findes i ordlyden om samtykke i voldtægtsbestemmelsen - § 216, stk. 1: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri”.

Samtykkelov – et vigtigt skridt for ligestillingen

For godt et år siden trådte en lov om samtykke i forbindelse med voldtægt i kraft, nemlig den såkaldte samtykkelov. Med den nye samtykkelov er det blevet strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket.

Tidligere var det ikke nødvendigvis voldtægt, selvom en person havde sagt nej til samleje. Hvis noget skulle karakteriseres som voldtægt, skulle gerningsmanden have brugt vold eller trusler om vold, eller offeret skulle have været i en tilstand, hvor personen har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Samtykkeloven er siden blevet kaldet et vigtigt skridt for ligestillingen og i juli sidste år udtalte kriminolog og forskningsleder på Juridisk Institut på SDU Linda Kjær Minke til K-NEWS, at samtykkelovgivningen er et skridt på vejen i en udvikling, der flytter ofrene for overgreb væk fra årsagen til overgrebet.

Frifundet for voldtægt

Men i kapitlet om seksualforbrydelser i straffeloven er der en anden paragraf, der har været genstand for en del debat og kritik, nemlig § 221.

Kritikken kommer efter, at en mand i foråret 2021 i byretten i Århus og senere i Vestre Landsret blev frifundet for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1. I stedet blev manden dømt for overtrædelse af straffelovens § 221 om tilsnigelse af samleje.

Som det fremgår af retsdokumenter havde offeret i sagen tidligere på aftenen afvist mandens tilbud om at have samleje, hvorefter manden senere på aftenen sneg sig til samleje med offeret, som forvekslede ham med en anden.

Billede: Udsnit fra Twitter

Sagen har fået en del opmærksomhed, fordi det er en af de første sager, hvor der er blevet rejst tiltale om voldtægt som følge af manglende samtykke. Det var altså med den nye samtykkelov i hånden, at gerningspersonen blev tiltalt for voldtægt.

Siden dommen har flere stillet sig undrende over for, hvordan tilsnigelse til samleje ikke er det samme som voldtægt. I paragraf § 221 om tilsnigelse til samleje står der:

”Med fængsel indtil 4 år straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden.”

Det handler om samtykke

Så hvad er egentlig forskellen på voldtægt og tilsnigelse til samleje? Og hvordan kan bestemmelsen om tilsnigelse til samleje koeksistere med den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse?

K-NEWS har spurgt juraprofessor Trine Baumbach om netop dette, som dog ikke vil gå ind i den konkrete sag oven over.

Trine Baumbach fortæller, at straffelovens § 216 om voldtægt er den groveste seksualforbrydelse, vi har. Ifølge bestemmelsen kan man blive dømt for voldtægt, hvis man har samleje med en person, der ikke har samtykket i selve samlejet.

Ud over denne bestemmelse, er der nogle andre bestemmelser om seksualforbrydelser, som udvider det strafbare område, herunder blandt andet § 221 om tilsnigelse til samleje.

”De andre bestemmelser gør andre samlejer strafbare også. Ikke som voldtægt, men netop fordi der er en eller anden form for udnyttelse. Et tvangselement som altså gør, at selvom der ikke er tale om voldtægt, så er der tale om et strafværdigt forhold,” fortæller Trine Baumbach.

Den afgørende forskel på voldtægt og tilsnigelse til samleje er ifølge Baumbach spørgsmålet om samtykke. Om paragraf § 221 fortæller Baumbach:

”Man skal forestille sig den situation, at offeret sådan set har samtykket i samlejet. Vedkommende troede bare, at det var en anden person, vedkommende samtykkede til, og det vidste gerningspersonen godt. Og alligevel gennemfører gerningspersonen samlejet.”

At tilsnige sig til samleje er altså ikke omfattet af § 216 om voldtægt, fordi der foreligger et samtykke. Det gælder også, selvom offeret tidligere har afvist at ville have samleje.

”Hvis man ændrer opfattelse, så er det ikke voldtægt, hvis man altså senere samtykker. Det står jo enhver frit for at ændre mening”, siger Trine Baumbach, som afslutningsvist pointerer, at fordi der netop er givet samtykke, kan begge lovgivninger godt eksistere samtidig:

”Hvis domstolene har afgrænset de her bestemmelser korrekt, så er der sådan set plads til både §216 stk. 1 – altså voldtægtsbestemmelsen – og §221”.